Brev:
Hysterisk ved puttetid
Kære Helen.
Tak for dit svar til mit forrige brev. Nu skriver jeg igen fordi situationen har udviklet sig og jeg er i tvivl om vi har brug for hjælp eller det er helt normalt for en 3-årig.
Vi har 3 børn:
E på 3 år, 1 mdr
S og T på 16 mdr
Dig og pædagogerne i børnehaven hjalp os med at forstå at E måske har en form for stress og har manglet opmærksomhed fra sine forældre efter at tvillingerne er kommet. Vi har haft det enormt hårdt med 3 små børn og ingen familie i nærheden og meget af det er desværre bare et vilkår. Men det kan E jo godt mærke.
Hun kan sagtens være en glad og sød pige om dagen, på de gode dage.
I samarbejde med pædagogerne har vi lagt en plan og vi syntes det gik bedre. Hun har fået ble på igen hvilket hun virker glad for - hun er blevet lidt mere mad-modig herhjemme - og hun er blevet en større drillepind end hun var før, så vi syntes det gik bedre. Men så blev det juleferie. Puuuuha.
Det er længe siden at E har haft hysteriske anfald og night terror. Men det har hun igen. Om natten kan man slet ikke nå ind til hende. Vi eskalerer tingene ved at snakke eller røre ved hende. Det bedste vi kan gøre er at tysse på hende lige så stille i nærheden indtil hun selv går i seng igen. Om dagen ligner det lidt night terror hvor berøring gør det værre. Men det er lidt nemmere at distrahere hende med noget andet.
Det var værst omkring den 25.-26. Hvor bedste var taget hjem og vi ‘bare’ var mor og far og børnene.
Vi fik først meget svært ved at lægge hende i seng fra omkring den 22.-23.
Det er som om hun pludseligt var bange for at komme ind i seng.
Det skal lige siges at hun sover på værelse med sin søster S på 16 mdr, som nu bliver puttet først for at vi kan have lidt alene tid med E bagefter. Vi tænker de 30 minutter er vigtige for hende - vigtigere end at læse historie inde ved sengen.
Men det betyder at E får læst historie uden for værelset og bagefter skal gå ind og sove i et mørkt værelse.
Vi tænkte hun måske var blevet bange for mørke? Når jeg spørger hende hvad hun er bange for, svarer hun ikke - når jeg spørger om hun er bange for mørket, svarer hun ikke. Men hun vil gerne have lyset tændt. Og døren skal være lukket så katten ikke kommer ind.
Hun er ikke bange for vores kat om dagen men lige siden ...
... hun kunnet snakke, har hun fortalt om vores kat når hun har haft mareridt, og hun er bange for at han kommer ind om natten. Så vi forsikrer hende ofte om hvor han er - vi har ikke indtryk af at det er ham hun er bange for lige nu. (Der har været en fase tidligere med frygt for katten, myrer og edderkopper)
Vi har ikke haft travlt med at give hende en større seng da hun er lav af sin højde og tremmesengen fungerede fint. Men vi besluttede den 25. at samle hendes nye seng (som vi havde til at stå), så hun selv kan gå ud af sengen om natten hvis hun blev bange.
Det virkede hun glad for og det har stoppet night terror. Hun går lidt i søvne ind i mellem, men hun sidder bare lidt på børnesofaen nu, og går så i seng igen.
Hun har også færre hysteriske anfald. Hun havde et enkelt idag, d. 28. Men ellers har det hjulpet.
Men vi har stadig meget svært ved at putte hende. Vi tænder et lille lys inde på værelset. Hun går selv derind og sidder lidt ved siden af sengen og så løber hun ud igen og ind i stuen. Her svarer hun ikke længere på spørgsmål. Hun svarer mig ikke når jeg spørger om jeg skal sidde inde ved hende eller ligge i sengen sammen med hende.
Hvis vi bærer hende derind imod hendes vilje så bliver hun hysterisk og kæmper og løber ud igen.
Hvis vi tager det i hendes tempo, og venter tålmodigt til hun er klar så er det først når hun er ved at falde i søvn siddende, at hun går med til at komme i seng og så går hun selv derind og lægger sig og sover næsten med det samme.
Igår fik vi hende til at lægge sig i sengen med meget tålmodighed. Hun lå lidt og jeg troede hun sov, men pludseligt rejste hun sig op igen og løb ind i stuen, og så var det forfra.
Når først hun sover, kan hun sagtens sove hele natten uden problemer.
Lyder det normalt eller skal vi opsøge noget mere hjælp?
Skal vi bare tage det i hendes tempo? Og hvis vi gør det, hvor længe skal vi så regne med at det tager før hun vil gå med ind i sengen med det samme?
Kan det være mørket hun er bange for?
Og ville det alligevel være bedre at putte piger samtidigt så der er lyst når vi starter inde på værelset?
Det er meget frustrerende og det er svært at være tålmodige, fordi de to timer vi har om aftenen som regel er den eneste pause vi har i løbet af hele dagen.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad
De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
29. maj 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen, Så er det os igen 😅 Vi har jo en dejlig dreng på 2 år...
15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.