Annonce

Annonce

Svar: Kan man opdrage en 1-årig


22. februar 2020

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål omkring opdragelse - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Jeres drengs brokkeri og utilfredshed kan skyldes flere ting - og det kan for det første være en god idé at overveje, hvordan han spiser og drikker i løbet af dagen. Det er vigtigt, at han spiser mange små måltider dagen igennem, at han får væske (vand) nok, og at han spiser sundt og varieret. De fødevarer han spiser vil være med til at holde hans humør stabilt, det er med til at give ham overskud og energi. Det er vigtigt, at han spiser protein og fiberrig mad fra morgenstunden f.eks. havregryn eller havregrød, ligesom han dagen igennem meget gerne må spise fuldkornsbrød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, kartofler og andre grøntsager - det er altsammen med til at stabilsere hans blodsukker og hans humør.

Det er også vigtigt at sikre sig, at han ikke har ondt. Det kan være tandfrembrud - måske et par ekstra fortænder eller kindtænder, der bryder frem. Det kan også være smerter fra ørerne eller generel utilpashed i forbindelse med forkølelse eller lignende. Når han begynder i vuggestue, så udsættes han naturligt for en masse nye vira og bakterier, og det kan desværre godt medføre sygdom og utilpashed og dermed dårligere humør...

Derudover er der naturligvis også alder og udvikling - behovet for at kunne flere og flere ting selv, udviklingen af egen vilje, mere selvstændighed, mere personlighed, mere temperament... :)

Jeres dreng har stadig ikke lært at kravle, rejse sig og bevæge sig mere og mere rundt i verden. Han møver sig omkring - og det skal nok komme - men det er naturligt frustrerende for ham, at han ikke mestrer dette endnu. Og ofte kommer han den forkerte vej, når han forsøger. Han ser måske noget legetøj, som han gerne vil have fat i, øver sig, skubber, aser og maser for at komme frem til det - men han får bevæget sig baglæns og længere væk.. og det giver naturligt frustration.

Han er også stadig så lille, at han ikke har noget sprog. Han har naturligt stadig rigtig svært ved at give udtryk for, hvad han gerne vil eller ikke vil - og det er også meget frusterende, hvis I nogle gange naturligt ikke forstår ham og derfor ikke reagerer som han måske havde ønsket.. det kan også fremkalde frustration og fortvivlelse hos ham, og igen en masse brok og utilfredshed.

Han vil naturligt gerne opleve, gerne undersøge, gerne lære, og det er super godt, at I kan mærke denne indre udforskningstrang hos ham. Det er derfor rigtig godt, at I i hverdagen kører turer i klapvognen, hvor han kan sidde og kikke på verden, blive fyldt op med indtryk og oplevelser - og hvor I kan tale om og sætte ord på ting, som I oplever: "Se der er en fugl pip-pip, siger fuglen", "der er en hund - vov-vov", "hov der kom en stor bus - wrrr siger bussen" osv. osv. Så I deler oplevelser med ham og så I på den måde også naturligt styrker hans sproglige udvikling. Når I er derhjemme kan I begynde at kikke i små billedbøger med fotos og billeder af ting fra hverdagen og på samme måde sætte ord på, så han lærer at genkende f.eks. "hund", "fugl", "bus"...

Det er på samme måde super godt, at I f.eks. lader ham sidde i den høje stol, når I laver mad, så han kan følge med i, hvad I laver. Og det er helt fint, at han ofte gerne vil have mad i hånden, når han sidder der. Det er netop rigtig godt, at han starter med at sidde og gumle, snaske, smage på mad, så han er parat til at spise, når I så sætter jer til bords. I må også her gerne sætte ord på mad og f.eks. sige "mmm mam mam", som udtryk for "dejlig mad", "smager godt" eller "er du sulten?!" osv.

Det kan også være en god idé at lave en køkkenskuffe til ham. Tag en af de nederste skuffer i jeres køkken og tøm den for jeres køkkenting og kom i stedet lidt forskellige bøtter, grydeskeer, køkkenrullerør, tom emballage, bagepapir og lignende i skuffen - og lad ham kikke på det, ...


Annonce

... tømme skuffen osv. Så I på den måde er sammen i køkkenet, han er ikke i nærheden af komfuret, og han lærer også at underholde sig selv lidt imens. I kan med fordel udskifte indholdet i køkkenskuffen en gang imellem, så der er lidt nyt at kikke på og undersøge.

Når I synes, at han brokker og skriger meget, så kan det være udtryk for, at han øver lyde og træner sit sprog - og derfor kan det nogle gange være en god idé at pludre med og opfordre ham til at lave lyde, som I måske bedre synes om.. "Sikke du kan råbe - kan du også sige pprr-prrr" eller lignende, så I på den ene side anerkender hans lyst til at lave lyd og øve sprog og kommunikation og på den anden side også opfordrer ham til lyde, som måske er sjovere at høre på. I kan også lære ham små sange, og på den måde øve lyd, nogle gange kan I også sætte lidt musik på, som han og I kan lytte til, synge med på, danse til:)

Det vil være rigtig godt, at I forsøger at finde balancen mellem, at han naturligt kan have brug for jeres favn, brug for lige at mærke jer, brug for et knus og kram, før han selv bevæger sig lidt ud i verden igen på egen hånd - og samtidig også har brug for, at I støtter ham lidt på afstand. Det er rigtig fint, at I snakker og pludrer med ham, hvor han kan se jer, og I må gerne opfordre ham til at søge jer "kom herhen skat, kom her, hej med dig, kom" eller lignende, så I ikke per automatik går hen og løfter ham og bærer ham, men opfordrer til, at han godt kan forsøge selv.

Det er også rigtig godt med afledning i denne alder. Det er begrænset, hvor lang tid han husker tilbage og hans udforskningstrang er så stor, at han hurtigt glemmer og kan lokkes til at interessere sig for noget andet - og det må I gerne udnytte. Det er derfor en god idé at vise ham noget nyt, som han kan finde interesse i og underholde sig med...

Det kan også være godt med alternativer. Nogle gange bliver han måske ked af det, fordi I tager noget fra ham eller forhindrer ham i at få fat i noget, som han gerne vil have fat i. Her er det en god idé at tilbyde et alternativ "ikke fjernbetjeningen, prøv at se her, du kan lege med byggebægrene i stedet"...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kan være godt med nyt legetøj i denne alder, som passer til børn i 12-18 måneder. Der sker rigtig meget aldersmæssigt og nye udfordringer er godt. Måske vil han have glæde af en gåvogn - altså den type, som man skubber foran sig... Måske en form for aktivitetscenter med knapper til at trykke på, skuffer der åbnes og lukkes, ting der springer op, når man drejer, bolde der trykkes ned og kommer igennem osv. Det vil i denne alder ofte netop være sjovt at finde ud af, hvordan en bestemt handling får noget andet til at ske...

Det kan også være en god idé at legetøjet ikke altid står fremme, men at I tager lidt forskelligt frem, så der på den måde også er lidt nyhedens interesse og han finder ud af at han har noget at lege med. Det er helt naturligt, at han stadig gerne vil lege med jer og at I indgår som en stor del af leg og underholdning, men det er naturligt også helt okay, at I forsøger at finde ting, som han kan bruge lidt tid uden at I behøver være med hele tiden :)

Opdragelse sker hele tiden - også I måden I møder ham på. Og I er sandsynligvis rigtig godt igang :) Når I f.eks. sætter ham i den høje stol, giver ham hagesmæk på, stiller tallerkenen foran ham, lader ham spise selv med fingrene og lærer ham at spise med gaffel, drikke selv af en kop, tørre ham om munden, når han er færdig - det er alt sammen opdragelse. Han lærer her, hvordan det foregår, når man spiser, lærer det vi nogle gange kalder for "bordmanerer" og sådan er der opdragelse hele dagen igennem - også når han bliver skiftet, kommer i bad, I går tur, er til fødselsdag, har gæster osv. osv. så opdragelsen er igang :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - derudover vil jeg anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce