Annonce

Annonce

Svar: Nye søvnudfordringer - 10 mdr.


19. august 2018

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Tak for jeres brev :)

Det er godt, at I har søgt lægen med henblik på at få afklaret, hvad der er for spjæt, I pludselig oplever hos jeres datter. Og det er rigtig godt, at I er henvist videre. Hvis I har mulighed for at optage hendes spjæt på jeres telefon, vil det være rigtig godt, så har I noget at vise lægerne, og det vil gøre det lettere for dem at finde ud af, hvad det drejer sig om...

Jeg krydser fingre for, at det ikke er noget alvorligt, men blot handler om at hun gennemgår en stor motorisk udvikling og derfor har en stor rastløshed i kroppen, som så viser sig ved forskellige spjæt... Det er naturligt for alderen, at hun pludselig ikke vil puttes på ryggen, men med det samme triller om på maven og lægger sig i kravlestilling.

Mange børn får i denne alder, det man kalder headbanging og headrolling. Det betyder, at barnet lægger sig op i kravlestilling og her ligger og vugger frem og tilbage. De gør det både, når de er vågne, og når de sover. Og hvis de ligger i tremmesengen, så kan de ligge og banke hovedet ind i sengegavlen... Headrolling er udtryk for, at barnet ligger på ryggen og kaster hovedet fra side til side... Begge dele er helt normalt og hører alderen til:)

Børn kan i denne alder også have nogle monotone lyde, hvor de f.eks. siger mmm-mmm-mmm igen og igen, samtidig med at de f.eks. ligger på alle fire og rokker eller sidder på numsen og rokker.. De kan også sidde og lave små ryk med hovedet og med kroppen, fordi de begynder at lytte mere bevidst til lyde, efterligne lyde og finde ud af, hvor forskellige lyde kommer fra - og lyde lyder forskelligt, når man f.eks. virrer med hovedet. Som forældre kan man godt blive forskrækket over at se sådanne bevægelser hos sit barn og høre barnet lave samme lyd igen og igen, men ofte er det helt naturligt og uden problemer... Oplever man bevægelser, som man er i tvivl om, som I har gjort, så skal det dog naturligvis undersøges nærmere...

Hendes pludselige protest mod at komme ned i sengen, kan naturligvis godt ...


Annonce

... handle om, at hun måske har oplevet noget ubehageligt, er blevet forskrækket eller andet. Alt efter hvad hendes spjæt har skyldtes, kan det naturligvis godt gøre, at hun nu forbinder sin seng med noget, som ikke er rart. Det kan, som du nævner, være tandfrembrud. Hun kan f.eks. også have haft væske i mellemøret og derfor har det gjort ondt at ligge ned... Samtidig er det meget normalt, at børn i separationsfasen protesterer mod sengen og mod søvnen - og hellere vil være i favn, hellere vil lege, være med og opleve. Tiden skal ikke soves væk...

Hendes protester mod at blive lagt ned på ryggen i jeres arme, kan derfor også handle om, at hun vil være oppe, at hun vil sidde, så hun kan følge med og ikke vil gå glip af noget... Det behøver ikke nødvendigvis handle om, at hun har ondt, eller at noget generer hende, at hun på nogen måde føler fysisk ubehag... men igen skal det naturligvis tjekkes, fordi I pludselig oplever så stor en ændring...

Lad hende blive puttet lidt senere, når I fornemmer, at hun er parat til det. Forsøg stadig at holde fast i at dagen starter til nogenlunde samme tid hver dag - også selvom hun er gået senere i seng, ellers kan I risikere, at hele dagens rytme skrider for jer og det bliver sværere at putte hende og hjælpe hende til ro...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Lad hende gerne sidde på skødet af jer om aftenen, sæt jer evt. på en stol ved siden af tremmesengen, når det er ved at være sovetid, så hun får masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. før hun skal sove, og så hun mærker jeres ro og kan spejle sig i denne. Syng evt. en godnatsang for hende, så det bliver genkendeligt og dermed trygt. Prøv så at vurdere, om hun skal have sin flaske i jeres favn og derefter flyttes over i sin seng, eller om det vil være bedre, at hun tilbydes flasken direkte i sengen, så hun ikke oplever et skift fra jeres favn og ned hvor hun skal sove...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - krydser fingre for lægeundersøgelsen! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce