Annonce

Annonce

Svar: Sove selv - 17 mdr.


8. maj 2015

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for jeres brev og fine beskrivelse :)

Jeres rytme lyder rigtig fin. Det er super, hvis I kan holde fast i en nogenlunde ens rytme, så jeres datter kommer op til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. Og puttetidspunkterne lyder umiddelbart fine. Det er også helt okay, at badet hos jer ikke er nogen succes lige nu - en godnatgrød kunne dog være en god idé at indføre, så hun får noget i maven som en fast del af sit putteritual. Det kan være f.eks. en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød, evt. sammen med en kop lun letmælk. Herefter kan hun så få børstet tænder og blive puttet.

I skal sikre jer, at hun ikke falder i søvn om eftermiddagen på vej hjem. Hvis hun når at powernappe lidt i bilen eller på cyklen sidst på eftermiddagen - også selvom det måske bare er 10 minutter, så kan det faktisk være forklaringen på, at hun har så svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen.

Derudover så lyder det som om at I har fået jer en lille ugle, det vil sige en pige der har en sen søvnrytme, som betyder, at hun trives bedst med at sove længe om morgenen og gå sent i seng. Børn kan ligesom vi voksne være A- eller B-mennesker, og jeres datter lyder til at være mere B- end A-menneske. Altså mere ugle end lærke:)

Samtidig lyder det som om, at I er ved at komme ind i en vane, hvor det at skulle sove er forbundet med et ritual, der trækker ud i timer. Jeres datter lærer derfor, at når hun skal sove, så betyder det, at hun skal puttes, rejse sig, lægges ned, mor og far går ud, kommer ind, hun rejser sig, lægges ned, får sutten, bamsen, rejser sig igen, I går ud, kommer ind igen osv. Hun tror, det er sådan putnigen skal foregå. Derfor er det vigtigt, at I nu lærer hende, at putning betyder, at hun bliver lagt i seng, får sin bamse, får læst historie, bliver kysset godnat, får sunget en sang eller lignende og derefter falde i søvn. Og for at lære hende dette, så er det nødvendigt, ...


Annonce

... at I putter hende så sent, at hun kan falde i søvn inden for ca. 15 minutter. Det betyder, at hvis hun ikke sover før kl er 22, så skal I faktisk ikke putte hende før.

I skal putte med det ritual, I ønsker hun skal have, være der, berolige og betrygge, men ikke putte hende før hun tydeligt er parat til at sove. Og så skal I aften efter aften se om I kan flytte puttetidspunktet frem med ca. 15 minutter af gangen. Det vil sige, at I stedet for at I putter hende kl 22, så putter I hende 21.45, så 21.30, 21.15, 21.00, 20.45 osv. osv. Små skridt af gangen. Samtidig med at I gør dette, så skal I holde fast i hendes stå op tidspunkter og puttetidspunkter om dagen. Det er ikke meningen at hun skal begynde at sove længere om morgenen eller begynde at sove længere middagslur - det er nattesøvnen om aftenen, som skal forlænges. Derfor skal hun vækkes, hvis hun ikke vågner af sig selv om dagen.

Det vil også ofte være sådan, at I ikke kan flytte hendes puttetid frem aften efter aften, men kan flytte en aften, bibeholde denne puttetid i nogle dage, før I så kan flytte på tidspunktet igen, bibeholde denne tid nogle dage, flytte igen osv. Alt i alt vil det ofte tage mellem 5-6 uger at ændre på rytmen og vænne hende til at komme tidligere i seng - og det er under forudsætning af, at hun ikke bliver syg eller at der sker andre store ændringer i perioden.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det betyder også, at I skal samarbejde med vuggestuen omkring det, så hun ikke sover mere end hun plejer at gøre. Det er ikke et spørgsmål om, at de skal fjerne søvn fra hende - hun skal have lov til at sove de 2-2.5 time, som hun plejer at sove hos dem, men hun skal ikke sove mere end dette, fordi I netop arbejder på at få forlænget hendes nattesøvn.

I weekenden skal I køre samme rytme som i hverdagen, op til samme tid og sove middagslur til samme tid osv. Så alle ugens dage ligner hinanden så meget som muligt.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce