Annonce

Annonce

Svar: Søvn - vugning


7. april 2016

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Du har fuldstændig ret, når du skriver, at du fornemmer, at jeres datter vågner, fordi hun savner vugningen og din favn. Det er helt naturligt, at hun søger din fysiske kontakt og nærhed og det er også helt okay, at du stadig ammer hende, før hun skal sove om aftenen, men det der er startet som et godt og trygt ritual har ændret sig og jeres datter har det, jeg kalder for et søvnassociationsproblem - det betyder, at hun er blevet uhensigtmæssigt afhængig af din favn og af at blive vugget.

Vi har alle brug for det der hedder søvnassociationer - det er de ting og de rutiner, vi forbinder med at skulle sove. Det kan være at du selv læser i en bog eller ser lidt fjernsyn, før du sover og din datter har f.eks. brug for bryst og sin sutteklud, når hun skal sove. Det er de ting, som hun forbinder med at skulle falde i søvn og det gør hende rolig og hjælper hende til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode fordi de lærer jeres datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng og hun forbinder sengen med det sted, hvor hun skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af dig og far. Hun forbinder tydeligt det at være i din favn og få bryst og blive vugget med at skulle sove. Hun er afhængig af, at I tager hende op, vugger hende og derefter putter hende - hun er afhængig af det, for at falde i søvn - og hun er afhængig af det for at kunne komme videre i søvnen i løbet af natten.

Så længe hun forbinder det at falde i søvn med at være i din favn, så vil hun søge favnen igen og igen i løbet af natten og først når du tager hende op, vugger hende som du plejer og giver hende det hun søger - som også kan være brystet, - ja så falder hun til ro, sover videre indtil hun så vågner op og har behov for det igen. Det handler alt sammen om søvnassociationer og det er meget vigtigt at I nu overvejer, hvad søvnassociationer I giver jeres datter...

Vi vågner alle sammen mellem 10-20 gange hver nat. Vi vender os, sparker dynen af, trækker dynen op om os, drejer os om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt, og jeres datter vil således også have mange små opvågninger natten igennem. Ofte ligger disse opvågninger med kun en times interval og det er vigtigt, at jeres datter lærer at komme videre i søvnen uden at blive taget op og vugget og uden at få bryst. Altså stille og roligt uden at behøve hjælp fra jer.

Det vil være helt relevant for hendes alder, at hun ammes 3 gange i døgnet og jeg vil anbefale, at de tre amninger ligger før middagslur, aften og sen aften. Derudover skal hun tilbydes mange små måltider hele dagen igennem og det er super godt med godnatgrøden, som I allerede har indført som en fast del af putteritualet før natten. Hold fast i dagsplanen - med tre amninger - og skru ned til to, når hun bliver 10 måneder:)

Det er vigtigt, at jeres datter puttes til formiddagslur uden at være i favn og uden at få bryst. Det er super med puttekluden og brug også gerne barnevognen, når I putter hende her.

Før middagsluren og før putning til aften, skal hun ammes, men det er rigtig vigtigt, at hun ikke længere falde i søvn med brystet i ...


Annonce

... munden. Det er vigtigt, at hun lige når at registrere, at hun ligger i sin seng og dermed forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Hun skal registrere sengen, så hun føler sig tryg, når hun vågner om natten. Du må gerne stå hos hende, holde hænderne på hendes krop, vugge hende ind i søvnen imens hun ligger i sengen, så hun stadig lulles i søvn med lidt bevægelse, men så hun stille og roligt lærer at forbinde sengen og ikke favnen med stedet, hvor hun sover.

Spørgsmålet er lidt, hvor hurtigt I kan gå frem. Nogle gange er det blot at tage beslutningen og putte hende fra favn, når hun er døsig, altså lige ved at falde i søvn men ikke sover helt - andre gange er man nødt til at tage det i mindre etaper. Hvis hun tydeligt har brug for favnen for at falde i søvn, så kan det være en god idé at arbejde på, at hun lærer at sove uden vugning først - og derefter lærer at sove uden favnen.

Du kan derfor gøre det, at du lægger dig ned og ammer hende i din seng, så hun får masser af nærhed og tæt fysisk kontakt - men ikke bliver vugget. Du kan her berolige med hænder og nærhed, vugge hende imens hun ligger ned, men samtidig øve med hende, at hun lulles i søvn uden at være i favn. Det er samtidig vigtigt, at hun lærer at slippe brystet, så hun ikke falder i søvn med brystet i munden. I skal meget gerne nå dertil hvor hun slipper, smiler til dig, triller om på siden og sover.

Du kan med fordel koble hendes seng til din seng. Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så hun ikke bliver klemt i samlingen mellem de to sengen osv. Det giver mulighed for, at du stille og roligt kan øge den fysiske afstand mellem jer, så hun fra at ligge tæt ved dig, kan ligge længere og længere væk og tilsidst ligge i sin seng og falde i søvn der, stadig med dine hænder beroligende på sig, så hun kan mærke, at du er der.

Når hun kan falde i søvn på denne måde, kan du sætte tremmerne på sengen igen og øve at putte hende direkte i sengen - stadig med amning lige inden, putteklud, beroligende hænder osv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Da hun har lært at falde i søvn i mors eller fars favn og med tæt fysisk kontakt, så vil hun naturligt ikke kunne falde i søvn igen, når hun har sine opvågninger om natten, uden at have dette. Hun vil søge det indtil det kommer igen. Derfor er det vigtigt, at I nu lærer hende at sove i egen seng og uden at skulle være i bevægelse - men det kan som sagt være en god idé, at I forsøger at fjerne bevægelsen først og derefter fjerner nærheden.

Jeg plejer at sammenligne det med at du f.eks. falder i søvn ved siden af din mand og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever at din mand er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilet, ikke kunne sove og derfor var stået op ...

Og det er præcis det samme for jeres datter, når hun vågner op, så mærker hun efter - er I der, er situationen som da hun faldt i søvn, så sover hun trygt videre, men er I væk - og forbinder hun det at sove med at være i jeres favn og blive vugget, så så vil hun blive urolig, vågne mere og mere op og vil ikke kunne sove igen, før I atter giver hende den søvnassociation hun søger :)

Jeg håber, at I kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce