Brev:
Mistrivsel i vuggestue
Kære Helen.
Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25 børn i en integreret institution. For tiden er det både vores og personalet i vuggestuens indtryk, at hun ikke er i trivsel.
Vores datter er en sensitiv pige, meget fremmelig sprogligt og kommunikativt. Hun har altid (siden spæd) haft en tendens til at blive enormt overvældet og ked af det. Indtil hun var 3 måneder græd hun helt utrøsteligt hver aften i flere timer. Det var og er vores indtryk, at hun blev overstimuleret og overvældet, fordi hun ikke "filtrerer" indtryk og stimuli i særlig høj grad og derfor tager alt ind - også mere end hun kan rumme.
Nu hvor hun er blevet større oplever vi, at denne overvældelse og overstimulering kommer til udtryk i gennem nogle voldsomme nedsmeltninger, hvor hun kan være helt ude af den af ked af det-hed, frustration eller vrede. Vi rummer hende så godt som vi overhovedet kan, og vi står altid klar med en krammer og en forsikring om, at vi elsker hende præcis som hun er, når hun er klar til det.
De sidste måneder har det været en rigtig svær periode herhjemme med mange og lange nedsmeltninger. Dem føler vi, at vi nu har fået mere styr på at forebygge og håndtere herhjemme, og at hendes trivsel herhjemme derfor er i fremgang.
Udfordringen nu er så, at hun er begyndt at mistrives i vuggestuen. Hun har altid været en følsom og sensitiv pige, der helst vil være i nærheden af sine forældre, men hun har i størstedelen af hendes vuggestuetid været tryg og glad for at være der - på trods af at afleveringerne i nogle perioder har været svære.
Personalet giver nu udtryk for, at hun primært søger de voksne og ikke opsøger eller viser interesse for legerelationer (på trods af at hun tidligere har haft gode legerelationer i vuggestuen). Vi ser de samme tendenser udenfor vuggestuen til fx familiearrangementer, hvor hendes jævnaldrende kusiner og fætre deltager. Når de andre børn opsøger hende og ønsker at tage ...
... initiativ til leg afviser hun dem kraftigt verbalt - enten ved at råbe nej eller ved gråd og tydelig frustration.
Det er vores indtryk, at hun generelt synes at andre børn er vilde, voldsomme og uforudsigelige, og at hun har svært ved at slappe af i andre børns selskab. Hun har svært ved at dele, vil gerne overvåge alt legetøjet omkring hende for at sikre sig at ingen af de andre børn leger med det. Det er vores indtryk at det samme gør sig gældende i vuggestuen. Vi forsøger som forældre at hjælpe hende til at indgå i leg med andre børn samt at finde en tryghed ved at dele - både opmærksomhed og legetøj. Det er i det hele taget som om hendes alarmberedskab er meget aktivt i nærheden af andre jævnaldrende børn.
Hvordan griber vi hele situationen an - både i forhold til hendes mistrivsel i vuggestuen? Men også i forhold til hendes generelle forbehold og alarmberedskab omkring andre børn? Hun siger hver dag, at hun ikke vil afsted, og når hun kommer hjem siger hun ligeledes hver dag, at det har været en "øv-dag" og at hun har været ked af det. I vuggestuen er de to eneste pædagoger pt. sygemeldte, og vi har lige nu svært ved at finde en tillid til, at der er ressourcer, ro og tid til at hjælpe hende godt ind i legerelationer på trods af, at de har de bedste intentioner.
Vi er faktisk på et sted, hvor jeg overvejer at tage orlov fra min uddannelse og passe hende hjemme, til hun skal starte i børnehave. Men er det mon i virkeligheden bare at skubbe problemerne til hun bliver 3 år? I børnehaven skal man jo også gerne indgå i legerelationer, øve sig i at dele samt fungere socialt.
Hvor længe skal man som forældre "acceptere", at sit barn ikke trives i sin institution? Hvor lang tid skal man "give det"?
Vi er virkelig i tvivl om, hvordan vi skal gribe hele situationen an og håber på nogle perspektiver, der kan sende os i en retning af, hvordan vi skal håndtere det og hjælpe hende på bedst mulige måde.
På forhånd tak.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet