Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblemer hos en urolig præmatur


27. maj 2019

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor til præmatur

Tak for dit brev og velkommen til :) Det lyder som om, at jeres dreng er rigtig godt med og meget aktiv, trods det at han er født 9 uger før tid og naturligt er lidt præget af dette. Det er, som du skriver, helt naturligt, at han har haft behov for ekstra ro og hjælp til at koble fra og falde i søvn, ligesom det også er helt naturligt, at han har haft brug for bevægelse og vugning for at sove, behov for at være tæt på jer, være i vikle, kunne mærke jer osv... og det er rigtig godt, at I har prioriteret dette.

Men, når dette er sagt, så er det dog også sådan, at behovet for at være i bevægelse og skulle vugges eller gås med for at sove nogle gange tager overhånd og bliver mere og mere, så fra at sidde med ham stille og roligt i jeres favn og vugge ham stille der, så ender I med at skulle gå rundt med ham, trille ham over brosten i barnevognen eller hoppe med ham på en pilates bold eller lignende.. og det har ingen af jer glæde af.

Derfor er det vigtigt, at I forsøger at minimere behovet for bevægelse, og det gør man normalt ved at holde ham gradvist stille. Det vil sige, at hvis I putter ham i barnevognen, så skal I kun trille vognen, når han siger noget - når han blot ligger stille og kikker, så holder I vognen stille. Det samme, når I sidder med ham i favnen - hold ham stille, når han er stille og lige så snart han giver lyd fra sig, så vugger I ham, men så snart han er stille, så er I stille, og siger han noget, så vugges han igen. På den måde kan han gradvist lære, at han ikke behøver være i bevægelse hele tiden, men at det kan være okay blot at ligge og kikke og på den måde finde ro.

Det kan også være en god idé, at I nogle gange vælger at lægge jer med ham og give ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt. Fordelen ved at I lægger jer med ham i dobbeltsengen er, at han stadig har jer helt tæt på, som når han er i jeres favn, men han lærer også at ligge stille ned, når han skal sove. Han bliver ikke gået med, hoppet med eller på den måde bevæget og vugget. I kan evt. lægge en hånd på hans hofte og vippe ham lidt, så han på den måde stadig får lidt bevægelse og bliver lullet ind i søvnen, men han ligger stadig ned og falder i søvn, der hvor I ønsker han skal sove.

Og det er netop næste problematik - det er vigtigt, at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove, og ikke falder i søvn i jeres favn. Ligesom han om dagen skal falde i søvn i sin barnevogn, så han ved hvor han er, når han vågner op. Hvis han falder i søvn i jeres favn og derefter flyttes, så vil han naturligt blive urolig og ked af det, når han vågner, fordi han ligger et andet sted, og så vil han ikke kunne komme videre i søvnen igen, før I atter tager ham op, vugger ham og giver ham det, som han havde da han faldt i søvn. I skal derfor finde et putteritual, som hjælper ham til at falde i søvn og som også hjælpe ham til at komme videre i søvnen, når han har sine små opvågninger.

Jeres dreng har et søvnassociationsproblem, som betyder, at han er afhænge af jeres favn og af bevægelse, når han skal sove.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn, gået med, hoppet med osv.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de hjælper barnet med at sove i egen seng og forbinde sin seng med stedet, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Jeres dreng er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af jeres favn og bevægelse for at kunne sove...

Derudover så er jeres dreng rigtig godt igang både motorisk og mentalt nu. I 8-10 måneders alderen taler man om separationsfasen, og selvom jeres dreng er født for tidligt og ...


Annonce

... selvom han endnu ikke kravler, så er han dog begyndt at krybe godt omkring og mentalt får han rigtig mange indtryk og stimuli - som måske er ekstra svære for ham at kapere, fordi han jo er præmatur. Og alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover, så lige nu vil han naturligt drømme ekstra meget, og kan af den grund sagtens vågne, græde om natten, være rigtigt ked af det - ligesom han motorisk får sig lagt i stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra. Og her han har brug for jeres hjælp.

Men det er vigtigt, at I hjælper ham med netop kærtegn, stillingskift, beroligende ord - og så vidt muligt der, hvor han er faldet i søvn. I skal forsøge at hjælpe ham med så lidt aktivitet som muligt fra jeres side og dermed så vidt muligt undgå at gå rundt med ham om natten. Læg jer i stedet med ham, vær der for ham, giv ham ro og nærhed, men prøv at forholde jer fysisk roligt... eller - gradvist - trap ham ud af bevægelse ved at bevæge ham mindre og mindre, holde ham stille, når han er stille...

I kan overveje, om han vil have glæde af f.eks. en tyngdedyne eller tyngdetæppe. Nogle børn har glæde af at sove med lidt tyngde, fordi det giver dem følelsen af at være holdt og det kan hjælpe dem til større fysisk ro. Det er dog ikke altid nogen god løsning, fordi det også kan forhindre ham i at skifte stilling og den uro han har, og den protest han nogle gange har mod at I holder ham, kan godt handle om, at han netop har brug for at kunne bevæge sig mere....

I kan også være opmærksomme på, at hvor han lige efter fødslen måske godt kunne blive overstimuleret af for meget berøring, så vil han måske have glæde af lidt babymassage nu, fordi det kan styrke hans sanser og motorik.. og være med til at give ham fysisk ro, før han skal sove. I kan derfor godt forsøge at lægge et bad ind om aftenen og afslutte dette med lidt babymassage, så hans aftenrytme ser således ud:

Aften 18: Aftensmad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov og får lidt babymassage. Badet bør ligge en time før putning, for at have effekt.

Tilbydes godnatgrød ca. 19.30 og får derefter børstet tænder


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til natten 19.45-20...

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre

Det er naturligt at præmature børn har søvnproblemer. Det kan være problemer med at falde i søvn, og det kan være problemer med flere opvågninger om natten, ligesom barnets rytme kan være ustabil, søvnbehovet kan være lidt anderledes end hos mature børn osv. Derudover spiller jeres drengs alder og udvikling naturligt også ind, ligesom sygdom, tandfrembrud osv. har en rolle - og aktiviteter i hverdage, hvad I laver, hvor mange oplevelser, stresspåvirkninger der er osv. alt sammen vil påvirke.

Det lyder som om, at I forsøger at skabe så fast en rytme som muligt i løbet af dagen og det lyder umiddelbart meget fint, det I fortæller, og dagsplanen ser umiddelbart alderssvarende ud. Vær opmærksom på at grød bør gives 2 gange dagligt, - morgen og som godnatmåltid - og i løbet af dagen bør han tilbydes grøntsagsmos i stedet for grød, da han her også ofte spiser brød :)

Det kan naturligt spille ind, at hans stå op tidspunkt variere, fordi det ofte vil sætte rytmen for resten af dagen, men det lyder som om, at hans dagsrytme trods dette ligger nogenlunde fast, og det må I gerne holde fast i :) Det lyder også som om, at han har en god evne til at regulere sit søvnbehov, så nogle dage sover han lidt mere om dagen og andre dage mindre, alt afhængig af, hvordan nætterne er forløbet. Det lyder fint.

Jeg tænker altså, at en del af jeres udfordringer handler om søvnassociationsproblemer, og at jeres drengs alder og udvikling naturligt også spiller ind. Jeg håber at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce