Annonce

Annonce

Svar: 6 uger og svært ved at sove


26. marts 2015

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg kan godt fornemme, at de er svært hos jer, når lillesøster ikke rigtigt vil sove, og du gerne vil have frirum til også at være der for jeres drenge…

Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig :)

Du skriver, at du ville ønske at du vidste, hvad du gjorde forkert. Du skriver også, at du ikke ønsker at bruge brystet som sovemiddel. Du skriver, at du ikke ved, hvordan du skal få hende til at sove, uden at trave rundt med hende…

Jeg tror egentlig ikke at du gør noget forkert og det er rigtigt synd, hvis du går og er ked af det og føler at du ikke slår til - for du gør det ganske givet rigtig godt. Men måske forventer du lidt for meget eller arbejder lidt for meget på at få skabt gode søvnvaner - netop fordi du har erfaring med dig om, at det med søvnen er problematisk. Når man har to drenge, som har haft svært ved at sove og så får endnu et barn, så kan man helt naturligt godt blive så fokuseret på søvnen, at du måske helt glemmer, hvor lille hun er, og at søvntræning ikke skal starte allerede nu… Din datter må faktisk meget gerne falde i søvn med dit bryst i munden, når hun ikke er ældre. Hun må gerne falde i søvn i din favn, og det er helt naturligt, at det netop er i din favn, at hun sover allerbedst.

Når hun ligger hos dig, så kan hun høre dit hjerte, fornemme din vejrtrækning, din stemme, hun kan dufte din mælk, mærke dine bevægelser, og det giver hende tryghed og ro. Det minder hende om tiden i livmoderen, og derfor er det tryghed for hende. Og det er okay - hun må gerne sove hos dig, så længe hun ikke er ældre end hun er.

Jeg tænker, at det i løbet af dagen vil være en rigtig god idé, hvis du nogle gange lægger dig med hende i dobbeltsengen og ammer hende liggende. Lader hende spise sig i søvn og lader hende falde i søvn ved siden af dig. Du kan selv hvile dig på denne måde og stille og roligt vil du så kunne rejse dig, naturligvis sikre, at hun ikke kan trille ned af sengen og så lade hende sove, hvor hun ligger. Så hun på den måde lærer at sove og ikke oplever at blive flyttet fra din favn og ned i sengen eller liften, som hun bliver ked af.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne svøbe hende. Faktisk meget gerne starte med at skifte hende, svøbe hende i samme forbindelse og så amme hende, imens hun er svøbt. Svøbet vil hjælpe hende til rent fysisk at holde sammen på sig selv - mange børn har i denne alder en aktiv mororefleks, så hun spjætter og får vækket sig selv og her hjælper svøbet. Samtidig vil det give lidt samme fornemmelse, som når hun ligger i dine arme. Hun vil stadig føle sig omsluttet, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. På den måde vil det være lettere for dig at flytte hende fra din favn og ned hvor hun skal sove.

Måske bruger du en sovepose - det er rigtig fint. Her vil det på samme måde være en god idé at du skifter hende, putter hende i posen og ammer hende imens hun ligger i den, og så flytter posen i barnevognen og evt. triller hende lidt, hvis det er nødvendigt.

Putter du hende i liften, må du på samme måde gerne svinge den lidt, så du på den måde hjælper hende ind i søvnen, luller hende i søvn med bevægelse. Og når hun så sover, så stiller du liften afsides, evt. i barnevognen eller stiller liften ind i soveværelset. Gerne gøre rummet køligt og mørkt, så sover hun bedre.

Du skal være opmærksom på at hun ikke evner at lukke lyde ude, hun hører ligesom alt hvad der foregår omkring hende. Hvis du hører radio, så hører du f.eks. et stykke musik, som du synger med på, så kommer der noget du lukker af for, så er der noget i radioavisen der fænger din interesse og du lytter igen og så hører du igen ikke det næste ... Den evne har spædbørn børn ikke - de hører det hele og kan dermed ikke lukke lyde ude.

Det betyder at jeres ...


Annonce

... lillesøster let kan blive overstimuleret - f.eks. sidst på dagen, hvor fjernsynet kører, hvor drengene kommer hjem, hvor også far kommer hjem fra arbejde, der skal laves mad osv. Helt naturlige ting som naturligt hører til og hun vænner sig til det stille og roligt - men det kan være en god idé at I f.eks. går lidt afsides med hende, når hun skal sove. Det kan være svært for hende at finde ro i stuen. Ligesom det er vigtigt at du i løbet af dagen er opmærksom på at skærme hende lidt, så hun ikke får alt for mange stimuli - uden naturligvis at fjerne alt, det er ikke meningen at du skal liste rundt - der skal stadig være aktivitet:)

Når I går på legepladsen og du gerne vil have lillesøster med, så vil det være fint at du forsøger at planlægge det sådan, at hun skiftes, svøbes/puttes i sovepose, ammes og derefter puttes i liften, stille den i barnevognen og så triller I af sted. Her skulle hun så gerne kunne sove en lidt længere lur og netop det at du triller vognen kan være med til at holde hende sovende - hun vænner sig til det, hvis I forsøger at gøre det jævnligt og jeg tænker, at det vil være rigtig godt givet ud, hvis du kan vænne hende til at sove i sin barnevogn:)

Derudover kan du overveje, om I vil have glæde af en slynge eller måske en vikle. Det vil give dig mulighed for at have hende helt tæt på, så hun er i din favn, netop mærker din varme, din nærhed, din ro og derfor sover hos dig - på den måde kan du også få lavet lidt ting i hverdag. Du anerkender hendes behov for at være dig nær, samtidig med at det kan være lidt mere praktisk, end hvis du skal sidde med hende og naturligt bliver stresset over "bare" at sidde:)

Nogle har også glæde af en slyngevugge, babykøje eller lignende, hvor barnet ligger som i en lille hule og hvor ophænget gør, at man kan vugge og bevæge barnet. Hvis hun virker meget opmærksom og til at blive forstyrret af ting, der foregår omkring hende, så kan dette nogle gange være en god løsning.

Andre har glæde af en sansegynge, som kan placeres lavt over gulvet. Du kan lægge en dyne på og hun kan lægges på den, gynges stille og roligt. Hvis hun falder til ro ved netop at få lov til at ligge og kikke sig omkring, så kan dette nogle gange være en god løsning.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En mulighed er også at bruge hvid lyd eller afspille livmoderlyde eller lignende. Mange børn falder til ro, når de hører bestemte lyde. Du kan downloade forskellige beroligende lyde for børn, du kan også købe en CD med hvid lyd mv. Ligesom du kan købe f.eks. en doodoo bamse… Nogle børn finder rigtig godt ro ved netop at kunne høre lyde som de kender fra livmoderen…

En klud der dufter af dig og din mælk, gerne koblet til en sut, kan være et forsøg værd. Du skriver, at hun ikke vil have sut - og det skal naturligvis accepteres, men du kan stadig godt forsøge. Det kunne måske hjælpe jer på sigt, hvis hun ville acceptere en sut og derfor kan du godt prøve at arbejde bevidst på at lære hende at tage imod en sut. Prøv med forskellige modeller, flade, runde, lange, korte, anatomiske, silikone, naturgummi osv. for at se om en af modellerne måske vil blive accepteret… sutten kan netop ofte give ro lige der, hvor hun er færdig med at blive ammet og bliver flyttet ned, hvor hun skal sove. Hun slipper brystet, får sutten i munden i stedet for og flyttes så til sengen, beroliges med hænder, kærtegn, vugges lidt osv.

Du nævner, at hun ofte gylper, faktisk fortæller du, at der ofte kommer så meget mælk op, at du ikke vil betegne det som gylp men mere som opkast. Du skal her være opmærksom på om hun kan have refluks. Det kan godt genere hende, når hun sover og gøre at søvnen bliver påvirket… Det kan være en god idé, at tale med lægen omkring dette.

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, stort knus med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke med hende!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce