Brev:
Udfordrende nattesøvn
Kære Helen.
Først og fremmest, tak for nogle brugbare bøger ift. dét at være nybagte forældre til et barn – Dem har vi benyttet os meget af!
Vi står i den situation, at vi har brug for et par gode råd ift. vores datter på 18 måneder. Om dagen er hun en aktiv pige, der stortrives både hjemme og i vuggestuen. Dog oplever vi et par udfordringer omkring hendes nattesøvn, som vi håber, at du kan komme med dit perspektiv på.
Fra hun var 9 til 18 måneder boede vi hos mine svigerforældre imens vi byggede vores nuværende hus. Hun sov på samme værelse som os, men i sin egen seng. Ved kl. 20 blev hun nemt puttet i egen seng, og kom som oftest over i vores seng hen på natten. 14 dage før vi flyttede derfra stoppede dette putteritual brat, hun begyndte at skrige når vi forsøgte at putte hende i egen seng, men faldt til ro med det samme i vores seng, og sov således hele natten hos os. Hvis vi prøvede at flytte hende, gik der ikke særlig længe før at hun lå i vores seng igen. Vi tænkte, at vi ikke ville tage ”en kamp” omkring sovesituationen nu, hvor der alligevel ville ske ændringer inden for kort tid.
I slutningen af februar flyttede vi ind i vores nye hus, og vi synes at vores datter har klaret flytningen til ug. Hun elsker sit nye legeværelse, og spænder rundt i de nye omgivelser. Vi startede med at sætte hendes babyseng ind i vores soveværelse for at det var som før. Men vi kan ikke få hende puttet i egen seng. Hun skriger hjerteskærende de gange vi har forsøgt, og bliver derfor stadig puttet i midten af vores seng, og sover der hele natten.
Vi vil rigtig gerne give hende trygge rammer, og har hun brug for os, må hun meget gerne være hos os, så det er ikke fordi at vi bare vil smide hende ud af soveværelset. Dog vågner hun nemt, når vi går i seng, og hun har tendens til at vågne op og skrige i længere (+2 timer) eller kortere tid omkring kl. 22-23 tiden (måske night terror/natteskræk?). Derfor tror ...
... vi, at hun ville sove mere uforstyrret, hvis hun startede med at sove på eget værelse. Samtidig synes vi at det kunne være dejligt at gå i seng, og kunne læse lidt inden vi selv skulle sove.
Nu er sagen den, at vi venter en baby i slutningen af april, og vi tænker, at det er en god ide, at ”få lidt styr” på vores sovesituation i familien inden babyen ankommer, så vores datter ikke føler at hun bliver smidt ud af soveværelset, fordi der kommer en ny baby. Vi har sat babysengen ind på børneværelset, der ligger tæt på vores soveværelse. Vi har prøvet at gøre hende tryg ved rummet ved at sætte hendes Rasmus Klump billede op ved sengen, som hun elsker at kigge og pege på + hyggebelysning osv. Hun vil gerne være oppe i sengen og lytte, når vi fortæller historier, men når hun kan fornemme at hun skal sove/lægges ned, så starter skrigeriet. Vi har kun prøvet et par dage, og er nu endt med at tage hende tilbage til soveværelse.
Så her er vi nu – Vi kunne godt tænke os at få dit perspektiv på, hvordan vi kommer videre:
- Hvordan får vi ”nemt” og kærligt flyttet vores datter ind på eget værelse?
- Hun sover sjældent igennem, så hvad gør vi, når hun vågner i løbet af natten, og helt sikkert vil med ind i vores seng? Skal man være standhaftig og holde hende i egen seng et par nætter? Det skal siges at vores datter er ret snu og stædig, så hun regner ret hurtig ud at hun bare skal blive ved med at skrige (højt) indtil, at hun får hvad hun vil have. Vi har også talt om, om en af os bør sove på en madras på hendes værelse ved hende som en overgangsfase?
Vi håber, at du kan komme med et par fif til, hvordan vi takler denne ændring bedst for vores datter. Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke ønsker at gøre dette pga. et princip om at hun ikke må sove ved os, men at vi faktisk tror på, at vi alle tre vil sove bedre, end vi gør lige nu.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Venlige hilsner fra
J og A
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.