Annonce

Annonce

Svar: Putnings problemer


18. august 2017

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære M

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som en rigtig god idé, at I nu vil lære jeres piger at sove på eget værelse og i egen seng - og også lære at sove uden at få flaske. Der er flere ting, som spiller ind, og jeg vil naturligt gerne dele lidt tanker med dig.

Det er naturligvis vigtigt, at I giver jeres døtre den tryghed, som de tydeligt søger, når de skal sove. De har lært at falde til ro i jeres arme og derefter blive flyttet til deres seng, og de har også lært, at de på ferier osv. kan sove sammen med jer i dobbeltsengen. De er så bevidste nu, at de naturligt rigtig gerne vil bibeholde de ritualer, I har skabt for dem og derfor naturligt protestere, når I forsøger at give dem nye rutiner. Og det skal I naturligvis anerkende. Derfor er det vigtigt, at I nu tilbyder dem et alternativ, introducerer et nyt ritual, som vil kunne fungere for dem på sigt, og som vil kunne erstatte behovet for jer.

Det vil for det første være rigtig godt, hvis I kan introducere en godnatgrød som en fast del af deres putteritual. Grøden bør ligge lige før sengetid, adskilt fra aftensmaden af f.eks. et bad og sammen med grøden kan de tilbydes lidt mælk af en kop. Det kan lunes eller serveres koldt, alt efter hvad de synes bedst om.

Grøden og mælken før sengetid skal erstatte behovet for flaske og hjælpe dem med at falde til ro. Og det kan være en god idé at give dem et bad efter aftensmaden, som en fast rutine. Hvis badet ligger ca. 1 time før de puttes, så vil det kunne hjælpe dem til fysisk ro, hjælpe dem med at slappe af i kroppen, når det er sengetid.

Det er også tænkeligt, at de skal puttes senere, så de er mere parate til at sove, derfor tænker jeg, at en aftenrutine kunne se således ud:

Aften 18: Aftensmad, spiser det samme som I voksne, almindelige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød ca. kl 19.30 og får her mælk af kop sammen med grøden. Derefter får de børstet tænder.

Puttes til natten med bamse, puttesklud, slaskedukke eller hvad I nu tænker kan fungere for dem ca. kl 19.45-20... Da de lige nu ofte først falder i søvn 45-60 minutter efter de er puttet, så skal de ikke puttes før.

Derudover vil det være rigtig godt, at I introducerer en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. Fordelen ved en puttebamse eller putteklud er, at det er jeres piger selv, der styrer behovet for den. De kan nulre næse, kramme den, holde den tæt osv. når de har brug for det. De kan have den med sig, når de puttes andre steder (vuggestue, dagpleje). Og så minder det også lidt om at ligge i jeres favn, kunne mærke jer, duften af jer... Bamsen eller kluden kan fungere som substitut for jer og dermed lære dem at bruge denne i stedet for jer, når de skal sove...

De fleste børn vil, når de er mellem 12-18 måneder gamle kunne tage en sådan substitut til sig og bruge den bevidst, og derfor kan I sagtens introducere den nu. I kan lade pigerne være med til at vælge, hvad de gerne vil have, hvad de selv synes om. Det er ikke altid det, som vi voksne synes er sødt og tryghedsgivende, som børnene synes...

Derudover så sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres døtre lige nu. Netop i 18-20 måneders alderen har de fleste børn en periode, hvor de sover rigtig dårligt. Mange børn har i denne alder rigtig svært ved at overgive sig til søvnen, de har svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne, og når de så endelig falder i søvn, så sover de ofte meget uroligt, nogle gange vågner de med skrig og græder ulykkeligt om natten. Det handler om, at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder, at de lige nu oplever verden større og mere farlig - de klatrer op og finder ud af, at de ikke selv kan komme ned, de løber hurtigt og ...


Annonce

... falder, slår hul på knæet osv. De oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra dem, skubber til dem, nogle bider måske, - og de møder også modstand fra jer. I siger mer og mere "Nej" i løbet af dagen, I holder fast i dem, når I går, så de ikke løber ud på vejen osv. osv. Det er alt sammen med til at give en spirende fornemmelse for farer og en uro, når de skal falde i søvn og når de sover.

Det kan være en rigtig god idé at tale dagen igennem med dem. Sætte ord på nogle af oplevelserne, så I på den måde hjælper dem med at bearbejde lidt af alt det, de har oplevet, før de lægger sig til at sove.

Det kan være en rigtig god idé at læse bøger for dem og på den måde få dem til at slippe dagen og nogle gange også tænke på lidt andre ting, før de falder i søvn. Samtidig kan det hjælpe dem til at lære at ligge i deres seng og lytte til jeres stemme, når I sidder og læser. Det giver ro. Og I sidder ikke bare og kikker ud i luften eller venter på at de skal sove, I sidder og læser for dem og gør det til en hyggestund for jer alle. Og det kan godt lære, at de skal ligge ned, for at I læser...:)

Nogle børn har også glæde af en musikuro eller lignende, andre har glæde af en natlampe med svag belysning, nogen har glæde af at have små lysende stjerne på loftet, som de kan ligge og kikke på, når de skal sove. Der er forskellige muligheder, som kan gøre dem trygge, glade for deres værelse, glade for at komme i seng...

Og så kan I bruge det som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Det går ud på, at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så vil det være godt at være i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Det er vigtigt, at jeres piger kan se jer, så I skal stå på værelset eller lige uden for døren. Det må ikke være sådan, at de skal rejse sig op for at sikre sig, at I stadig er der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

På den måde kan I give dem masser af verbal kontakt og berolige dem med ord, og uden at I sidder med dem eller sidder direkte hos dem, når de skal sove. Imens I står og stryger, kan I f.eks. sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor/far passer på dig, nat-nat" eller hvad du/I nu vil sige.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Jeres døtre får på den måde en fornemmelse af, at I ikke bare sidder og venter på, at des skal falde i søvn. Og oplever samtidig, at det er okay at ligge i sin seng, mor og far går ikke fra mig, I forsvider ikke, og der er ikke grund til at græde i 5 minutter eller mere.. Det er trygt og okay at skulle sove :)

De kan også kalde på jer "Moar", "Faar" og du/I kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så de igen og igen hører, at det er det, der skal ske nu, men samtidig er tryg ved det, fordi I ikke går, I er der, I passer på dem begge :)

Hen af vejen kan I så udnytte det at skulle lave noget praktisk til at gå frem og tilbage og være væk i kortere tid. I kan f.eks. hente noget rent tøj, som skal stryges eller lægges sammen - og på den måde har I et formål med at gå, som ikke handler om at de skal sove, men blot om at I lige henter noget, så kommer I igen. I kan f.eks. sige "jeg henter lige en bluse, så kommer jeg igen" - og de oplever, at I går, kommer tilbage med en bluse i favnen og begynder at stryge igen. Det er med til at gøre dem rolige ved at I går. Og på den måde kan tiden, hvor I er væk forlænges gradvist mere og mere. De er helt trygge ved at være i deres seng, trygge ved at I går fra dem, de ved, at de ikke behøver blive ked af det, at I ikke forsvinder, men stadig er der, passer på dem.

Jeg håber, at I kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce