Annonce

Annonce

Svar: Søvn og stop amning


15. august 2019

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Du fortæller, at din datter er født en måned før termin, og det er en vigtig oplysning. Selvom hun lyder til at trives på alle punkter, så kan det naturligt godt spille ind på hendes behov for amning, hendes rytme, at hun måske sover lidt mere end gennemsnittet osv.

Det er vigtigt at være opmærksomme på børn, som er født mellem uge 34 og uge 36+6. Jeres datter kan godt have behov for lidt ekstra hjælp til at finde ro i hverdagen, have brug for lidt forudsigelighed, måske skal hun skærmes mod for mange indtryk, måske skal hun støttes lidt motorisk osv. Det er ikke sikkert, men det kan godt være... og det er okay, hvis hun har brug for lidt mere tid :)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe nogenlunde fast stå op tidspunkt. Det vil sige, at hvis hun ikke vågner af sig selvom om morgenen, så må du gerne begynde at rumstere lidt omkring hende, trække gardinerne fra, så der kommer lys ind i værelset, og vække hende blidt og kærligt. Det er vigtigt med et fast stå op tidspunkt om morgenen, fordi det sætter rytmen for resten af dagen. Og du kan godt vække hende, når hun har sovet en god lang nattesøvn. Du bør dog IKKE vække hende af hendes lure om dagen. Det er vigtigt, at hun får lov itl at sove, som hun viser behov for og det gør ikke noget, om det er formiddagsluren eller middagsluren, som er længst. Det gør heller ikke noget, om hun nogle dage har brug for en 3. lur fordi hendes to andre lure er kortere. Hvis du forsøger at holde nogenlunde fast i hendes stå op tidspunkt og hendes puttetidspuknt om aftenen, så må lurene om dagen gerne flekse lidt derimellem.

Du kan godt stoppe med at amme, men det kræver at hun tager imod en flaske. Du skriver ikke, hvor meget du ammer på nuværende tidspunkt, men det vil være rigtig godt, hvis hun tilbydes 3 amninger eller flasker i døgnet. Det vil være godt, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Og det vil være godt, hvis du udskifter en amning af gangen. Det kan være en fordel at udskifte amningen sen aften først, fordi modermælkserstatning kan mætte lidt mere og dermed være med til at gøre, at hun begynder at kunne sove uden mælk resten af natten. Derefter kan du erstatte amningen før middagsluren med en flaske, så hun vænnes til at sove middagslur med denne og til sidst kan du så erstatte amningen, før hun puttes om aftenen. På den måde får din krop også mulighed for at trappe ned og vænne sig til ikke at producere mælk mere.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Vækkes, hvis hun ikke vågner af sig selv, så hun er parat til at spise morgengrød ca 7.30 hver morgen...

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, ...


Annonce

... frisk frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden amning eller flaske

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være lidt mos fra glas, som passer til alderen. Vand af kop.

Ammes eller flaske - og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop

Powernapper evt. hvis de to øvrige lure har været korte. Det er helt okay og helt normalt, at den 3. lur så vil ligge omkring kl 17... :)

Aften 18: Familiemad - udgangspunktet er det I andre spiser - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker, mad til hånden, mad med mere bid og tyggemodstand, men også stadig mos, som gives med en ske. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov og gøres klar til natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tilbydes en godnatgrød ca 19.30, vand eller mme af kop - får derefter børstet tænder.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca. kl 20

Sen aften 23-24: Ammes eller drømmeflaske og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med morgengrød :)

Som du kan ses så ligger de 3 amninger/flasker altså før middagslur, aften og sen aften, og i løbet af dagen er der rigtig mange måltider. Der er plads til to eller tre lure, alt efter hvad hun viser behov for :) Stå op tidspunktet og puttetidspunktet om aftenen ligger nogenlunde fast, det er tidspunkterne for søvn der om dagen kan variere imellem de to ydertidspunkter :)

Du bør erstatte en amning af gangen med flaske og derudover bør hun tilbydes vand af kop til alle måltider. Det er godt, hvis hun lærer at drikke vand og derudover, er det ikke meningen, at hendes mælkebehov skal sættes op, hun vil trives rigtig godt med 3 flasker i døgnet. Det dækker hendes behov. Derudover skal du naturligt stadig bruge mme i grød og mos.

Du behøver således ikke tilbyde hende mme af kop, men hvis du gerne vil supplere med lidt ekstra erstatning af en eller anden grund, så kan hun få det både lunt (37 grader) eller koldt, hvis hun bedre kan lide dette.

Hun har brug for amning eller flaske indtil hun er et år, så hvis du stopper amning nu, så er det som sagt vigtigt, at hun tilbydes flaske i stedet. Flasken har jo den fordel, at den kan gives af far, og det må han naturligvis meget gerne. Du kan evt. godt vælge at sove et andet sted om natten, så jeres datter vænnes til at hun ikke behøver die hos dig om natten, men netop godt kan trives med flaske og et indtag jf. dagsplanen :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce