Annonce

Annonce

Svar: Overgearet


12. august 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Og først - hvor dejligt at høre, at drengene faktisk har rigtig hyggelige stunder og ofte nyder hinandens selskab og griner sammen! :)

Min umiddelbare tanke er, at I forældre skal være meget opmærksomme på, hvilke signaler I sender. Det er vigtigt, at I melder klart ud, og det er vigtigt, at jeres kropssprog signalerer det samme, som det der kommer ud af jeres mund...

Det lyder lidt som om, at I nogle gange kommer til at grine lidt sammen med drengene, når de begynder at lave ballade. Det lyder jo til, at de faktisk kan være ret charmerende og sjove, og så kan vi voksne naturligt ikke lade være med at trække på smilebåndet. Det skal der naturligvis være plads til.. MEN, når de gør noget, som I ikke vil have dem til, så er det vigtigt, at de kan se på jer, når I siger nej, at I faktisk mener nej. Hvis I med et smil på læben forsøger at stoppe dem, så forstår de det ikke, så forstår de ikke, at I faktisk mener stop.

Jeres drenge er styret af lyst, de er styret af deres mellemhjerne, som netop gør, at de synes, det er sjovt at undersøge, lege med maden, kaste med bestikket, gøre ting som får jer eller brormand til at grine... Og de er stadig så små/unge, at de ikke kan lægge bånd på sig selv eller overhovedet overveje, hvad konsekvensen af deres handlinger er.

De har også en naturlig lyst til at undersøge verden, undersøge med deres sanser. Så når de leger med maden, så kommer alle sanser i brug - det er spændende at mærke, hvordan maden føles. Det er spændende at smage, tygge og tage maden ud af munden for at finde ud af, hvordan tygget mad ser ud. Det er spændende at hælde vand op i tallerkenen i stedet for i glasset, for at se, hvad der så sker osv. osv. Og så er det naturligvis også spændende at undersøge, hvad det de gør, gør ved jer, og hvad det gør ved bror. Også i denne situation afprøver jeres drenge hypoteser (jf. tidligere svar). Jeres drenge afprøver f.eks. "hvad sker der, hvis jeg slår bestikket ned i bordet?" - så siger mor nej. Og så undersøger de, hvordan far reagerer og hvordan deres bror reagerer, og hvordan gæster reagerer.. alt sammen for at lære og finde ud af, hvordan verden hænger sammen og hvad I synes er sjovt, hvad bror synes er sjovt og hvad andre synes er sjovt...

Det er vigtigt, at I stimulerer deres lyst til at "lege med maden" uden for middagsbordet, så de får deres sanser stimuleret her. Det vil også være rigtig godt, hvis I kan begynde at tage dem med i madlavningen og borddækningen. De kan begge godt være med til at komme udskåret grønt i små skåle ...


Annonce

... og de kan bære en tallerken af gangen, bestik et glas osv. hen på bordet og på den måde hjælpe til.

Du skriver, at det ofte er i slutningen at måltidet, at det kammer over, og hvis drengene er færdig med at spise og begynder at lege med maden, fordi de er mætte, så er det en god idé at afbryde måltidet. De må stadig gerne lege, imens I voksne spiser færdig, men ikke med maden eller tallerknerne - med deres legetøj. Så det kan være en god idé at sige "slut med mad", "så er I færdige med at spise", "jeg hjælper dig lige med at blive tørret", "så kan du komme ned og lege"...

Det er vigtigt, at du forsøger at vise drengene det, som du gerne vil have dem til, det du gerne vil lære dem. Og når I er alene om aftenen, og du synes det er tid til at geare ned, så vil det være rigtig godt, at du hjælper dem med dette og sætter nogle aktiviteter igang, som kan hjælpe dem. Det kan f.eks. være at få nattøj på, få et godnatmåltid, børste tænder og så sætte jer og læse i en bog eller tale lidt om dagen, evt. fortælle en historie om dem selv, som de kan ligge og lytte til, imens de så netop ligger stille og lytter. Så du sørger for at rammerne er rolige og hyggelige og det er mere spændende at ligge og lytte til det du fortæller, end det er at løbe rundt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis du ikke synes det virker, så må du gerne sætte ord på, hvad det er du forventer af drengene nu. Så når de om aftenen har leget, og det måske har været lidt vildt, og du gerne vil have dem ned i gear, så kan du sige "jeg kan godt se, at I har rigtig meget krudt i numsen, nu skal vi lige slappe af i kroppen, jeg hjælper jer". Du kan lave små afspændingsøvelser med dem, hvor de f.eks. skal ligge på en madras på gulvet, og du hjælper dem så med at puste ud, spænde i kroppen, slappe af i hver del af kroppen, måske ligge og lytte til noget afslappende musik eller lignende, du kan også finde afslapningsøvelser specielt for børn. Så du direkte hjælper dem med at få gearet ned og finde roen i kroppen og dermed blive parate til at sove.

Da jeg ved fra dine tidligere breve, at lillebror ofte går tidligt i seng, så må du forsøge at finde ud af, hvordan du kan gøre det, når du er alene med drengene om aftenen. Måske kan storebror være med på værelset, når lillebror puttes, og derefter kan du så putte storebror, så han stadig får lidt ekstra kontakt og nærhed, som han lige nu lyder til at have behov for. Så måske kan du udnytte lillebrors tidlige søvnfase til at have lidt ekstra tid til storebror om aftenen...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce