Annonce

Annonce

Svar: Ammestop 12 mdr


23. juni 2019

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære M

Tak for dit brev og tillykke med 1 års fødselsdagen :)

Det går bedst med at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om det, og det lyder som om, at Gustav ikke er helt parat. Det betyder dog ikke, at du ikke gradvist kan trappe ud af amning, og det er faktisk, hvad jeg vil anbefale dig at gøre.

Fordelen ved at trappe gradvist ud er blandt andet, at din mælkemængde vil justere sig ned. Jo færre gange du ammer, jo mindre mælk vil du producere - og jo mindre interessant vil brystet ofte være, så det kan være med til at gøre, at Gustav selv begynder at sige fra. Samtidig er det lidt mere humant at skrue gradvist ned, fremfor at fjerne brystet fra den ene dag til den anden. Det vil være svært for Gustav at forstå, hvorfor han pludselig ikke længere må ammes, og han vil naturligt blive rigtigt ked af det.

Med den alder han har, så ved han godt, at mor og brystet er to forskellige ting. Han ved godt, at han kan få en reaktion fra dig, hvis han f.eks. bider dig eller leger med brystet, ligesom han kan gøre mere og mere bevidst opmærksom på, at det netop er brystet, som han vil have. Du kan ikke regne med, at han selv vil sige fra med den alder han har men du kan gøre lidt forskellige ting, for at hjælpe det på vej :)

Som jeg læser dit brev, så ammer du ikke længere om dagen, men ammer kun sen aften og i løbet af natten og tidlig morgen. Det er rigtig fint, at du ikke ammer ham i dagtimerne, og at du putter ham til natten uden amning, fordi han så ikke er afhængig af brystet for at kunne sove. Dette skal du derfor holde fast i.

Derudover, så er det vigtigt, at du sikrer ham tilstrækkeligt med både mad og vand hele dagen igennem, så han ikke behøver søge brystet om natten, fordi han reelt er sulten eller tørstig. Du skal derfor lige nu være ekstra opmærksom på at øge hans indtag i dag- og aftentimerne, så han kan undvære det om natten.

Da det er amningen kl 21.30 og 04.30, som han lige nu har sværest ved at undvære, så vil jeg anbefale dig, at du bibeholder disse to. Men hvis han vågner og melder sig i løbet af natten, så vil det være rigtig godt, at du her forsøger at hjælpe ham videre uden brystet. Det vil sige, at du hjælper ham med stillingskift, beroligende hænder, putter dynen om ham, som han har sparket af, kærtegner ham, putter ham med dukken osv. Så han hjælpes videre i søvnen men uden at blive tilbudt bryst.

Hvis du fornemmer, at det kun er brystet, som kan få ham videre i søvnen, så kan det være nødvendigt at du giver ham det, men det er vigtigt, at du afkorter amningerne, så han ikke fylder sig med mælk, men netop blot trøstes og hjælpes til ro - og derefter lirker du brystet ud af munden på ham ...


Annonce

... igen. Samtidig med dette, så skal du berolige ham med dine hænder, kærtegn, puttedukken osv., så dette tager mere og mere over og brystet kan undværes helt.

Det er vigtigt, når du ammer ham sen aften, at du putter ham fra dig og over i egen seng, før han sover helt, så han ikke forbinder dit bryst og favn med at sove her, men så du holder fast i, at han fortsætter sin søvn i egen seng, hvor han fra starten er puttet.

Og det vil være rigtig godt, hvis du tidlig morgen kan forsøge at afkorte amningen mere og mere, så han lige nu stadig tilbydes brystet, men efter amning puttes tilbage i egen seng og ikke længere ligger og dier hos dig og styrer det selv indtil I står op. Han kan få en beroligende trøstetår, men skal ikke længere ligge og spise frit af mælkebaren... måske skal du tage en t-shirt på, så han ikke længere selv kan søge brystet, men det er dig der styrer, hvornår og hvor længe han ammes.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og så vil det være rigtig godt, hvis du på sigt også kan afkorte amningen om aftenen, så denne også bliver kortere og kortere. Jeg tænker, at det vil være denne amning som trappes ud sidst. Når det er godt at bibeholde denne længst, så er det fordi den vil være med til at gøre, at din dreng kan undvære mælken i løbet af natten, og samtidig påvirker den ikke hans appetit om dagen. Amningen tidlig morgen vil naturligt tage pladsen lidt væk fra morgenmaden, og det er netop vigtigt, at han spiser godt hele dagen igennem, for at kunne undvære mælken om natten. Derfor er det godt at fjerne morgenamningen før aftenamningen...

Det gør ikke spor, at du bruger et par uger på at trappe ud af amningerne og tager det stille og roligt, så både du og din dreng kan følge med. Hvis du synes, det er helt umuligt, så er der naturligvis også den mulighed, at du lader far tage over om natten, og du så sover et andet sted. Far kan give jeres lille Gustav masser af nærhed, de kan putte tæt, være sammen, far kan give masser af tryghed, men kan af gode grunde ikke amme, og når amningen på den måde er udelukket, så vil Gustav jo vænnes til at det er slut. Det er dog hårdt for både far og søn, så derfor tænker jeg, at du i første omgang skal forsøge med gradvis nedtrapning, og se om det kan gå :)

Med hensyn til puttedukken, så er de fleste børn mellem 12-18 måneder før de bevidst begynder at bruge en sådan og før den kan erstatte brystet og fungere som substitut for mor. Så det er helt normalt, at jeres dreng ikke har taget den til sig endnu. Sørg for at den er en fast del af hans hverdag og følger ham tæt - uanset om han er i barnevognen, i favn, I sidder i sofaen, kører i bilen osv. så følger den med.

Rigtig meget held og lykke med projekt ammestop :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce