Annonce

Annonce

Svar: Hvordan lærer jeg at putte stille og roligt


1. august 2016

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar og det lyder også som om, at det går bedre hos jer og lillepigen nu faktisk sover bedre :) Dejligt.

Jeres datter er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du/far går hen, når hun ikke kan se jer. Hun har brug for at se jer for ikke at føle sig forladt og alene. Du skal regne med, at hun først omkring 16 måneders alderen vil begynde at have lidt forståelse for, at du ikke er forsvundet, selvom hun ikke kan se dig.

Det betyder, at når du putter hende og derefter går fra hende, så kan hun blive rigtigt ked af det - og derfor er det vigtigt, at du ikke bare går og lader hende græde. Det er rigtig dejligt at læse, at det også er dit mødrehjerte meget imod :)

Det er vigtigt, at I forsøger at have så fast en dagsrytme som muligt, fordi det sikrer at puttetidspunktet om aftenen passer. Det er vigtigt, at hun puttes på det tidspunkt, hvor hun er parat til at sove, så hun ikke ligger og kæmper mod søvnen, fordi hun enten er puttet for tidligt og ikke er træt nok, eller fordi hun er puttet for sent og dermed blevet overtræt.

Det kan være en god idé at indføre et bad om aftenen. Badet vil - ofte hvis det ligger mindst en time før putning og afsluttes med god frottering af håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. - hjælpe hende til fysisk ro, så hun bedre kan finde roen, når hun skal sove. Med den alder hun har, hvor hun begynder at gå mere omkring, rejser sig osv. så kan det være svært for hende at slappe nok af i kroppen og derfor svært at overgive sig til søvnen.

Det vil også være rigtig godt, hvis I kan tilbyde en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Grøden ligger godt i maven og er med til at give fysisk ro. Grøden bør ligge efter badet og dermed adskilt fra aftensmaden. Dertil kommer at grøden ofte også vil give mæthed til at flasken stille og roligt kan udfases. Lige nu er det dog rigtig fint, hvis I bibeholder den ene flaske i døgnet - den kan trappes ud i løbet af de næste par måneder, som det nu passer bedst.

En aftenrutine kan derfor se således ud:

Aften 18: Aftensmad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også gerne lidt moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet omkring kl 19.30. Grøden bør være en grovere grød som f.eks. havregrød eller mysligrød. Vand eller mælk af kop.

Får herefter børstet tænder og puttes så i seng med sin flaske.

Det er helt okay at tilbyde hende flaske, imens hun ligger i sengen, så hun vænnes til at ligge ned og netop ikke igen og igen rejser sig op, når hun skal sove. du bør dog elevere hendes ...


Annonce

... hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Og stille og roligt skal mælkemængden så gøres mindre og mindre, så hun lærer helt at undvære, eller måske i en overgang tilbydes lidt vand i flasken i stedet...

Og så vil det være super godt, hvis I nu begynder at introducere en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at bruge en sådan, så der er stadig lidt tid at arbejde på, men I må meget gerne forsøge at lære hende at bruge en sådan substitut nu. Det kan hjælpe hende til at finde bedre ro på egen hånd, når hun bliver ældre, ligesom den kan følge hende i institution og erstatte mor og far, når hun også der skal sove.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at lære hende at falde i søvn liggende i sengen, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Være hos hende, berolige hende med dine hænder, nærhed, fysiske kontakt osv. så hun hele tiden mærker, at du er hos hende og ikke går - ikke forsvinder.

Hvis hun er ked af det, så bliver du naturligvis nødt til at tage hende op, trøste, berolige og betrygge, men når hun så virker parat, så forsøger du at putte hende ned i seng igen. Lidt op og lidt ned, så hun på den måde stille og roligt lærer, at det er okay at ligge lidt på afstand af din favn, og du stadig er der hele tiden.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det lyder for mig som om, at du er nødt til at tage det lidt i etaper - så hun først skal lære at sove uden at være i din favn. Måske skal hun allerførst lære at sove, uden at du vugger hende og så derefter uden at være i favn. Derefter skal I så øve, at hun lærer at sove i sin seng, imens du er hos hende, beroliger med dine hænder osv. så hun kan mærke at du er der. Næste skridt er at hun falder til ro med bamse, dine kærtegn osv. men hvor du rent fysisk så prøver at flytte dig lidt, og derefter begynder at gå kortvarigt fra hende :)

Du må faktisk allerede nu gerne begynde at synge en godnatsang og lade den være en del af putteritualet. Fordelen ved en godnatsang er, at du fortsat kan synge den for hende, selvom du rent fysisk ikke er helt tæt ved hende - og hun kan på den måde blive beroliget og være tryg ved det genkendelige, og samtidig også lære at sove selv :)

Ligesom med puttebamsen, så vil det være en god idé, at du stille og roligt også introducerer en godnathistorie. sidder og læser lidt højt, kikker på billeder, taler om dagen, hjælper hende med at overgive sig til søvnen på denne måde.

Med den alder hun har, er det vigtigt, at du giver plads til masser og nærhed og tæt fysisk kontakt. Men samtidig naturligvis også gerne arbejder på at vænne hende til at falde i søvn i egen seng og ikke i dine arme :) Jeg håber at ovenstående tanker giver lidt idé til, hvordan du kan komme videre.

Fortsat held og lykke med det projekt! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce