Annonce

Annonce

Brev:

Gråd og skrig om aftenen og natten


2. oktober 2016

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Gråd og skrig om aftenen og natten

Hej Helen.

Tak for en rigtig god brevkasse, som jeg nu efterhånden har benyttet mig af flere gange.

Der er kommet nye udfordringer med William og hans søvn, nu hvor han er blevet 10,5 måned, og jeg skal prøve at få det hele med, da der er mange persepktiver i det.

Jeg synes vi i et stykke tid, har været i en forholdsvis god periode med både putning og hans nattesøvn, men specielt den sidste måned til halvanden har det hele vendt på en tallerken.

Når vi skal putte ham om aftenen er det blevet lidt en kamp. Han græder og protesterer meget, når han bliver lagt i hans egen seng. Vi sætter os ind i soveværelset med ham, hvor han får sin godnatflaske, mens vi synger en godnatsang, og dette foregår rimelig fredeligt. Så kysser vi ham og siger godnat og ligger ham ned i hans tremmeseng, og så begynder det. Han græder, basker med arme og ben, og rækker armene op, for at komme op igen. Vi prøver at berolige ham med en hånd på brystet og sige shhh og sååå såååå, men han bliver bare mere og mere ked af det. Så tager vi ham op, og han falder til ro, hvorpå vi prøver at ligge ham i sengen igen, og det hele gentager sig. Når alt dette har gentaget sig nok gange, så ender vi altid med at vugge ham vi vores arme, og få ham til at falde godt hen, før han bliver lagt i hans egen seng, for at være sikre på, at han acceptere det – og dette er ikke engang altid en garanti for at det lykkes.
Hvad kan vi gøre ved det, og komme tilbage i det gode spor?

Jeg vil allerede her pointere, at jeg er stærkt imod, at han skal græde sig i søvn, og jeg vil give ham så meget tryghed som muligt, for at gøre denne aftenputning til noget godt.

Når hele denne sceance er ovre, så kommer natten. Han vågner stadig mellem 2-10 gange om natten, men ...


Annonce

... der er to ting, som efterhånden er ved at være mega hårdt.

1.
I en periode nu har han vågnet minimun en gang om natten, hvor han bare skriger. Og jeg mener virkelig skriger af sine lungers fulde kraft, mens tårerne pisker ned af kinderne på ham. Selvom vi tager ham op i vores arme, så skriger han videre, mens han vrider sig, spænder i flitsbue (så han næsten står ud i luften) og skubber sig væk fra os. Dette står på imellem 30 minutter og 2 timer, og vi kan intet gøre, udover at gå rundt og vugge ham og vente på det hele er ovre. Vi aner ikke vores levende råd om, hvad der sker med ham. Han døjer ikke med hård mave, og han ikke væske i ørene (som vi har fået tjekket mange gange).

Ved du hvad det kan være?

Vil lige sige, at vi også skal have snakket med lægen om det, for at udelukke, at der kan være noget galt.

2.
Når vi har taget ham op af sengen om natten for at trøste ham, og han er faldet til ro igen, så vil vi jo putte ham tilbage i hans egen seng, men men men scenariet fra aftenputningen gentager sig. Selvom han er faldet helt til ro, så begynder han at græde hysterisk, når han bliver puttet i hans seng. Når det er igen er prøvet adskellige gange, så opgiver vi, og han kommer over i vores seng, hvor han falder i søvn i vores arme, da han ikke vil ligge selv. Han udviser et kæmpe behov for tryghed om natten - og sover derfor resten af natten hos os.

Er dette normalt, og hvad kan vi gøre for at ændre på det?

Jeg er jo nervøs for at vores vuggen og putten i vores seng (i vores arme) avler nogle dårlige vaner, men vi er trætte og udkørte, og orker derfor ikke mere kamp om det søvn end vi allerede har.

Håber du har nogle gode råd, som kan hjælpe.

Med venlig hilsen
En meget træt mor og desperat far

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce