Annonce

Annonce

Svar: Fravænning om natten


1. august 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Silas´mor

Tak for dit brev - dejligt at høre, at du har min bog om børn og søvn, og også har fulgt med på sidelinjen - velkommen til :)

Det er rigtig godt, at du er begyndt at arbejde på en mere fast rytme dagen igennem, og det lyder faktisk til at virke ret godt - selvom du lyder til godt at kunne ønske dig, at det gik lidt hurtigere fremad :) Silas er begyndt at sove både en god lang formiddagslur og middagslur, og det er helt okay, hvis han om eftermiddagen svinger mellem 1-2 powernaps.

Det er helt normalt for hans alder at gå sent i seng. Hans puttetidspunkt vil naturligt afhænge af, hvornår han har sovet dagens sidste lur, men det vil være helt naturligt, hvis han ikke er parat til at sove til natten, før klokken måske er mellem 21-22. Det hører alderen til, og det ændrer sig igen. Det er også rigtig godt, hvis han vågner af sig selv om morgenen - det er rigtig fint, hvis han f.eks. kan vågne omkring kl 07... og ikke først vågner kl 8.30.. Sover han meget længe om morgenen, så vil dagen let kunne skride for jer, og det bliver svært for dig at holde rytmen.... Normalt anbefaler jeg ikke, at man vækker børn om morgenen, før de er 6 måneder gamle, og det lyder hos jer, som om at Silas stille og roligt af sig selv er ved at finde en rytme, som kan fungere rigtig godt, når han bliver lidt ældre, så du skal også lade tiden arbejde lidt for jer :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at han skal have tilstrækkeligt med mælk og mad i løbet af dagen, og det er meget fint, at du er begyndt med skemad en gang dagligt. Det lyder som om, at han klarer dette fint og også som om, at hans mave følger fint med trods lidt maveproblemer, så du må gerne prøve med skemad to gange dagligt nu. Små mænger - det er bedre, at han spiser ½ dl. to gange dagligt end 1 dl. på en gang. Det hjælper jer til mere rytme og er med til at gøre, at hans mave bedre kan følge med....

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, tilbydes ofte en lille ekstra amning, når dagen begynder

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes en lille smule grød, max ½ dl. evt. med lidt frugtmos som topping og vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - hvis han sover en god lang middagslur, kan han godt have behov for amning igen, når han vågner...

Eftermiddag 16: Ammes

Sover dagens 3. lur

Aften 18: Tilbydes en lille smule grøntsagsmos - max ½ dl. Og vand af kop.

Ammes efter behov ofte hyppigt aftenen igennem og puttes som nu til natten ca. kl 21, måske lidt senere...

Sen aften 24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover videre

Midt nat: Ammes x 1...

Hvis han går meget sent i seng, så han først ammes kl 23 og derefter sover, så vil han måske have en rytme, hvor han så ammes igen kl 02-03 og igen næste morgen tidlig omkring kl 06...

De fleste børn er 6 måneder, før de kan undvære amningen midt nat og sove igennem i den alder vil være at sove 5-6 timer uden mælk f.eks. sove fra kl 23.30 til 05... Han er altså for lille til, at I kan forvente, at han kan sove mere end max 4 timer om natten, men i takt med at han begynder at spise mere skemad dagen igennem, indtager noget af sit væskebehov via kop og stadig ammes jf. planen, så vil han begynde at kunne sove et længere ...


Annonce

... søvnstræk om natten uden at behøve mælk...

Det betyder, at hver anden gang, hvor jeres dreng lige nu vågner vil han måske kunne nøjes med stillingsskift, beroligende hænder, kærtegn osv. og så bliver ammet hver anden gang. Det vil sige, at du f.eks. kan amme ham f.eks. kl 21.30, 01.30, 05.30 og så igen, når dagen begynder... og der hvor han vågner mellem 22-23 og igen kl 03-04, kan du måske berolige ham med hænder og stillingskift..

I kan ikke sammenligne med et barn på 10 måneder. De er vidt forskellige steder i deres udvikling, og problemstillingen er ikke det samme. Når man er 5.5 måned gammel, så har man naturligt stadig brug for mælk om natten, og hvis han ammes og mor altid har været der med brystet, så er det meget hårdt for ham, hvis du pludselig ikke er der. Det kan han slet ikke forstå eller finde ud af...

Det er helt okay, hvis I gerne vil have far på banen, og her er flasken rigtig god. Men så vil det være bedre, at far f.eks. giver flaske sen aften, og du så går tidligere i seng. Modermælkserstatning har også den fordel, at det kan mætte lidt mere end modermælk, så det kan nogle gange have den effekt, at han efterfølgende kan sove et lidt længere søvnstræk, før han melder sig igen. Far kan forsøge med flasken imens jeres dreng mere eller mindre sover. På den måde vil Silas måske bedre acceptere flasken... Når far tager over om morgenen, så risikerer I at hele rytmen skrider, og det vil ikke være befordrende for søvnen eller for nogen af jer i det hele taget - det lyder ikke som om, at dagen starter særlig godt på denne måde :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan nogle gange være en god idé at koble tremmesengen til dobbeltsengen. Altså fjerne tremmerne fra den ene side og sætte de to senge sammen. Du skal her naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Sengene må ikke kunne glide fra hinanden og Silas må ikke kunne glide ned i revnen mellem de to senge. Fordelen ved dette er, at du kan putte Silas i egen seng, men stadig ligge lige ved siden af ham og berolige ham med dine hænder, kærtegn, stillingsskift osv. Så han mærker, at du stadig er tæt ved ham, men lærer ham at forbinde sin seng med stedet, hvor han sover.

Samtidig kan det, at han puttes lidt på afstand af dig også gøre, at han om natten ikke dufter din mælk så meget og derfor ikke vil søge brystet og dig helt så hyppigt. Det kan være lettere for dig at berolige ham og hjælpe ham videre, hvis han ikke har "mælkebaren" lige foran sig... men som sagt, er det naturligt, at han stadig skal have mælk om natten, ligesom det er naturligt, at mælk skal indgå som en fast del af hans putteritual.

Det er naturligt, at han med den alder han har nu, begynder at kunne virke ekstra søgende efter dig - og kan blive ked af det, hvis andre kikker for meget på ham, forsøger at holde ham eller lignende. Det handler om, at han nu er så gammel, at han begynder at kende forskel på mennesker, skelner mere og mere tydeligt mellem om han er hjemme eller ude et fremmed sted, ligesom han er meget mere bevidst om, hvad der sker omkring ham. Derfor er det vigtigt, at han ikke sendes for meget fra arm til arm, men får lov til at observere verden lidt på afstand og fra mors eller fars trygge favn.

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce