Annonce

Annonce

Svar: Tilbyde samme bryst eller det andet


8. juni 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Man kan ikke sætte tid på en amning, og derfor kan man ikke sige, at hun skal die i f.eks. mindst 15 minutter for at få fløden med ud. Hvor hurtigt det går eller, hvor lang tid hun har brug for afhænger helt af hendes sutteteknik, din nedløbsrefleks, tidspunktet på døgnet osv. Der er mange faktorer, som spiller ind.

Nogle børn har et stort vakuum, og mor har en meget hurtig nedløbsrefleks, så nogle børn vil være i stand til at "tømme" et bryst på blot 5-10 minutter. Andre børn spiser mere roligt, og har behov for måske 20-30 minutter eller mere på et bryst - det er alt sammen helt normalt...

Det lyder umiddelbart fint, det du gør... Hvis hun efter 5-10 minutter, slipper af sig selv, bliver bøvset af osv. og du så lægger hende til samme bryst, og hun igen spiser i længere tid, så er der højst sandsynligt mælk at komme efter, og det er fint, at hun spiser fra det samme bryst. Hvis hun derimod bliver irriteret på brystet, begynder at trække i brystvorten, forsøger at "malke" ekstra på brystet og virker frustereret, så vil det være fint, at du tilbyder hende modsatte bryst. Og næste gang du ammer, så kan du så starte der, hvor hun sluttede side, lade hende spise i bund der, før du så tilbyder modsatte side.

Det kan også sagtens variere alt efter tidspunktet på dagen. Det kan sagtens være, at du først på dagen skal amme hende af to omgange fra samme bryst, men at du sidst på dagen skal give hende først det ene bryst og så modsatte bryst ...


Annonce

... efterfølgende - eller omvendt.

Du kan bedst vurdere det ved at mærke på dit bryst. Mærke efter hvordan brystet føles, når hun har spist ved dig. Selvom du ikke har de brystspændinger, som du havde lige efter fødslen, hvor mælken løb til, så må det gerne være sådan, at du kan mærke forskel på det bryst, som hun har "tømt" og det bryst, som hun endnu ikke har spist ved. Hvis du stadig har fyldte mælkekamre og kan mærke "knuder" i brystet, når hun har spist der, så må du gerne lægge hende til igen til samme side, evt. i en anden ammestilling. Hvis brystet hun har spist af derimod virker meget blødt og eftergiveligt i forhold til det andet bryst, som hun ikke har spist af, så er det fint at skifte side....


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du skal også se på hende, når hun spiser - læg mærke til, om hun har mælk i mundvigende og også lytte efter hendes sutterytme. I begyndelsen, hvor hun lægges til, vil hun ofte spise hurtigt, men stille og roligt som hun arbejder sig ind i måltidet, vil hun begynde at spise mere rytmisk og mere langsomt. Sutte, sutte, sutte, pause, synke, sutte, sutte, pause, synke, synke, sutte, sutte, sutte, pause, synke....

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - det er en fornemmelse, som du skal forsøge at have (ved godt, at det kan være rigtig svært) :)

Og så skal du naturligvis også se på hende og hvordan hun udvikler sig, tager på i vægt osv. Hun må gerne have dobbelthage og "elastikker" på arme og lår - det er godt tegn på, at hun får den fede mælk og dermed får nok mælk... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce