Annonce

Annonce

Svar: I dobbeltsengen om natten


2. februar 2017

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Som udgangspunkt, er det en rigtig god idé, hvis I kan holde fast i, at jeres datter bliver puttet i sin egen seng på eget værelse om aftenen, når hun skal sove. Hun har en alder nu, hvor hun godt er klar over, at I ikke forsvinder, selvom hun ikke kan se jer. Hun forstår godt, at I er i sulten eller i soveværelset og at hun kan kalde på jer, selvom hun ligger i sin seng, og som udgangspunkt bør det derfor være trygt nok for hende at være i egen seng :)

Hun har dog også en alder, hvor hun jo er mere og mere bevidst om, at når hun ligger i sin seng, så sidder mor og far og hygger i stuen - og det vil hun naturligvis gerne være en del af. Hun vil ikke være for sig selv, hun vil være sammen med jer. Og derfor kan hun godt protestere mod at skulle sove og puttetiden kan nogle gange godt trække ud. Og selvom det er godt, at du sidder der, forsøger at berolige og betrygge, så skal du være opmærksom på, om hun begynder at kunne ligge og holde sig vågen, kæmpe mod søvnen, fordi hun bliver bange for, at du vil gå fra hende...

Det kan derfor være en god idé at bruge det, som jeg kalder for stryge-tøj-metoden. Den metode har jeg vist beskrevet for dig i mit første svar, og det er stadig en god metode at bruge, fordi den lærer jeres datter at falde i søvn i egen seng, at hun godt kan ligge der, uden at du behøver sidde og holde i hånden eller lignende, men du er der stadig væk og hun kan også godt ligge og snakke lidt med dig - og du får brugt de 30 minutter på noget praktisk og det er ikke så frustrerende, som at sidde og vente på at hun skal falde i søvn...

Man kan godt overveje, om hun fortsat skal have lov til at komme ind i soveværelset om natten - det afhænger dog meget af, hvordan I oplever hende og hvor tryghedssøgende hun er.. Jeg tænker dog, at med den alder hun har, så lyder det meget som om, at det hurtigt kan blive en vane - altså at hun puttes i egen seng, men vågner op i løbet af natten og bæres ind til jer og sover videre. Hvis alle trives på denne måde, så er det naturligvis rigtig fint, så må I meget gerne gøre sådan. Men hvis I ikke trives med det, og du egentlig gerne vil have, at hun lærer at sove hele natten i sin seng, så er det en god idé at I arbejder på det nu - også før den lille ny kommer :)

Og jeg tænker, at I kan gøre 3 ting:

1) Gå ...


Annonce

... ind til hende, når hun vågner om natten, berolige og betrygge, men holde fast i, at hun skal sove videre i egen seng og hjælpe hende videre i søvnen igen og igen. Også selvom det i starten nok bliver under protester :) Hun kender sin seng, er tryg ved sin seng og forbinder det at sove med noget rart.

2) Tage en madras ind på værelset i en periode og så sove hos hende. Det giver mulighed for at være der for hende med det samme, så hun ikke når at vågne for meget op, og I holder samtidig fast i, at hun ikke skal ud af børneværelset, men blive på sit værelse om natten - og i starten er I hos hende, så hun ikke er alene... I en periode har hun måske behov for at blive løftet over og sove sammen med jer på madrassen, men hun er på værelset og hen af vejen skal hun så hjælpes videre i søvnen i sin tremmeseng.

3) Fortsætte som nu - putte hende i egen seng og så lade hende komme ind til jer i løbet af natten, men så sørge for at bære hende tilbage i egen seng igen, når hun efter et par timer sover tungt, og pladsen i jeres seng er ved at være for trang. Det, at hun oplever både at falde i søvn i egen seng og vågne i egen seng om morgenen, kan gøre det lettere på sigt at få hende til at sove videre i egen seng om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er naturligvis super hyggeligt at vågne sammen om morgenen, det kan være rigtig hyggeligt for både forældre og børn. Og nogle vælger at bygge en 4 meter bred seng, som sikrer at der er plads til alle - og så sover alle bedre :) Og det er helt fint, man skal gøre det, som fungerer i hver enkelt familie. Men det vil være sådan, at jo flere gange hun oplever at vågne sammen med jer i jeres seng om morgenen, jo sværere bliver det ofte at få hende til at sove hele natten i egen seng. Og hun bliver naturligt mere og mere bevidst, så derfor bliver det ikke lettere at lære hende det - og hvis hun lærer, at I sover sammen nu, så bliver det naturligt sværere for hende at accpetere at lillebror/lillesøster senere må sove sammen med jer, og hun ikke må... Derfor skal I overveje lidt, hvad I mener hun har behov for nu og fremover, og hvad I selv ønsker nu og fremover :)

Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på, det afhænger helt af det enkelte barn og forældre, af den enkelte families behov :) Men jeg håber, at I kan bruge mine tanker her lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce