Annonce

Annonce

Svar: Sover på mor


2. august 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor til Johannes

Tak for dit brev :)

I har haft nogle svære første måneder, og det er rigtig dejligt, at du har prioriteret at holde din dreng tæt, give ham den ekstra nærhed og tryghed, som han naturligt har haft behov for, og også har ladet ham die hos dig efter behov. Med den alder han har nu, er det dog en udmærket ide at begynde at lære ham at sove lidt på afstand af dig. Du har praktiske ting i hverdagen, som skal laves, og det er værd at udnytte tiden, hvor han sover. Han bliver fysisk større og sværere at sidde med, og så bliver han også mere og mere bevidst, så hvis han lærer, at han skal sove hos dig, så bliver det sværere at lære ham at sove i egen seng på sigt...

Som jeg læser dit brev, så er du allerede igang med at lave nye vaner og rutiner. Du fortæller, at han om natten sover i sin tremmeseng fra kl 22 til 06, afbrudt af to amninger og jeg går ud fra, at du efter amning, putter ham tilbage i tremmensengen, så han sover videre der. Det er rigtig godt, det må du meget gerne blive ved med.

Det er også rigtig fint, hvis du kan hjælpe ham til at sove i hvert fald en lur dagligt i barnevognen. Det kan gøre det lettere at putte ham, hvis I er i byen og være en stor hjælp i hverdagen, hvis du nogle gange kan putte ham, trille af sted op at handle eller lignende og f.eks. få handlet ind imens han sover...

Det er naturligt og stadig rigtig godt, hvis du ammer ham som en fast del af hans putte ritual. Det gælder uanset om han puttes i sin tremmeseng eller i sin barnevogn. Når han ammes før en lur, så hjælper du ham til at finde roen og koble fra dagen og alle oplevelserne, han mærker, at du er der for ham, og han fyldes godt op med mælk, hvilket er med til at sikre en længere og bedre lur. Når du ammer ha lige før han puttes, så udskilles oxytocin, som får ham til at slappe af i kroppen og hjælper ham med at overgive sig til søvnen.

Nogle gange kan det være en fordel at svøbe ham eller putte ham i en sovepose. Det kan være en voksipose, drømmepose, duni-duo, slee-bee osv. De har mange navne og fås i mange forskellige kvaliteter. En sovepose kan give ham følelsen af at være omsluttet, og føle sig holdt, men det vil netop være af en pose og ikke af dine arme. Det kan gøre skiftet fra din favn og ned, hvor han skal sove, mindre voldsomt for ham. Selvom det er sommer nu, så er det ikke specielt varmt. Men du skal naturligvis stadig sikre dig, at han ikke får det for varmt, at han ikke er alt for tæt pakket og at hans påklædning justeres ind efter vind og vejr :) I løbet af efteråret og vinteren kan det dog være dejligt med en sovepose, hvis han gradvist er vænnet til det...

Det vil være rigtig godt, hvis du kan starte med at skifte ham og derefter så putte ham i soveposen. Og så skal du amme ham imens han ligger i sin pose og stille og roligt skal du så flytte ham fra din favn og ned, hvor han skal sove. Du kan evt. erstatte brystet med en sut og du kan også ...


Annonce

... trække en stofble igennem sutten, så han har lidt stof ved sit ansigt. Det kan minde lidt om det at ligge i din favn og dufter kluden af dig, vil det naturligt være trygt og rart for ham. Og så putter du ham stille og roligt fra dig, står ved ham, holder dine hænder beroligende på ham, trille barnevognen lidt eller vugger ham i sengen, hvis han ligger der, så du på den måde luller ham ind i søvnen, hvor han ligger.

Det er godt, hvis du kan flytte ham fra din favn, før han sover helt, så han lige når at følge med i, at han faktisk flyttes.. hvis han når at falde i søvn hos dig, vågner op og registrerer at han ligger et andet sted, så kan han blive ked af det og føle det utrygt.

Når han nogle gange vågner og græder, så kan det skyldes flere ting. Det kan godt handle om, at hans søvn nu begynder at indeholde flere stadier, og det er naturligt rigtig svært for ham at komme fra et søvnstadie til et andet. Og i stedet for at komme videre i søvnen, så vågner han op, græder lidt, og skal lige mærke, at du er der, og så kan han sove videre igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan også skyldes at han har en følelse af at "falde". Det kender du måske fra dig selv, at lige der, hvor du er ved at falde i søvn, så spjætter kroppen, som om at du falder. Det kan også ske for ham og hvis du mærker, at han spjætter og derefter græder, så er det derfor. han kan ikke komme videre i søvnen af sig selv, som du kan, men skal igen lige mærke, at du er der, føle sig holdt og føle sig tryg, og så sover han videre.

Det kan også handle om, at han vågner direkte fra den dybe søvn. Altså faktisk vågner op før han egentlig burde - når børn vågner med gråd, så skyldes det ofte, at de vågner før de har fået sovet nok og dermed vågner direkte af dyb søvn, i modsætning til at vågne gradvist mere og mere op... Det er ofte noget han vil vokse fra, og det bedste du kan gøre er at berolige ham med dine hænder og nærhed og hjælpe ham videre i søvnen igen.

Det kan også være drømme som vækker ham.. og drømme som får ham til at græde. Hvorfor du særligt oplever det, når han ligger i din favn er svært at sige. Men jeg tænker, at det her sandsynligvis godt kan hjælpe, hvis du nu forsøger at putte ham fra dig, før han falder for meget i søvn, så han når at registrere, hvor han ligger.. Hvis han har oplevet flere gange at være flyttet sovende, vågne op et andet sted, så er det naturligt utrygt og kan være årsagen til at han så græder, indtil han opdager, at du jo ikke har flyttet ham, men han stadig ligger hos dig.. Det betyder ikke, at du ikke gerne må putte ham på afstand af dig, det må du som sagt meget gerne arbejde på nu, men det er godt, at han når at følge med i, at han flyttes. Og det er godt, hvis du kan være parat, berolige og betrygge med dine hænder, lidt vuggen eller trillen med barnevognen, når og hvis han pludselig så viser tegn på at ville vågne :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce