Annonce

Annonce

Svar: 6 mdr og amning om natten


28. maj 2020

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nanna

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kan bruge mine svar :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og da jeg tænker, at lidt forskellige ting kan spille ind hos jer, så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Det lyder som om, at jeres datter er kommet godt igang med skemaden, og du skriver, at hun spiser godt. Det er super dejligt, jeg får dog lidt på fornemmelsen, at hun måske er lidt mere sulten og derfor skal sættes op i mængde.. ikke i størrelsen af måltiderne, men i antallet af måltider.

Det er vigtigt, at du forsøger at skabe mæthed hele dagen igennem, så hun ikke behøver søge brystet så hyppigt om natten - det er dog samtidig vigtigt, at du holder mængden af hver portion skemad på et niveau, som stadig giver plads til mælk i maven. Du skal derfor forsøge at finde balancen mellem både skemad og mælk/væske dagen igennem for at sikre, at hun ikke behøver søge brystet så meget om natten.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre...

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes også eftermiddag og puttes evt. til en powernap, det kan dog også være, at de nogle gange kan springes over...

Aften 18: Grøntsagsmos, og her begyndes også med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende, vand af kop.

Ammes og putts til natten 19.30-20 - tidspunktet kan dog variere efter hvorvidt hun har sovet to eller tre lure i løbet af dagen...

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og skal herefter hjælpes til at sove videre uden mælk til næste morgen tidlig. Det vil sige at sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 23.30 til 05...

Som du kan se, så indgår der mange måltider hele dagen igennem, og planen er skruet sådan sammen, at din datter får skemad og vand af kop, når hun vågner og ammes før putning. På den måde skabes der bedst plads i maven til begge dele. Det er bedre, at hun spiser f.eks. ¾ dl. grød/mos, drikker vand af kop og derefter ammes, end at hun spiser 1.5 dl. grød/mos og efterfølgende ikke drikker nok ved brystet eller nogle gange måske helt afviser brystet...

Derudover så vil alder og udvikling naturligt spille ind. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med hende nu, hun begynder at bruge sig selv rigtig godt motorisk, triller mere omkring, drejer om egen akse, ...


Annonce

... begynder at krybe osv. Og det gør, at hun om natten får sig lagt i stillinger, som hun endnu ikke selv mestrer at komme væk fra. Hun vågner derfor om natten, fordi hun har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt igen, få dynen på, som hun har sparket af osv.

Hun drømmer også meget og kan derfor have mange natlige lyde - nogle gange klynker hun, andre gange pludrer hun eller griner hun.. alt sammen imens hun sover. Og du skal derfor nogle gange trække tiden lidt eller blot lægge en beroligende hånd på hende, så hun kan mærke dig - uden at tage hende op eller rumstere for meget rundt, netop for at hjælpe hende med at komme videre i søvnen på egen hånd.

Det er vigtigt, at du forsøger at undgå bryst og sut i munden hver gang hun vågner, da hun så naturligt vil kunne vågne igen og igen fordi hun lærer at sove med dette. Det er på samme måde vigtigt, at hun puttes før hun falder i søvn - ikke vågen, men døsig, så hun falder i søvn i sin seng og forbinder netop sengen med stedet, hvor hun skal sove. Hvis hun falder i søvn i din favn og derefter flyttes til egen seng, så vil hun kunne vågne op og ikke kun sove igen, før du atter tager hende i din favn, ammer hende osv.

Du skal altså forsøge at hjælpe hende med stillingskift, kærtegn, beroligende ord - så vidt muligt i sengen, hvor hun er puttet og med så lidt aktivitet fra din side som muligt. Prøv at undgå at tage hende op, vugge hende, give hende sut og lignende hver gang hun vågner. Det er super, at hun ligger i en bedside, da det netop giver dig mulighed for at lægge en beroligende hånd på hende om natten, uden at skabe mere aktivitet :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når det så er sagt, så er der dog også nogle børn og forældre som forstyrrer hinanden om natten, og hvor det derfor kan være en fordel at sove i hvert sit værelse. Netop fordi du naturligt så ikke kommer til at reagere på hver eneste lille lyd hun laver, men naturligt stadig skal reagere, hvis hun er ked af det og tydeligt har brug for dig - jeg ved ikke, om I har mulighed for eller lyst til dette.. blot en tanke :)

Det er også rigtig godt at far gerne vil hjælpe og gerne træder til om natten - og han kan alt mulig andet end at amme, så nogle gange er løsningen, at du sover et andet sted efter midnat og far tager sig af lillepigen mellem kl 24 og 05... Kan du klare det selv, er det dog godt, så hun ikke både skal undvære mor og brystet...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og herudaf kan se, hvad der måske kan skabe en forskel hos jer... :) Til sidst vil jeg lige sige, at du naturligvis også altid skal sikre dig, at hun ikke vågner, græder og søger brystet, fordi hun har ondt - det kan være tandfrembrud, smerter fra ørerne eller lignende som pludselig giver afbrudt søvn...

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce