Annonce

Annonce

Svar: Søvn 6 uger gammel


11. september 2016

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor til pseudotvillinger :)

Kæmpe stort tillykke med lillesøster - det lyder som om, at hun og hele familien trives på alle måder, dejligt!

Det er helt naturligt, at jeres lillesøster viser stort behov for tryghed. Det er derfor rigtig fint, at du prioriterer at give hende masser af nærhed og tæt fysisk kontakt :)

Det er også rigtig fint, at du forsøger at svøbe hende i dynen. Jeg ved godt, at du skriver, at du har svært ved at amme hende lige før hun skal sove, men det kan være en god idé at forsøge. Prøv om du kan svøbe hende, amme hende svøbt og først derefter flytte hende fra din favn. Det kan gøre, at skiftet fra favn og ned hvor hun skal sove bliver mindre voldsomt for hende og at hun så overgiver sig lettere til søvnen.

Det er også helt naturligt, at hun har en kropslig uro. Mange børn har i denne alder en aktiv moro-refleks, det vil sige faldrefleks, hvor de flagrer med armene og spjætter, lige der hvor de er ved at falde i søvn, skifter mellem let og dyb søvn - og hvor vi andre sover videre, når vi mærker dette spjæt, så vågner hun af det. Her kan svøbet hjælpe, eller det kan være en idé at du er hos hende, holder dine hænder beroligende på hende, så du med dine hænder hjælper hende til fysisk ro.

Det er også helt naturligt, at børn i denne alder har en urolig periode sidst på aftenen, hvor hun godt kan græde mere, og generelt virke sværere at trøste. Det hænger sammen med, at hun nu begynder at kunne se længere. Hun opfatter omgivelserne på en anden måde end tidligere, hun begynder at kunne se farver nu, fornemmer former osv. Og det giver hende en masse stimuli, en masse indtryk, som naturligt er svære for hende at kapere.

Samtidig er der naturligt ofte lidt mere uro sidst på dagen, far og storebror er hjemme, I skal lave mad, fjernsynet kører osv. og hun er stadig så lille, at hun ikke mestrer at lukke lyde ude - hun hører det hele. Det giver ekstra naturligt ekstra uro og det er svært for hende at koble fra sidst på dagen. Samtidig ...


Annonce

... forsøger I måske forskellige ting, for at hjælpe hende til ro - du lægger hende til brystet, skifter hende, hun kommer over til far, tilbage til dig, I leger med en rangle, pludrer lidt, prøver igen med brystet, prøver at lægge hende i seng, tilbage til far, som går rundt med hende osv. osv. Alt sammen i bedste mening, men hvor det I gør er at påføre endnu flere stimuli, som faktisk er det hun protesterer lidt imod...

Derfor er det rigtig godt, hvis du nogle gange prøver at stille hende afsides, når hun skal sove. Det kan være i soveværelset eller hun kan stå i haven... Det er på samme måde rigtig godt, hvis du nogle gange lægger dig med hende i dobbeltsengen og ammer hende der. Og ja, du må derfor meget gerne amme hende i søvn. Du skal ikke være bange for at give hende dårlige vaner!

Når hun skal sove om dagen, er det således rigtig fint, at du skifter hende, svøber hende, ammer hende og derefter putter hende i barnevognen og triller hende en tur - eller at du lægger dig med hende og ammer hende og lader hende falde i søvn ved siden af dig.

Hvis hun falder i søvn ved siden af dig, skal du naturligvis sikre dig, at hun har plads nok omkring sig og at hun ikke kan trille ned af din seng og komme til skade.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skal ikke være bange for dårlige søvnassociationer. Du skal gøre det, som du umiddelbart fornemmer virker godt for hende. Det hun lærer nu er, at det at sove og det at overgive sig til søvnen er noget trygt, dejligt og rart. Det er en rigtig god erfaring at have med sig. Det giver grobund for gode søvnvaner fremover:)

Til sidst vil jeg lige nævne, at det er rigtig fint, at du også nogle gange bruger slyngen, så du stadig har hende hos dig, men også giver dig selv mulighed for at få lavet lidt praktisk. Du kan også overveje om en slyngevugge, hængevugge, sansegynge eller lignende kunne være noget for jer/hende...

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Jeg glæder mig til fortsat at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce