Annonce

Annonce

Svar: Stadig ked af det i dagpleje og øreproblemer


23. oktober 2017

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Tilde

Tak for dit brev :)

Du har ganske givet ret i, at det at tilvænningsperioden er blevet afbrudt igen og igen, gør det ekstra svært for jeres dreng at vænne sig til dagplejen og den verden.. samtidig med at hans problemer med væske i mellemøret naturligt heller ikke gør det bedre, og børnene smitter jo hinanden, så er det en rigtig dum cirkel at havne i..

Om han har væske i mellemøret, eller om der nu er tale om "åbning ind til øretrompeterne".. uanset hvad, så lyder det som om, at begge dele er meget generende og naturligt gør jeres drengs overskud mindre. Det giver, som du skriver, god mening hvis I fornemmer, at for meget uro og larm fra familie og gæster gør ham ked af det, og ude i haven, hvor lydende kommer på afstand, så falder han til ro...

Jeg kan godt forstå, at du synes, det virker forkert at aflevere en dreng, som er så ked af det. Du skriver, at at dagplejer må vriste ham ud af dine arme, og han falder sjældent rigtig til ro, men ser stadig ked ud af det, når du henter ham... Når bedsteforældrene passer ham, så ser I et helt andet billede, og det tyder jo på, at han ikke rigtig trives i dagplejen, og at de (trods sikkert søde og gode intentioner) ikke rigtigt formår at hjælpe ham videre ind i dagen og være i stand til at lade sig trøste af dem...

Årstiden gør desværre ikke noget godt for jeres dreng. Det er jo især i efterår og vinter, at han vil blive forkølet og få det der kaldes "øvre luftvejsinfektioner", og det kan meget let sætte sig på ørerne... Og du har helt ret i, at der kan være god grund til at vente på en bedre årstid, og på at jeres dreng bliver det ældre... De fleste børn vokser fra deres infektionstendens i løbet af ca. 2 år. Man siger, at når børn har været igennem 2 vintre med forskellige infektioner, så vil de har opbygget så meget modstandskraft mod de almindeligt forekommende virus- og bakteriesygdomme, at de ofte kun bliver syge få gange om året.. Derfor er der god grund til at tro, at næste efterår og vinter vil blive bedre, men jeg kan naturligvis ikke garantere det.

Og ja, det er helt rigtigt, at når han bliver 2 år, så vil han begynde at lege mere med andre børn og have glæde af andre børn på en anden måde, end han har det lige nu. Det vil også være lettere for ham at give udtryk for, hvad han bliver ked af, og dermed naturligt også lettere at hjælpe ham lidt på vej...

Hvis du har mulighed for og lyst til at tage orlov eller arbejde på nedsat tid, så synes jeg, det lyder som en rigtig god løsning. Jeg kan sagtens forstå, at det vil være for lang tid at gå hjemme til han er 3 år - måske kunne en 2 års børnehave være en løsning (tror du tidligere har fortalt, at han er skrevet op til dette). Det kan også være, at han kan starte i den institution hvor storesøster går nu, så kender han stedet, og det kan være tryggere for ham...

Jeg synes, det lyder som en god løsning, hvis I får en au-pair, som kan være sammen med jeres dreng derhjemme i trygge omgivelser, og som han naturligt lærer at kende som en del af familien og jeres hverdag. Og du så kan kombinere det med dit ...


Annonce

... arbejde, så det også hænger sammen for dig, og det du gerne vil...

Det kan naturligvis godt give lidt sproglige udfordringer, hvis han taler dansk og hun engelsk, og de så ikke forstår hinanden eller misforstår hinanden. Men i forhold til hans sprogudvikling generelt, så tænker jeg, at ikke at det vil "skade ham", at hun taler engelsk. Da du og din mand taler begge sprog, så vil I jo forstå ham, også hvis han siger et engelsk ord, som han har lært at sin au-pair. Og det vigtigste er netop, at han føler sig forstået, når han taler, så han får lyst til at blive ved med at tale.

Det er vigtigt, at hun er så naturlig omkring ham som muligt og bruger de ord hun kan, synger for ham og småsnakker med ham i hverdagen. Det er vigtigt, at hun ikke går stille rundt uden at kommunikere med ham... Det er super dejligt, at han bruger tegn og fagter, sætter ord på ting i hverdagen, og at du kan fornemme, at sproget stille og roligt tager mere fart :) Og hun skal netop kommunikere med ham og på den måde, hun nu kan, så hans sprog og kommunikation naturligt hele tiden udvikles.

Gennemsnitligt vil børn på jeres dreng alder have et aktivt ordforråd på 15-20 ord - og det betyder ikke, at han siger alle ord rent, og som I selv siger dem, men han gør sig forståelig med forskellige ord - og det gør han jo med "Ce-ce", "ov-ov", "gu-gu", "tin", "hej", "mad", "mor", "tisss" osv. Det lyder rigtig fint. Han vil derudover ofte også lave lydord som f.eks. "pip-pip" eller "buum", når tårnet med klodser vælter... Ligesom han vil være god til at pege på forskellige genstande på billeder - f.eks. når han udpeger en appelsin eller andet. Jeg synes faktisk, at det lyder meget fint, det du fortæller :)

Og du må også gerne stille ham spørgsmål som feks. med appelsinen "hvor er appelsinen henne? "Hvor er far, kan du finde far?", "Hvor er din bamse?"...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


Du kan lege små rollelege med ham som f.eks. "give dukken mad", "putte bamse under dynen", "bamse skal sove", "vi kører med biler" osv. så han hører små sætninger sammen med de handlinger I gør.

Det er en god idé at sætte lyd på jeres bevægelser, når I hopper, gynger osv. Også gerne de ting, som storesøster gør "Cecilie drejer rundt"...

Når han bliver ked af det, vred, overrasket, usikker, og du kan se at han f.eks. reagerer på høje lyde og andet, så sæt ord på "det var ikke en rar lyd", eller "bliver du helt forskrækket skat", så du sætter ord på hans følelser. Sæt også gerne ord på forskellige lyde i hverdagen "katten siger miav", "det var en bus, bbrrrr siger den". "Det var en ambulance - babu babu" osv.

Undgå at stille krav som "kan du sige...?!" men prøv i stedet at gentage det han siger, men med den rigtige udtale. Så når han f.eks. siger Ce-ce i stedet for Cecilie, så gentag "ja, det er Cecilie", så han hører det korrekt, men ikke rettes for sin måde at sige det på. Det er vigtigt for hans lyst til at blive ved med at tale, at han fornemmer, at du forstår ham...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og jeg glæder mig til at høre, hvordan det går jer, og hvad du beslutter dig for :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

21. april 2018 | Diverse | 2 år

Ny institution

Hej Helen Jeg skriver til dig fordi jeg er i tvivl om hvordan jeg skal gribe...

Læs hele brevet og Helens svar


7. april 2018 | Diverse | 16 mdr.

Ørerens

Hej Helen, Hvilken måde er mest skånsom at rense øre på efter dræn? Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2018 | Diverse | 19 mdr.

Amning, morglad og lille ny på vej

Kæreste Helen, Så er det blevet tid til at spørge dig til råds igen. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


20. marts 2018 | Diverse | 2 mdr.

Fortsatte maveproblemer

Kære Helen. Jeg skrev for en måneds tid siden ang. lillebrors forstoppelse,...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2018 | Diverse | 8 mdr.

Søvn, babysvømning og bøger

Kære Helen, Tak for dit tidligere svar. Jeg kan nu putte hende i sengen uden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annoncer

Annonce