Annonce

Annonce

Svar: Mad/sove 10 mdr


18. juli 2019

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jakob

Tak for dit brev og alle dine tanker, jeg vil naturligvis gerne give lidt tanker med retur :)

Der kan være flere ting som spiller ind hos jer - det ene er jeres datter og udvikling. Der sker rigtig meget med hende både motorisk og mentalt i øjeblikket, hun er i det man kalder for separationsfasen, og det giver en del uro. Fra at have siddet på skødet, til at være på gulvet, sidde et par meter væk, så øver jeres datter sig nu i fysisk at bevæge sig væk fra jer. Selvom hun endnu ikke kravler, så er hun sandsynligvis igang med at bevæge sig mere rundt, hun begynder at krybe, triller mere omkring, måske begynder hun at trække sig op ved møblerne eller tremmerne i sengen. Nogle gange kikker hun efter jer, skal lige sikre, at I stadig er der, og har måske brug for at mærke jer. Andre gange er det nok at se jer og høre, at I siger, "jeg er lige her skat, hej med dig"....

Hun kan reagere voldsomt på, at I forsvinder ud af syne. Hvis I f.eks. går på toilettet eller ud i køkkenet og lader hende være i stuen, så kan hun bliver rigtigt ked af det. Hun har ekstra stort behov for at kunne se jer for at føle sig tryg. Det samme kan ske, hvis I er nogen steder eller har gæster, så kan hun også blive oprigtigt ked af det, hvis nogen vil holde hende, snakker til hende eller bare kikker på hende. Hun har det ofte bedst i mors eller fars favn, når hun sidder hos jer, så kan hun opleve verden fra sin trygge base og derfra finde modet til at tage kontakt til andre..:)

Alt dette giver en stor mental uro. Det betyder, at hun vil have rigtig svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne, det kan være rigtigt svært koble fra og overgive sig til søvnen, samtidig med at hun ofte protesterer mod søvn, fordi hun hellere vil opleve, lege, mærke verden end sove. Og når hun så endelig sover, så drømmer hun ofte også meget og kan derfor vågne, græde, ligge meget uroligt og kan have ekstra brug for hjælp til at komme videre i søvnen... Alt hvad hun oplever skal bearbejdes, når hun sover.

Min umiddelbare tanke er derfor, at hendes ekstra opvågninger om natten og hendes søgning mod brystet godt kan handle om netop disse ting og derfor skyldes alder og udvikling. Og det er her naturligt vigtigt, at I er der for hende, giver hende den nærhed og tryghed, som hun har behov for - men vær samtidig opmærksom på, at den ekstra søgning mod brystet godt kan handle om tryghed, som jo kan gives på mange andre måder. Hun er så gammel nu, at hun naturligt er langt mere bevidst, og hun kan meget hurtigt få sat mælkeindtaget og behov for bryst op om natten - og det kan hurtigt blive en vane, fremfor et reelt behov. Hvis mælken begynder at fylde for meget om natten, vil det tage pladsen op for maden og væskeindtaget om dagen, og så kan I havne i en rigtig dum cirkel.

Det bringer til næste forklaring som godt kan handle om, at hun måske ikke drikker helt nok i dagtimerne og måske har brug for lidt mere mættende mad og væske hele dagen igennem, for ikke at søge det så meget om natten... Det er igen en rigtig svær balance, og du skriver, at hun spiser godt i løbet af dagen, og det er super fint, og dagsplanen ser også umiddelbart rigtig fin ud - men pas på at hun ikke spiser så meget, at hun ikke drikker nok. Vær opmærksom på hendes bleer, og at hun stadig har gode tunge tissebleer i løbet af dagen, som tegn på at hun får væske nok. Det er også blevet varmere i vejret, så væskebehovet kan godt være lidt større i øjeblikket ...


Annonce

... :)

Det vil være helt okay, at mor ammer hende 3 gange i døgnet, når jeres datter ikke er glad for modermælkserstatning, og når det også er svært for jer at bruge ret meget erstatning i grød og mos. De tre amninger kan f.eks. ligge før middagslur, aften og sen aften, så jeres datter ikke længere ammes midt nat og tidlig morgen. De kan også være helt væk fra dagen og ligge aften, sen aften og tidlig morgen, hvis I tænker, at det kan fungere bedre for jer. Da hun lyder til tidligere at kunne sove igennem uden mælk om natten, så tænker jeg umiddelbart, at det vil være godt, hvis I kunne komme tilbage til en sådan rytme. Altså lade hende amme før middagslur, aften og sen aften - og efter midnat skal hun så ikke længere tilbydes mælk. Igen under forudsætning af, at hun har drukket og spist tilstrækkeligt dagen igennem.

Det vil sige, at amningerne i forhold til jeres dagsplan f.eks. kunne ligge kl 13, 19.45 og 23.30... og amningerne kl 03 og 05 skal I så forsøge at undvære :)

I første omgang kan mor lægge hende til og lade hende die, finde roen, få trygheden og nærheden, men det vil være godt, hvis mor så kan lirke brystet ud af munden på jeres datter og på den måde afkorte amningen mere og mere. Jeres datter vil sandsynligvis søge brystet igen og så får hun det igen, dier lidt og når der atter er ro på, så forsøger mor igen at afbryde amningen ved at lirke brystet ud. Det skal sandsynligvis gøres flere gange og samtidig med at mor lirker brystet ud, vil det være rigtig godt at sætte kærtegn, beroligende ord, en putteklud eller lignende ind som substitut for brystet og så jeres datter fremadrettet kan finde roen med noget kærtegn og putteklud og ikke behøver brystet i løbet af natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis det ikke lykkes for mor at trappe ud af amningerne om natten, så kan det nogle gange være en løsning, at far og datter sover sammen, og mor sover et andet sted. Det vil sige, at når lillepigen er ammet sen aften, så tager far over. Når hun så vågner i løbet af natten og søger brystet, så kan du lægge dig med hende, give hende den nærhed og kontakt hun viser behov for, men kan af gode grunde ikke amme. Hun skal her ikke tilbydes sut eller flaske i munden eller lignende, men netop lære at finde roen med stillingskift, beroligende hænder, kærtegn - præcis som du har gjort tidligere, men måske med tæt kontakt til dig, for at anerkende det udviklingsspring hun er i netop nu...

Den 3. forklaring kan handle om smerter og ubehag... Du nævner selv tandfrembrud, og det er naturligvis en mulighed, hun kan også have ondt i ørerne, som kan forklare, hvorfor hun pludselig vågner og søger brystet. Det hjælper på trykket i ørerne at die ved brystet og har hun ondt i ørerne kan amningen derfor lette på smerten. I skal derfor sikre jer, at hun ikke virker til at have ondt...

En 4. forklaring kan hænge sammen med måden hun falder i søvn på - I skal sikre jer, at hun ikke falder i søvn med brystet, når hun puttes til middagslur og om aftenen. Det er vigtigt, at hun falder i søvn der, hvor I ønsker, at hun skal sove - og ikke falder i søvn og derefter flyttes til sin seng og/eller barnevogn. Det er vigtigt for hendes evne til at komme videre i søvnen om natten, at hun har nået at følge med i, hvor hun puttes og netop forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover....:) I skal sikre jer, at hun ikke har det som kaldes et søvnassociationsproblem...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce