Annonce

Annonce

Svar: Putteproblemer - 23 mdr.


10. december 2018

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.

Der er nok ingen tvivl om, at jeres datter er en ugle - hendes bedste tid af aftenerne, her er hun aktiv, leger rigtig godt og nyder tidspunktet, hvor morgenerne er svære, her har hun ikke ret meget overskud og der opstår let konflikter... Det betyder naturligt, at I til en vis grænse nok må acceptere, at jeres datter ikke hører til de børn, som går tidligst i seng, og det er okay.

I princippet kan jeres datter sagtens trives med en sen rytme. Der er egentlig ikke noget i vejen for, at hun først går i seng kl 22, sover og vågner af sig selv mellem kl 8-9 om morgenen. Hun kan sagtens få den søvn hun har behov for på denne måde + en middagslur - men det er svært at få til at hænge sammen med hverdagen og den rytme, som hun forventes at skulle følge i dagplejen. Derfor er vi voksne nogle gange nødt til at hjælpe vores barn ind i en rytme, som passer til den hverdag vi har bestemt, at vi skal have.. også selvom jeres datter sagtens kunne trives med noget andet.

Når vi skal hjælpe børn med at ændre rytme, så skal det gøres over rigtig lang tid og det kræver stor tålmodighed og også at man ved, hvad det er man gør og hvorfor og hvordan. Det er aldrig et spørgsmål om at fjerne søvn fra hende, men derimod et spørgsmål om at hjælpe hende til at sove på tidspunkter, som fungerer bedre for alle og som samtidigt sikrer hendes søvnbehov.

Og for at hjælpe jeres datter, er I nødt til at gøre lidt forskellige ting. For det første, så er det vigtigt, at I ikke putter hende kl 20, når hun først sover kl 22. Det lærer hende, at putningen skal tage et par timer og at hendes ritual består i, at mor og far går frem og tilbage, hun hopper rundt, leger, får vand, historie, vand igen, lægges ned, I forsøger at gå igen, hun beder atter om vand, leger, beder jer sætte jer osv. osv. Det er ikke det ritual I gerne vil lære hende, men det er det hun lærer :)

Derfor er det vigtigt, at hun ikke puttes, før hun tydeligt er parat til at sove, og hvis det først er kl 22, så skal hun ikke puttes før. Hun skal puttes der, hvor I regner med, at hun kan falde i søvn inden for ca 15 minutter - og med det ritual, som I gerne vil give hende f.eks. at I sidder og læser historie og hun falder i søvn i sin seng med sin bamse og putteklud.

Og gradvist skal I så rykke puttetidspunktet frem, så hun puttes kl 22. 21.45, 21.30, 21.15, 21.00, 20.45 osv. indtil I rammer det tidspunkt, hvor I kan beregne jer frem til at hendes puttetidspunkt er - i forhold til resten af dagens rytme.

Og samtidig er det meget vigtigt, at hun kommer op til samme tid hver morgen. I skal altså vække hende, hvis hun ikke vågner af sig selv. Uanset om det er hverdag eller weekend. Det er vigtigt, at dagsrytmen følges, - og det er vigtigt, at I kommer væk fra at ...


Annonce

... tænke "nu sov hun så sent i går, så må hun hellere sove længe til morgen" - for det er ikke om morgenen, at nattesøvnen skal forlænges, det er om aftenen.

På samme måde kan det være nødvendigt at vække hende fra dagssøvnen, fordi det ikke er om dagen, at hendes søvn skal forlænges, det er om aftenen. I forhold til hendes alder, så vil det ofte være fint med ca. 2 timers middagslur - hvilket egentlig lyder som hendes nuværende behov - og det kan sagtens tænkes, at hun vil afkorte sin dagssøvn af sig selv, i takt med at nattesøvnen bliver længere, men det kan også være, at I er nødt til at vække hende om dagen. I givet fald gøres det på samme måde og med samme hastighed, som nattesøvnen forlænges - altså med 15 minutter af gangen. Det vil sige, at i takt med at nattesøvnen gøres længere fordi I putter hende 15 minutter tidligere, så afkortes dagssøvnen tilsvarende, så i stedet for at sove 3 timer, så sover hun 2.45, 2.30, 2.15 og til sidst de 2 timer, som er hendes behov.

Det er en længere proces, og man kan ofte ikke flytte på tidspunkterne dag efter dag eller aften efter aften. Ofte vil man skulle bibeholde samme puttetidspunkt flere aftener i træk, før man kan flytte på tiden igen. Det betyder, at det ofte tager 5-6 uger at få flyttet på en rytme, og det er under forudsætning af, at der ikke kommer sygdom undervejs, at hun ikke skal skifte dagpleje/vuggestue, eller at der sker andre større ting, som naturligt kan ødelægge gode søvnvaner :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det samlede søvnbehov for børn omkring 2 år ligger gennemsnitligt på 13 timer i døgnet f.eks. fordelt sådan, at hun sover 2 timer til middag og 11 timers nattesøvn. Det vil f.eks. sige, at hun kan sove 11 timer fra kl 20 til 07... Sover hun længere dagsøvn, så vil hendes puttetidspunkt om aftenen naturligt skulle ligge senere, men det vil være rigtig godt, hvis I kan holde fast i stå op tidspunktet om morgenen...

I har naturligivs ret i, at hun har brug for sin søvn, og at hun i den periode, hvor I arbejder på at rykke hendes puttetidspunkt frem og samtidig holder fast i stå op tidspunkt om morgenen osv. vil komme i søvnunderskud i forhold til sit udregnede behov. Men det er netop dette, som gerne skal være med til at give hende en indre fornemmelse for træthed og behov for at komme i seng og sove om aftenen, når det er puttetid. Og lige nu sover hun jo også først sent, og trives ikke som det er, så det I forsøger er at hjælpe hende til en rytme, hvor hun får sin søvn - men på tidspunkter, som fungerer bedre i hverdagen. Som sagt kan hun sagtens trives med en sen rytme, men det fungerer ikke for jer som familie og den hverdag, som hun forventes at skulle passe ind i - og så skal det gøres med små skridt, netop for at hendes indre ur også kan følge med :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Og rigtig god jul til jer alle tre! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce