Annonce

Annonce

Svar: Urolig søvn - 22 mdr.


18. juni 2018

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L

Tak for dit brev :) Som sundhedsplejerske arbejder man med børn i alderen 0-18 år, så I rammer bestemt målgruppen, selvom de yngste børn naturligt fylder mest :)

Sidder I eller ligger I med jeres dreng i favnen, når han skal sove? Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan sidde med ham i en stol ved siden af tremmesengen, hjælpe ham til fysisk ro og på den måde få ham til at koble fra. Evt. synge en godnatsang imens og putte med bamsen, som han også har med i vuggestue. Derfra skal han så flyttes over i sin seng.

Til at begynde med, vi han måske falde mere eller mindre i søvn i jeres arme, men derfra skal han gradvist flyttes over i egen seng tidligere og tidligere. I skal stadig synge samme godnatsang og stadig putte ham med hans bamse, men så han vænnes til at skulle sove i sin tremmeseng og gradvist begynder at forbinde sin seng med stedet, hvor han sover - og altså ikke længere forinden jeres arme med sit sovested. Det vil gøre det betydeligt lettere for jer at hjælpe ham videre i søvnen, når og hvis han vågner om natten.

Det er vejen frem, også selvom du nogle gange oplever at han vågner op, når du lægger ham i sengen og bliver ked af det - og du så må starte forfra. Prøv for det første, om du her kan flytte ham fra dig, før han når at falde helt i søvn - så virker skiftet fra din favn ikke så voldsomt. Og hvis han alligevel når at falde i søvn og vågner op, så prøv om du kan stå ved ham og få ham videre i søvnen med dine hænder og kærtegn, men hvor han stadig ligger i sin seng. Det vil være rigtig godt, hvis du kan lulle ham i søvn i tremmesengen.

Hvis du kan bære ham - han vejer sandsynligvis en del efterhånden - så kan du også prøve "op-ned-metoden", hvor du tager ham op, når han græder, og når han så er rolig putter ham i seng igen, græder han igen, så tager du ham atter op, og når han er stille, så lægger du ham atter fra dig... Han er stor til denne metode og nogle børn bliver faktisk overstimuleret af det, men nogle gange kan det godt fungere, fordi han får nærheden men samtidig hele tiden ...


Annonce

... mærker, at han også godt kan ligge lidt for sig selv i sin seng...

Da han i vuggestuen falder til ro med sin bamse nu - og nogle gange en hånd at holde i - så vil det også være en god idé at forsøge dette om aftenen - igen så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove og ikke længere falder i søvn holdt i mors eller fars favn...

Det er naturligvis vigtigt, at I rammer det rette puttetispunkt, og da han lige nu variere sin middagslur en del, så må I prøve at vurdere hvornår dette tidspunkt er... Det kan således godt variere lidt aften efter aften. Prøv dog at holde fast i stamme stå op tidspunkt om morgenen. Jo mere fast stå op tidspunkt han har, jo mere vil han sove til sammem tid hver dag - og jo lettere bliver det naturligt også at holde fast i hans puttetidspunkt om aftenen, og dermed lettere for ham at mærke, hvornår han egentlig er træt og har brug for at sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når han vågner om natten, vil det være rigtig godt, hvis far ikke tager ham ind i dobbeltsengen, men forsøger at få ham videre i søvne i tremmesengen. Er dette helt umuligt, så må far gøre som nu - tage lillebror over til sig - men når han så sover igen og pladsen begynder at blive lidt trang, så vil det være rigtig godt, at far flytter ham tilbage i tremmesengen igen. Det at jeres dreng både puttes i sin tremmeseng om aftenen og også oplever at vågne der om morgenen vil være med til at gøre det lettere for ham at komme videre i søvnen i egen seng om natten. Så I stille og roligt kan undgå, at han behøver sove hos jer, men altså kan blive i egen seng hele natten igennem...

Så ja - jeg synes, at I skal øve nye søvnvaner allerede nu. Tremmesengen, godnatsangen, kærtegnene, puttebamsen osv. Det vil alt sammen være genkendeligt og trygt for ham - også når I flytter. Og det er en kæmpe fordel. Rummet vil naturligt være et nyt, der vil være nye lugte, lidt anderledes skygger osv. Men det nære, det han kender og normalt forbinder med sin putning vil stadig være der :)

Håber I kan bruge dette lidt videre - og rigtig meget held og lykke med søvnprojektet fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce