Annonce

Annonce

Svar: Vågner og er frisk!


19. december 2020

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre :)

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille pige og hendes rytme - og velkommen til - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer :)

Det lyder for mig som om, at jeres datter har byttet lidt rundt på nat og dag. Det vil sige, at hun sover mere om dagen, end hun gør om natten, og hun er således mere vågen om natten, hvor hun i stedet burde være det om dagen.. og ja, jeres fornemmelse af, at hun sover for meget om dagen er således også helt rigtig.

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 4 måneder er 15 timers søvn i døgnet. Det er ofte rigtig godt fordelt, hvis barnet sover 5 timer om dagen, fordelt på 3 lure og 10 timer om natten. Mange børn har i 4 måneders alderen også en meget sen rytme. Det betyder, at de går sent i seng, og det betyder at det f.eks. vil være meget normalt for alderen, at de ca. 10 timers nattesøvn ligger mellem kl 22 og 08.

Jeres datter sover 3 lure dagligt, hvilket er super godt. Men ofte sover hun 8 timer om dagen, og det giver kun plads til ca. 7 timers nattesøvn. Sover hun mere om dagen, vil hendes nattesøvn naturligt blive endnu kortere. Når hun puttes til natten, så er hun træt og parat til at sove, men hun vil naturligt ikke kunne sove til næste morgen tidlig. Da hun allerede har sovet så meget, som hun har, så vil hun i stedet have vågne perioder i løbet af natten. Hun er ikke ked af det, men vil sove meget uroligt. Hun vil kunne ligge og brokke sig, småpludre osv. Det er jo mørkt og tid til at sove, men hun vil i kroppen ikke føle behov for at sove, fordi hun allerede har sovet så meget, som hun har.

Derfor skal hun hjælpes til at sove mere sammenhængende om natten og sove mindre om dagen, så balancen mellem nattesøvn og dagssøvn bliver ændret.. og det er desværre ikke så let, fordi det sandsynligvis vil kræve, at I vækker hende om dagen - og det skal I være indstillet på.

Generelt skal man jo ikke vække børn, som sover. Hun sover, når hun er træt og har brug for at sove og er naturligt vågen, når hun ikke har brug for søvnen. Men fordi hun skal hjælpes til at sove på andre tidspunkter, skal hjælpes til at sove mere om natten end om dagen, så vil det være nødvendigt, at I afkorter hendes dagssøvn, samtidig med at I forsøger at skabe en rytme, som stadig giver hende søvn nok. Det er altså ikke et spørgsmål om, at I vil fjerne søvn fra hende, men derimod et spørgsmål om at hjælpe hende til at sove, det hun har behov for, men på et andet tidspunkt.

For at det ikke skal være for stor en omvæltning for hende, så tænker jeg, at I måske kan arbejde med ca. 6 timers søvn i løbet af dagen og 9 timers nattesøvn. Det vil være rigtig godt, hvis hun stadig kan sove 3 lure dagligt, og den rytme må I meget gerne holde fast i. Søvnen kan evt. være fordelt sådan, at hun sover 2 timer + 3 timer + 1 time.

Man kan godt diskutere, om det vil være for voldsomt for hende at få skåret så meget søvn af sine lure så hurtigt. Ofte kan det være en god idé at gøre det med små skridt, så man kun afkorter med ca. 15 minutter af gangen, så i stedet for at hun går fra 4 timer til 3 timer fra den ene dag til den anden, så går hun fra 4 timer til 3 timer og 45 minutter, til 3 timer og 30 timer, til 3 timer og 15 minutter til 3 timer.... Hvis I tænker, at det vil være bedst for hende at gøre det på denne måde, så gør endelig det :) Samtidig med, at hver lur afkortes, så skal hun stadig aktiveres rigtig godt mellem hendes lure og tidspunkterne for hver lur ikke rykkes alt for meget. Så hun skal gradvist også vænnes til at have en lille smule længere vågenperioder om dagen. Det kan skabes med små skridt i takt med at søvnen afkortes med små skridt.

Det vil også være en rigtig god idé, at I lægger et bad ind mellem hendes første og anden lur. Badet vil aktivere hende rigtig godt både motorisk og mentalt, og det vil være med til at forlænge hendes vågenperiode midt på dagen, så hendes middagslur kommer til at ligge senere. Da hun kommer tidligere op af dagens første lur, vil hendes middagslur naturligt kunne rykke sig frem - og det skal den faktisk helst ikke. Det er rigtig fint, hvis hun stadig kan sove til middag omkring kl 12.30-13 som nu.

Det vil også være rigtig godt, hvis I på sigt kan komme ind i en rytme, hvor hun ikke længere ammes, når hun vågner, men ammes før hun puttes. Det har været rigtig svært for hende indtil videre - hvilket sandsynligvis også hænger sammen med hendes rytme og sovevaner - men på sigt og i takt med at hun begynder med skemad osv. vil det være rigtig godt, hvis hun hjælpes til en rytme, hvor hun får skemad og vand af kop, når hun vågner og så tilbydes mælk, før hun skal sove.

Hun vil naturligt i kraft af sin alder og udvikling begynde at kunne være mere vågen mellem sine ...


Annonce

... lure. Hun vil bruge sig selv mere og mere både motorisk og mentalt og hendes lyst til at følge med og opleve verden vil ændre sig. Samtidig falder søvnbehovet også en lille smule i takt med at hun bliver ældre, og da hun samtidig også starter på skemad, som vil være med til at skabe mere rytme, så vil der naturligt ske ændringer i løbet af den næste 1-2 måneder. På den måde arbejder tiden altså også for jer, hvilket jeg tænker også kan være rigtig godt at vide - når det så er sagt, så er I nødt til at hjælpe hende med at finde ud af, at det er om dagen, hun så vidt muligt skal være vågen og aktiv, og det er om natten, at I sover.... :)

Det vil sige, at en dagsrytme, som I kan arbejde hen imod, ser således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre. Prøv om du ved at amme hende liggende kan få hende til at sove en lille smule længere, så dagen ikke starter helt så tidligt. Dagens stå op tidspunkt sætter rytmen for resten af dagen.

Dagen begynder, I står op, er aktive, hjælper hende med at bruge sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt.

Formiddag: Ammes og puttes til dagens første lur og sover her ca. 2 timer. Det er fint at afkorte den nuværende lur gradvist. I fortæller også, at hun ofte vågner efter 1.5 time og der har brug for en sut, I kan overveje, om hun i stedet kan være parat til at komme op allerede efter 1.5 time...

Vågner, er aktiv - kommer i bad. Frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. Alt sammen for at forlænge hendes vågenperiode lidt og gøre hende klar til en god lang middagslur.

Frokost: Ammes og puttes til middagslur, må gerne sove 3 timer her, og I kan igen afkorte de nuværende 4 timer gradvist, så I rammer ca. 3 timers søvn midt på dagen.

Vågner, er aktiv, bruger igen sig selv rigtig godt motorisk og mentalt.

Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3 lur, som måske varer ca. 1 time.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften: Har ofte en længere vågenperiode om aftenen, hvor hun virker frisk og gerne vil pludre, lege osv. Hun vil ofte have behov for hyppig amning her, fordi hun på den måde fylder sig lidt ekstra op til natten.

Sen aften: Ammes/flaske og puttes til natten

Midt nat: Ammes og sover videre

Som I kan se, så har jeg ikke sat tidspunkter på denne dagsplan, fordi I må se, hvordan det kan hænge sammen for jer, hvad der kan lykkes. Det er mere for at give jer en idé om, hvordan en rytme kan se ud, så hendes behov bliver dækket..

Det kan i en overgangsperiode nogle gange godt være nødvendigt med en 4. lur, for at hele dagen ikke skrider for jer og hun ender med at blive overtræt og derfor får svært ved at sove. Og den 4. lur kunne hos jer faktisk godt ligge tidlig morgen. Det vil sige, at hvis hun vågner kl 05/06 og tydeligt ikke kan sove mere, så kan I stå op med hende, skifte hende osv. og så snart det virker muligt at få hende til at sove igen, så ammes hun og puttes hun. Men luren hun får her skal så være kort. Og vågenperioden skal være så kort som muligt. Det vil sige, at I stedet for at kæmpe med at holde hende vågen f.eks. fra kl 6-8, så kan I stå op kl 06, og måske putte hende igen allerede kl 7 - mod så at stå op med hende (vække hende) igen kl 08. Så dagen på den måde ikke starter alt for sent og så hendes stå op tidspunkt naturligt gør, at hun reelt får en formiddagslur og ikke som nu en meget lang morgenlur.

I kan altså godt udnytte, at hun ofte er træt om morgenen og egentlig virker til gerne at ville sove lidt mere der :) Og i takt med at hendes rytme så rykkes lidt, så hun står lidt senere op og sover lidt senere hele dagen igennem, og lurene om dagen samtidig bliver kortere, så vil det hele gradvist hænge mere og mere sammen for jer.

Med hensyn til mælk før putning, så tænker jeg, at det vil komme til at passe rigtig fint, og hun vil naturligt føle mere behov for brystet, når hun skal sove, fordi rytmen laves om. Lige nu har hun naturligt mest behov for brystet, når hun har sovet - fordi hun netop sover så længe. Hvis hun begynder at sove kortere lure, så vil hun føle mere behov for brystet, når hun skal puttes - og dette vil som sagt blive støttet af at hun fremadrettet også vil få skemad og vand, når hun vågner :)

At hjælpe jeres datter til en ny rytme kræver altså en aktiv indsats fra jer, og også en viden om, hvad I gør, hvorfor og hvordan - og jeg håber, at I kan bruge mine tanker omkring det lidt videre. Det kan godt tage tid at ændre på en rytme, for så lille et barn, men det kan godt lade sig gøre og som sagt vil tiden også arbejde lidt for jer - men som I beskriver det, så lyder det ikke som noget, der vil løse sig selv. Det lyder som noget, hvor I er nødt til at gøre en aktiv indsats.

Rigtig meget held og lykke med det projekt og rigtig god jul til jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce