Svar: Hjælp til vores søvnuvaner søges

---

Kære Annas Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af alt, hvad I har forsøgt og af alle dine tanker:)

Nogle børn har behov for at græde lidt før de falder i søvn, man taler om at de på den måde "lukker overskudsenergi ud" og lige skal græde et par minutter, før de så kan overgive sig til søvnen - og det kan naturligvis ikke udelukkes, at Anna hører til disse børn. Der er her tale om en frustreret "mener du virkelig at jeg skal sove-gråd" og når de så mærker, at puttetidspunktet er rigtigt og at de rent faktisk er parate til at sove, så giver de slip og falder i søvn.

Jeg er helt enig i, at børn som udgangspunkt ikke skal græde - eller sagt på en anden måde - er er altid en grund til at børn græder og vi skal reagere på deres gråd. Men det er vigtigt at vurdere, hvad gråden handler om og ud fra det forsøge at gøre det bedste for barnet. Man skal aldrig lade et barn græde utrøsteligt alene. Børn som græder utrøsteligt, har brug for at blive holdt om, vugget, beroliget - de har brug for at mærke at vi er der, passer på dem, sørger for dem, hjælper dem.

Børn med kolik, græder rigtig meget og her tyder den nyeste forskning på, at de græder fordi deres nervesystem er umodent. Denne umodenhed medfører, at de har sværere ved at regulere deres følelser. De er mere ”følsomme”. Børnene er derfor utrøstelige. De har sværere ved at falde til ro, når de bliver taget op og forsøgt trøstet af forældrene. Samtidig bliver de også hurtigt overstimulerede, hvilket forstærker deres gråd.

Børn med kolik græder derfor ofte længere tid af gangen og når de begynder at græde, tager det længere tid at få dem til at falde til ro. De græder i længere tid, fordi deres nervesystem og evne til selvregulering er umodent. Konsekvensen af dette er, at børn med kolik, er meget svære at trøste for forældrene.

Her er det rigtig godt at gå rundt med barnet, give det fysisk kontakt og nærhed, masser af hud-mod-hud kontakt, fordi det er med til at stimulere barnets nervesystem og dermed hjælpe barnet - og samtidig er det rigtig dejligt, som forældre at føle at man gør noget, at man ikke bare lader barnet græde for sig selv. På den måde er det bedre for både barn og forældre, at barnet græder i favnen - selvom det kan være rigtig hårdt.

Med hensyn til igen og igen at tage barnet op, lulle det til ro, lægge barnet i seng igen osv. så kan det være rigtig godt. Det afhænger dog af barnets alder og hvilke signaler barnet sender. Nogle gange kan barnet godt have behov for stillingsskift, hjælp til at blive lagt om på siden, få dynen om sig, som barnet har sparket af - så man hjælper barnet videre i sengen, hvor det ligger, i stedet for at tage det op hele tiden. Andre gange har barnet mere brug for at man tager det op, trøster, beroliger, betrygger og når barnet atter er roligt, så forsøger at putte barnet igen. Det afhænger altså helt at den enkelte situation.

At lægge barnet i seng, slukke lyset, gå ud og lukke døren og lade barnet græde sig i søvn bør aldrig komme på tale!

Jeg synes faktisk det lyder som om at det går fremad hos jer og at jeres datter behov for at være i bevægelse for at skulle sove er blevet mindre - det går altså stille og roligt fremad og som du skriver, så blev Rom jo ikke bygget på en dag :) Det lyder dog for mig som om at I skal prøve at tage en ting af gangen og vænne Anna til nye rutiner ganske gradvist og uden at presse for meget - små skridt.

Lige nu har du fået forlænget ammeintervallerne og hun begynder at få mere skemad, flere måltider i løbet ...

---

---

... af dagen. Det vil i sig selv hjælpe til en bedre rytme hele dagen igennem og fate tidspunkter vil naturligt begynde at spille ind på hendes spise og søvnrytme. Du fortæller at hun nogle gange er begyndt at falde i søvn med brystet, men også at I lige nu gør sådan, at hun bliver puslet, vasket og får nattøj på, så børster I tænder og så ammer du igen, syner godnatsang, går rundt, slukker lyset, svøber hende og hopper på bolden. Det tyder på, at hun ikke er afhængig af dit bryst for at sove, men faktisk godt kan falde i søvn uden at brystet er imunden og det er fint. Det kunne være første skridt, at hun kan sove uden denne afhængighed.

Næste skridt, kan så være at hoppe mindre og mindre på bolden, så hun stille og roligt lærer at sove uden denne afhængighed, men stadig gerne må være i jeres favn, føle sig omsluttet og nær. Men så hun vænnes til at hun ikke behøver være helt så meget i bevægelse for at sove.

Derefter kan I så forsøge at arbejde på en middagslur i barnevognen, fordi det også vil hjælpe hende, når hun begynder i dagpleje. Voksiposen virker ikke rigtig hos jer og det lyder som om at hun bliver frusterert over at skulle puttes i den. Du har tidligere forsøgt at trille hende, når hun skulle sove, men hun har kun sovet kortvarigt og har også haft svært ved at sidde i vognen. Sådan er det ikke mere - med den alder hun har nu, er hun sandsynligvis stærk nok til at kunne sidde op i sin vogn? Jeg vil derfor anbefale at du giver hende flyverdragt, jakke eller hvad hun nu har på og sætter hende op - har barnevognen ikke et ryglæn, som du kan tage op. Hun behøver ikke sidde op af ryglænet, men må gerne sidde rigtigt op - husk barnevognssele - og så kan hun læne sig tilbage på ryglænet, når hun bliver træt, har brug for støtte i ryggen og selv føler sig parat til det.

---

---

Det vil sige en rytme til middag, hvor hun får skemad, vand af kop, mad i hånden at gumle lidt på selv (hun må også godt få en rugbrødsbjælke, et stykke agurk eller lignende i hånden i barnevognen, når hun sidder der, så det måske bliver sjovere at sidde der), du ammer hende, giver hende jakke/flyverdragt på, dynen om sig, og så triller du hende en tur, hvor I kikker på verden, snakker lidt om ting I kommer forbi. Og først når hun tydeligt viser sig parat, så lægger du hende ned.

Om formiddagen, hvor hun nogle gange falder i søvn på ammepuden, må du gerne lade hende ligge - hvis det lige nu hjælper til bedre søvn og ro, så er det helt fint. Hun må her også gerne sove bare 45 minutter, hvis det er hendes behov - bare hun så sover en længere middagslur:)

I kan altså lige nu arbejde på en rytme, som kan påvirke hendes indre ur og behov for søvn, mad, aktivitet osv. til nogenlunde faste tidspunkter. Arbejde på at hun lærer at sove i sin barnevogn, ved at lade hende sidde og kikke på verden. Acceptere at hun stadig har brug for at være i favn og falde i søvn på bolden, - netop fordi det gør at hun så sover i løbet af få minutter og det er værd at holde fast i fremfor at hun begynder at forbinde det at sove med noget som ikke er rart. Og stille og roligt vænne hende til at hoppe mindre og mindre på bolden, være mindre og mindre i bevægelse og tilsidst kunne sove i en stillestående seng.. små skridt i den rigtig retning og nogle gange vil det naturligt føles som et skridt frem og to tilbage, men det er stadig frem :) Og det er vigtigt at hun, som I også selv fornemmer og arbejder på, er helt tryg og rolig ved det at sove :)

Håber I kan bruge disse overvejelser lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---