Brev:
Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen.
Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25 børn i en integreret institution. For tiden er det både vores og personalet i vuggestuens indtryk, at hun ikke er i trivsel.
Vores datter er en sensitiv pige, meget fremmelig sprogligt og kommunikativt. Hun har altid (siden spæd) haft en tendens til at blive enormt overvældet og ked af det. Indtil hun var 3 måneder græd hun helt utrøsteligt hver aften i flere timer. Det var og er vores indtryk, at hun blev overstimuleret og overvældet, fordi hun ikke "filtrerer" indtryk og stimuli i særlig høj grad og derfor tager alt ind - også mere end hun kan rumme.
Nu hvor hun er blevet større oplever vi, at denne overvældelse og overstimulering kommer til udtryk i gennem nogle voldsomme nedsmeltninger, hvor hun kan være helt ude af den af ked af det-hed, frustration eller vrede. Vi rummer hende så godt som vi overhovedet kan, og vi står altid klar med en krammer og en forsikring om, at vi elsker hende præcis som hun er, når hun er klar til det.
De sidste måneder har det været en rigtig svær periode herhjemme med mange og lange nedsmeltninger. Dem føler vi, at vi nu har fået mere styr på at forebygge og håndtere herhjemme, og at hendes trivsel herhjemme derfor er i fremgang.
Udfordringen nu er så, at hun er begyndt at mistrives i vuggestuen. Hun har altid været en følsom og sensitiv pige, der helst vil være i nærheden af sine forældre, men hun har i størstedelen af hendes vuggestuetid været tryg og glad for at være der - på trods af at afleveringerne i nogle perioder har været svære.
Personalet giver nu udtryk for, at hun primært søger de voksne og ikke opsøger eller viser interesse for legerelationer (på trods af at hun tidligere har haft gode legerelationer i vuggestuen). Vi ser de samme tendenser udenfor vuggestuen til fx familiearrangementer, hvor hendes jævnaldrende kusiner og fætre deltager. Når de andre børn opsøger hende og ønsker at tage ...
... initiativ til leg afviser hun dem kraftigt verbalt - enten ved at råbe nej eller ved gråd og tydelig frustration.
Det er vores indtryk, at hun generelt synes at andre børn er vilde, voldsomme og uforudsigelige, og at hun har svært ved at slappe af i andre børns selskab. Hun har svært ved at dele, vil gerne overvåge alt legetøjet omkring hende for at sikre sig at ingen af de andre børn leger med det. Det er vores indtryk at det samme gør sig gældende i vuggestuen. Vi forsøger som forældre at hjælpe hende til at indgå i leg med andre børn samt at finde en tryghed ved at dele - både opmærksomhed og legetøj. Det er i det hele taget som om hendes alarmberedskab er meget aktivt i nærheden af andre jævnaldrende børn.
Hvordan griber vi hele situationen an - både i forhold til hendes mistrivsel i vuggestuen? Men også i forhold til hendes generelle forbehold og alarmberedskab omkring andre børn? Hun siger hver dag, at hun ikke vil afsted, og når hun kommer hjem siger hun ligeledes hver dag, at det har været en "øv-dag" og at hun har været ked af det. I vuggestuen er de to eneste pædagoger pt. sygemeldte, og vi har lige nu svært ved at finde en tillid til, at der er ressourcer, ro og tid til at hjælpe hende godt ind i legerelationer på trods af, at de har de bedste intentioner.
Vi er faktisk på et sted, hvor jeg overvejer at tage orlov fra min uddannelse og passe hende hjemme, til hun skal starte i børnehave. Men er det mon i virkeligheden bare at skubbe problemerne til hun bliver 3 år? I børnehaven skal man jo også gerne indgå i legerelationer, øve sig i at dele samt fungere socialt.
Hvor længe skal man som forældre "acceptere", at sit barn ikke trives i sin institution? Hvor lang tid skal man "give det"?
Vi er virkelig i tvivl om, hvordan vi skal gribe hele situationen an og håber på nogle perspektiver, der kan sende os i en retning af, hvordan vi skal håndtere det og hjælpe hende på bedst mulige måde.
På forhånd tak.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







