Annonce

Annonce

Svar: Dreng på 14 mdr vågner konstant om natten


27. marts 2020

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Trine

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og jeres putteritual og vaner :)

Der er for mig at se ingen tvivl om, at jeres dreng har et søvnassociationsproblem, som består i at han er afhængig af din favn og af dit bryst for at kunne sove.

Du fortæller, at du/I igennem flere måneder og i forskellige perioder har arbejdet på at vænne ham fra bryst og favn.. og det med delvis effekt. Du fortæller blandt andet, at du stoppede med at amme ham om natten, da han var 7 måneder.. og det gik rigtig godt i ca 4-5 måneder, men efter en sygdomsperiode begyndte du at amme ham igen for at få væske og mad i ham... Og det hænger ved, sandsynligvis fordi han jo i 11 måneders alderen har været meget bevidst og naturligt er blevet vænnet til amningen - og bevidstheden varer naturligt ved - og med den alder han har nu, så kan du ikke gå ud fra, at han selv vil sige fra.

Samtidig er 13-15 måneders alderen en lidt svær alder. Han går lige nu igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase, som gør at han vil være ekstra tryghedssøgende og derfor kan søge bryst og favn ekstra meget. Og det er naturligt med til at forstærke jeres problematik og gøre det ekstra svært at stoppe...

Du fortæller også, at I har forsøgt at lade ham ligge i sengen og har forsøgt dette konsekvent i længere tid af gangen, og du spørger "hvad gør man, når han græder i timer, hvis ikke det ikke sker?"... Det lyder som om, at han faktisk har fået lov til at ligge og græde længe, og det vil naturligt give ham en erfaring med om, at det at skulle sove og ligge i sin seng er forbundet med noget, som ikke er trygt og rart - og det kan også forstærke hans behov for favn og bryst.. Det virker altså modsat hensigten og kan være en del af forklaringen på, hvorfor det så stadig er svært for ham...

Søvnassociationsproblemer er, når man er blevet uhensigtmæssigt afhængig af en bestemt handling eller et bestemt ritual for at kunne sove - f.eks. afhængig af favn, at blive vugget i favn og af brystet.. Og som I beskriver situationen, så har I forsøgt at indføre andre ritualer - f.eks. puttebamse, godnathistorie og sang, og det er rigtig fint. Det skal I endelig bibeholde. Det lyder dog som om, at I er nødt til at trappe ud af de uhensigtmæssige vaner gradvist.

Det vil sige, at han i første omgang f.eks. skal puttes uden at blive vugget og uden at få brystet, men at han godt kan få favnen og nærheden.. det kan således være okay, at du vælger at sidde med ham, holder ham tæt, synger for ham og på den måde giver ham nærhed og tæt kontakt, når han skal sove.. og når der så er ro på, så flytter du ham over i egen seng, hvor du så kan synge lidt videre og putte med bamsen.

I stedet for brystet, vil det være rigtig godt, at han får en godnatgrød sammen med lidt letmælk af en kop. Det sikrer, at han ikke behøver søge brystet, fordi han reelt er sulten eller tørstig.

Og om natten er det så vigtigt, at han på samme måde hjælpes videre i søvnen med nærhed, kærtegn, tæt kontakt.. men uden brystet og uden at skulle vugges. Igen kan det være nødvendigt, at du tager ham op, sidder med ham, holder ham tæt, så han kan mærke, at du er der for ham. Det kan godt være for svært ...


Annonce

... for ham lige nu blot at ligge i sin seng og du sidder ved siden af.. og når han er rolig så putter du ham tilbage i egen seng igen. I skal forsøge at skabe samme ritual, som når han puttes om aftenen, så der er genkendelighede og dermed tryghed her, og stille og roligt skal han så naturligt hjælpes videre i egen seng med kærtegn osv. som far har haft stor held med at kunne før.

Det er altså ikke meningen, at han igennem længere tid "skal op ned" i din favn for at komme videre i søvnen om natten, på sigt vil det være rigtig godt, hvis du eller far kan hjælpe ham hvor han ligger, og hvor han fra starten er faldet i søvn. Men det kan være nødvendigt i en periode at tage ham op, berolige og betrygge og så putte ham igen - netop for at undgå, at han græder og ligger ulykkelig i sin seng...

I skal også være opmærksomme på puttetidspunktet. Han har sandsynligvis behov for ca 13.5 times søvn i døgnet, og da han ofte sover 2.5-3.5 times middagslur, så betyder det, at hans nattesøvn skal vare ca. 10-10.5 time. Det vil sige, at hvis han starter dagen kl 6.30, så vil hans puttetid om aftenen være omkring kl 20-20.30., altså måske lidt senere, end I ofte putter ham nu, netop for at han er parat, og det ikke behøver tage op til 60 minutter før han sover ...

En aftenrytme kunne se således ud:

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad som spises med gaffel og stadig også med hænderne og også moset mad på en ske. Kartofler kan f.eks. moses med lidt sovs og frikadellen gives i stykker. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage osv.

Tilbydes en godnatgrød ca. 19.45, letmælk af kop. Får derefter børstet tænder.

Puttes til natten med bamse, godnathistorie og sang. Må gerne starte med at sidde i mors favn, få trygheden, falde til ro og kan derefter puttes over i egen seng, hvor du så stadig sidder der, beroliger og betrygger, og han falder i søvn der, hvor du ønsker, at han skal sove.

Det kan alså være bedre, at du starter med at sidde med ham, giver ham den nærhed og tætte kontakt han søger - før du putter ham i egen seng, hvor han hjælpes med at falde i søvn. End at du starter med at putte ham i egen seng, han ligger og er glad der, indtil han mærker, at han skal sove, og du der så må tage ham op og sidde med ham til han falder i søvn... og derfor ender med at amme, vugge osv.

Og så tænker jeg, at det nok er tid til at stoppe amningen nu, og når du stopper med at amme, så er det vigtigt, at du holder fast i dette, og at du ikke om x antal uger begynder at amme igen, fordi han rammes af en ny sygdomsperiode eller coronasituationen ophører, og han skal starte i pasning igen eller andet spiller ind... Du skal være parat til at stoppe, og du skal i dit hjerte føle, at det er det rette. Hvis du går halvhjertet ind i processen, så kan han naturligt mærke det, og det vil være alt for hårdt for jer alle tre. Derfor er det vigtigt, at du også er parat, og føler at den plan I sætter igang er rigtig :)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce