Annonce

Annonce

Svar: Søvn 1 mdr. - del IV


21. februar 2018

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ditte og lille Oskar

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at høre, at Oskar nu er begyndt at sove et lidt længere søvnstræk om natten, og at du har kunne undgå at skifte ham hver eller hver anden time hele natten igennem. Det er super godt, når det kan lykkes sådan, fordi det netop er med til at lære jeres lille dreng, at han ikke skal være vågen og aktiv om natten, men i stedet lære at sove lidt mere... :)

Det er hårdt at have et lille barn - det er naturligvis også dejligt, men nogle gange er det hårdt, fordi små børn sover uregelmæssigt. Når du putter ham, så ved du aldrig om han sover 20 minutter eller 2 timer, og det gør det svært at planlægge dagen og nå ret meget andet end at tage sig af ham - du er på hele tiden, og det er helt normalt, at der på den måde ikke rigtigt er nogen rytme endnu.

Du fortæller, at han ofte falder i søvn ved brystet, men så vågner han igen efter 10-40 minutter, og så starter I forfra. Det betyder, at I nogle gange bruger 1-1.5 time på at få ham til at sove... Det lyder for mig som om, at han måske blunder lidt, imens han dier hos dig, at han måske falder lidt for meget i søvn under amning og derfor når at tage sig en lille lur, imens han spiser. Hvis det sker, så kan det naturligvis betyde, at han ikke kan sove så længe, når du lægger ham fra dig. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kan forsøge at holde lidt gang i ham, når han spiser, så han spiser effektivt. Nogle gange kan det være en fordel at lægge en skiftning ind undervejs i amningen, så han f.eks. starter med at spise, kommer op at bøvse, bliver skiftet og vågner lidt op til dåd igen, og derefter så ammes igen, før han så bliver puttet.

Han må gerne være vågen i 1.5-2 timer mellem sine lure - hvor længe han kan være vågen afhænger naturligt af, hvor lang en lur han har taget og nogle gange vil han måske kun kunne være vågen i 45 minutter, andre gang kan han være vågen i et par timer uden problemer. Det vil være rigtig godt, at du bruger hans vågne perioder på kontakt og samvær. De første 3 måneder skal du bruge på, at I lærer hinanden rigtig godt at kende, og tiden går mest med at pludre med ham, spejle hans mimik, holde øjenkontakt, kærtegne ham, holde ham, vugge ham osv. I bruger tid ved puslebordet, hvor han oplever glæden ved ikke at have tøj på, og hvor du igen kan kærtegne ham og jeres øjenkontakt kan udbygges, når han ligger på puslebordet. Og så bruger du naturligt tid på at give ham mælk og derefter hjælpe ham til ro, svøbe ham og hjælpe ham med at koble fra og falde i søvn - og så starter det hele forfra igen...

Det er forskelligt, hvor hurtigt børn spiser, og man kan desværre ikke sætte en tid på amning. Nogle gange vil det være helt normalt, at han spiser i 5-10 minutter og andre gange vil han spise i længere tid. Din mælk om aftenen er også lidt mere koncentreret end om dagen, så det er naturligt, at han om aftenen kan spise flere små måltider, fordi han på den måde fylder sig op med små mængder koncentreret mælk, der giver lidt ekstra mæthed til først på ...


Annonce

... natten. Hvor han om morgenen vil få mere mælk af gangen og derfor også ofte kan spise med lidt større intervaller.

Samtidig giver det også mere mælk, at du ammer aften og nat, fordi du her producerer mere af det mælkestimulerende hormon. Det er derfor vigtigt, at du ikke springer disse amninger over, men netop tilbyder ham brystet, når han beder om det. Det er et reelt behov og samtidig vigtigt for opretholdelsen af din amning. Men når det er sagt, så er det dog ikke sådan, at han normalt behøver at die en gang i timen, og det vil som tidligere nævnt, være rigtig godt, at du forsøger at hjælpe ham til en ammerytme, hvor han fyldes tilstrækkeligt op i løbet af dagen og aftenen, så han om natten kan sove lidt længere søvnstræk. Hvis han kan undvære mælk i f.eks. 3-4 timer, så er det rarere for både dig og ham, at det sker mellem kl 24 og 04 og ikke i dagtimerne :)

Det er rigtig fint, at I bruger voksipose, Du kan også svøbe ham i et babysvøb, som kan hjælpe ham med at holde fysisk sammen på sig selv. Det kan gøre det lettere at flytte ham fra din favn og ned, hvor han skal sove, hvis du svøber ham, ammer ham og direkte derfra putter ham. Nogle børn har en aktiv moro-refleks. Det er faldrefleksen og det betyder, at han nogle gange vil spjætte med kroppen og derved få vækket sig selv. Måske oplever du, at han nogle gange netop gør dette, når du sidder med ham, han spjætter, giver et ryk i kroppen, flagrer med armene - men falder til ro, netop fordi du har ham i din favn. Det samme kan ske, når du har lagt ham fra dig og det kan gøre, at han så får vækket sig selv. Her hjælper svøbet ham, fordi han stadig vil føle sig omsluttet og holdt, men det vil være et klæde som holder ham og ikke dine arme.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Bruger han sut? Hvis han er ammet godt og puttet til en lur, og efter 10-40 minutter viser tegn på at ville vågne op, spjætter, virer med hovedet, begynder at smaske eller lignende, så må du gerne prøve at tilbyde ham en sut og se om det kan få ham videre i søvnen. Prøv at holde dig i nærheden og læg mærke til hans signaler, når han er ved at vågne op. Nogle gange kan du vugge ham lidt, nogle gange lægge dine hænder beroligende på hans krop, nogle gange tilbyde ham en sut, og på den måde lulle ham videre ind i søvnen med det samme, og før han vågner for meget op - og det er helt okay, at du forsøger at hjælpe ham på denne måde, så du hjælper ham med at få lidt længere søvnstræk.

Du må også gerne om dagen vælge at lægge dig med ham i dobbeltsengen, amme ham liggende i din seng og lade ham falde i søvn ved siden af dig. Det giver dig mulighed for også at få hvilet lidt i løbet af dagen. Og vågner han op og søger efter brystet, når han har sovet 10-40 minutter, så kan du tilbyde ham brystet igen og lade ham die - og så atter lade ham sove videre. Herefter vil han så måske godt kunne tage et lidt længere søvnstræk og vil således sove en længere lur midt på dagen og gradvist også vænne sit indre ur til dette...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce