Dåb
27. januar 2022
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og højst 5 faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt ved den kristne dåb enten i folkekirken eller en anden kristen kirke i Danmark eller udlandet.
Hvis et barn ikke er døbt eller navngivet, inden det bliver et halvt år, bliver det registreret som 'unavngiven' + det efternavn, ...
... moderen havde ved fødslen. Moderen eller forældrene får herefter brev om, at de indenfor en given periode skal oplyse barnets fornavn. Gør de ikke det, går sagen til Statsamtet og Politiet, og de vil herefter kunne straffes med bøder.
I vore dage er der stadig nogle få ritualer fra gammel dåbsskik, der er almindelige ved kirkelig barnedåb:
Det er ofte en gudmor, som bærer barnet i kirken. Det er hende, der skal sige barnets navn, når præsten spørger, hvad barnet skal hedde. Førhen var det også gudmoderens opgave at tage sig af barnet, hvis forældrene døde. I dag har det kun symbolsk og ingen juridisk betydning. I dag kan moderen godt vælge at bære barnet selv, eller faderen kan bære. Ligesom det også er helt almindeligt at have en gudfar og ikke en gudmor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer