Annonce

Annonce

Brev:

Søvn i løbet af dagen


19. november 2019

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Søvn i løbet af dagen

Kære Helen,

Jeg har en datter på 12 uger. En datter der alt i alt er i god trivsel, hun sover, spiser, vokser og udvikler sig som hun skal. Og så tænker du måske, hvad er problemet så!? Det er at hun kun sover om dagen under forudsætning af at det er på mig og selv det, kan være en kamp. Vi har allerede købt din bog, og selvom den er rigtig god og der er massere hjælp at hente deri fremover, har vi ikke kunne knække koden og spørgsmålet er måske om vi overhovedet kan det eller bare må vente til hun bliver ældre? Lad mig fortælle lidt om hendes sovevaner.

Vores datter sover upåklageligt om natten, selvfølgelig er der amme opvågninger hver 2., 3, 4 (indimellem 5. time, men det er vel at forvente med en lille baby). Vi putter hende mellem kl. 19 og 20, da hun ofte er træt der og så sover hun typisk det længste træk, alt mellem 3 og 5 timer. Hun har alt mellem 3-5 opvågninger hver nat, hvor hun bliver ammet og skiftet ved afføring (det har hun stadig ofte om natten min. 1 gang og nogen gange ved hver opvågning). Såfremt hun kun bliver ammet, falder hun i søvn med det samme når hun er færdig. Hvis hun bliver skiftet vågner hun op og er vågen en times tid ca, selvom jeg ikke tænder lys, ikke snakker, aktiverer og skifter på sengen.

Om aftenen putter vi hende ved at hun bliver ammet i stuen, får ren ble om nødvendigt, får tøjet af (undtagen body) og derefter ligger vi hende ind i hendes nest i vores seng. Jeg hjælper hende med at falde til ro: berøring, sang, shh, nogen gange bryst elles bare sut. Når hun er faldet til ro, ligger jeg bare ved siden af uden at sige noget og kun være om hende når hun har spyttet sin sut ud. Når hun sover lister jeg ud af soveværelset. Dette tager typisk ikke mere end 30 min. Ofte langt mindre. Resten af natten ligger jeg hende bare ned i nesten og så falder hun i søvn uden brok. Hun vågner typisk et sted mellem kl. 7 og 8. Så hun får mellem 12-13 timer, hvilket jeg er klar over er meget i den alder. Det fungerer og mit problem er bestemt heller ikke at jeg mangler søvn.

Om dagen derimod kæmper vi med søvnen og lurerne. Hun bliver typisk meget træt allerede efter hun har været vågen 1, max 1,5 time. Når jeg ammer hende falder hun hen. Om formiddagen er det på det sidste lykkedes mig at putte hende i liften med mig ved siden af indtil hun sover, men hun vågner altid efter 30 min og er helt ulykkelig, tydeligt stadig træt. Nogen gange lykkedes det mig at få hende til at sove videre i min favn med hovedet ved brystet. Hvis jeg ...


Annonce

... tager hende i bæreselen en time efter hun er vågnet om morgenen sover hun stort set altid 2-3 timer. HVIS jeg går rundt uden for, så snart jeg går ind vågner hun. Det betyder jeg bare vader gaderne tynde og ikke får gjort noget, jeg kan heller ikke handle ind. Får typisk gået 12 km hver dag.

Resten af dagen er det det samme, bortset fra at hun ikke vil sove den første tid i liften, det bliver enten i min favn eller bæreselen udenfor. Bæreselen er den største succes. I favnen kan hun også godt vågne op i hendes søvn skift og at få hende tilbage i søvnen sker ofte efter hun har spjættet og grædt 5 - 10 min. Når hun bliver overtræt eller ikke får sovet ud bliver det typisk endnu sværere fordi hun så kæmper i mod søvnen og med at overgive sig dertil. Slyngevugge virker ikke, der græder hun, i barnevognen vågner hun mellem hvert søvnskift, selvom jeg altid går rundt og ikke stiller den. Det er endnu ikke lykkedes at stille den og da det ikke lykkedes selvom jeg triller, har jeg ikke eksperimenteret med det. Fra hun var 1-6 uger sov hun kun i barnevognen, altid min. 3 timer, det stoppede hun med fra den ene dag til den anden.

Vi har prøvet med en stofble over øjnene, dette bliver hun dog helt febrilsk over og vender og drejer hovedet og den ryger ned over både næse og mund, så jeg må fjerne den. Generelt er hun meget nysgerrig og vil gerne følge med i hvad der sker.

Jeg har selvfølgelig overvejet efter at have læst din bog om det kan skyldtes at hun ikke er nok træt i og med at hun også sover ekstra om natten. Du skriver at når de er 3-4 mdr. typisk godt kan være vågne i 3 timer imellem en lur. Det kan jeg bare ikke genkende og hun bliver helt pylret efter 1 time og falder hen når hun spiser, så jeg synes det er svært at trække den. Desuden har det været sådan her i flere uger nu.

Hun vågner med det samme hvis jeg prøver at ligge hende når hun er lige ved at falde hen eller allerede er faldet i søvn.

Det er mig en gåde hvad det skyldes, for hun kan jo godt sove selv og selv falde i søvn efter en søvncyklus, det gør hun jo hele natten igennem.

Jeg savner at kunne hjælpe til med det praktiske, lave aftensmad og sådan. Derudover er det et mareridt når vi skal noget om dagen, mødregruppe, læge osv. Så meget at jeg så vidt muligt har afholdt mig fra at lave planer og aftaler med andre end mine nærmeste, som tilpasser sig vores behov og går rundt med mig om nødvendigt.

Jeg håber du har noget vejledning. Jeg beklager den lange smører.

Med venlig hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Forskellige putteritualer?

Hej Helen Jeg har et spørgsmål vedrørende putteritualer. Min dreng er 4...

Læs hele brevet og Helens svar


31. januar 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvor meget mad og hvornår? - 4 mdr.

Hejsa Helen Så skriver jeg lige igen:) Min dreng får fuld flaske og er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce