Brev:
Selvstændighedsfase/trodsalder
Hej Helen
Vi er en lille familie: Mor, far og pige på 18 måneder - og lige pt. har vi en 'lille familieudfordring'.
Vores datter er en stille og forsigtig pige og meget glad. Både herhjemme og i institution. Og det får hun også lov til at være - begge steder.
Eller det vil sige, det VAR hun, indtil for 5 dage siden. Fra den ene dag til den anden lærte hun virkelig at sige NEJ og at modsætte sig i en sådan grad, at vi var lige ved at kontakte nogen den første gang, da vi troede, hun var alvorligt syg og havde meget ondt.
Første episode var en dag, hvor hun pludselig nægtede pure at sidde i sin klapvogn. Mor kunne ikke bære hende hjem og far måtte ikke, så hun endte med at skrige hele vejen hjem, mens hun af og til holdt mor i hånden. Dette var kulminationen på en kort periode, hvor hun ikke har været glad for at sidde i klapvognen fordi hun hellere vil gå. Det får hun i øvrigt lov til i det omfang vi har mulighed for det. Af og til er tiden der bare desværre ikke.
Samme nat som den første klapvognsepisode vågnede hun og ville ikke sove. Mor sagde, som så mange gange før, at det var nat og at hun skulle sove. Denne nat lagde hun sig dog ikke bare ned og sov videre, hun spændte sig i stedet i en flitsbue og skreg af sine lungers fulde kraft uden stop i vi ved ikke hvor længe. Det var længe! Og hun var helt og aldeles utrøstelig. For første gang nogensinde oplevede mor (som hun ellers er RET glad for), at hun ikke kunne trøste hende - og at hun faktisk blev afvist. Mor måtte slet ikke røre hende og hun slog ud efter både far og mor, når de nærmede sig for at trøste.
Som nævnt ovenfor, troede vi, at der var noget galt og at hun havde ondt, så vi tog hende op og med ind i stuen. Næsten øjeblikkeligt var hun helt ok igen, men dog meget humørsyg og der var mange småepisoder med klynk og gråd. Da hun var blevet rigtig træt igen, gik vi alle i seng - og det gik godt. Vi sov resten af natten og også lidt for længe om morgenen.
Efterfølgende har der været adskillige af disse episoder. De opstår hver gang hun "skal" noget. Dvs. når vi skal afsted om morgenen, når vi skal hjem fra institution, når vi skal spise og når vi skal sove osv. Og vi ved simpelthen ikke, hvordan vi skal tackle det. Det er utroligt mange ritualer man pludselig skal lave om.
Vi har indtil nu forsøgt at aflede hendes opmærksomhed, som fx at spørge om hun vil åbne bildøren og om hun selv vil kravle op i autostolen og lignende. I dag gik vi også en lille tur udenfor vuggestuen før vi skulle hjem. Vi kiggede på blomster og sad på en ...
... lille bænk. Det var hyggeligt. Men lige så snart vi kommer til "skal"-tingene, så går det galt med en skrigende unge til resultat.
Der har indtil nu været to af de vilde natteepisoder og ved nummer 2 episode forsøgte vi at blive i soveværelset og sige, at det var nat og at hun skulle sove. Vi prøvede også at lade hende sidde lidt og "komme til sig selv", men det skete ikke. Hvis mor forsøgte at tage hende op og holde om hende, gik hun i flitsbue. Til sidst gav vi op og tog hende med ind i stuen igen. Vi var meget splittede og ikke spor begejstrede for at tage hende derind, da vi ikke har lyst til at lære hende, at man kan komme ind i stuen om natten, hvis man bare skriger længe nok, men vi kunne ikke holde ud at se hende i fuldstændig hysterisk ekstase længere. Hun faldt rimelig hurtigt til ro, men fortsatte med lejlighedsvis klynk og gråd.
Da vi efter 30-40 minutter var nødt til at gå i seng (mor og far var segnefærdige) endte vi med at måtte lade hende være "alene oppe" i en mørk lejlighed indtil hun selv kom ind til sengen og ville op. Der sad hun så ret op og ned i sengen og skreg, men da ingen af os reagerede på det holdt hun op efter et par "forsøg" for endelig at dratte omkuld op ad mor og sov. Søvnen var dog meget urolig og hun vendte og drejede sig og blev ved med at putte sig HELT ind til mor.
Om dagen prøver vi som sagt at aflede hendes opmærksomhed, men når hun bliver helt ukontaktbar og bare skriger og kaster sig på jorden i raseri, så ved vi simpelthen ikke hvad vi skal gøre og har indtil nu bare stille og roligt (så stille og roligt som man nu kan) sat hende ind i bilen/løftet hende op/gået fra et sted mm. Vi prøver efter bedste evne at tale stille til hende og sige, at vi godt kan se/høre at hun ikke har lyst til det vi skal, men at det er nødvendigt (med en kort forklaring: vi skal hjem nu/vi skal i vuggestue nu osv.)
Vi forsøger at være gode til at fortælle hende, hvad der skal ske i god tid, men det lader ikke til at have nogen effekt.
Der er ikke specielt mange ting hun "skal" eller "ikke må", så vi synes faktisk ikke, at vi kan skære ned på det. Og hun ødelægger aldrig noget, så vi har ikke særlig mange konflikter på den front heller. I det hele taget har der indtil nu været utroligt få konflikter, hvilket selvfølgelig gør, at vi er helt på bar bund med hvordan vi skal gribe dem an.
Vi håber, at ovenstående har givet dig nok indblik i vores situation - og hvis der mangler noget, så må du endelig spørge. Vi sidder klar i denne ende ;-)
Mange hilsner fra Vesterbro :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to