Annonce

Annonce

Svar: Nyfødt første bad


9. oktober 2023

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej Emilie

Kæmpe stort tillykke med den lille store dreng :) Hvor dejligt at alt er forløbet godt, og at I alle trives!

Og hvor skønt, at du og din veninde har født med kun 2 dages mellemrum, det lyder som om, at jeres børn kan få masser af glæde af hinanden - også selvom de vokser op i hver sin ende af Danmark.

Der er desværre ikke én korrekt måde, og I bør som udgangspunkt følge den anvisning, som I har fået på jeres fødested/barselsafdeling. Også selvom der kan være forskellig praksis alt efter, hvor i landet man føder...

Jeg kan godt forstå, at I bliver forvirrede, og jeg synes også, at det er lidt problematisk, at der er forskellige anbefalinger for babys første bad, alt efter hvor I Regionerne man føder. Jeg har for nylig drøftet dette med Sundhedsstyrelsen, som er opmærksom på det, og som på nuværende tidspunkt ikke kan bekræfte, at der er en sammenhæng mellem anbefalinger for bad før eller efter navlestumpen er faldet af med risikoen for infektion.

Det er dog generelt vigtigt, at man er opmærksom på navlepleje, og det betyder, at navlen skal holdes så tør som muligt - for jo før falder navlestumpen af. Og her er man, så vidt jeg ved, enige i, hvordan det gøres bedst:

Placer bleen lige ...


Annonce

... under navlestumpen, så der kan komme luft til navlen. Har man fået en dreng, så er det en god idé at sikre sig, at tissemanden vender nedad, så man forhindrer, at der bliver tisset op på navlen - drenge kan godt finde på at tisse, lige når bleen kommer af, så vær ekstra opmærksom her.

Hvis der kommer tis på navlen, så er det nok at vaske med almindeligt rent vand og duptørre med en stofble eller f.eks. en vatpind. Hvis der kommer afføring på navlen, vil det være godt at vaske med lidt mild parfumeret sæbe, men sørg for at få sæben vasket af igen med rent vand, og tør så derefter forsigtigt - igen med en stofble eller vatpind.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det kan bløde lidt fra navlestumpen, og det kan også bløde en lille smule fra selve navlestedet, når navlestumpen falder af. Det er helt normalt, og det stopper hurtigt - igen jo mere tørt, jo bedre.

Hvis navlen bliver rød, huden omkring navlen bliver rød og måske hæver, hvis det væsker meget, eller navlen lugter meget, så kan det være tegn på infektion, og i givet fald bør barnet ses af læge eller sundhedsplejerske, så man kan vurdere, om der skal yderligere behandling til.

Jeg håber, at du kan bruge dette videre - og igen - rigtigt stort tillykke til jer begge med jeres dejlige børn:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce