Annonce

Annonce

Svar: Bange for der sker mit barn noget


19. juli 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære du

Tak for dit brev og din åbne og ærlige beskrivelse af, hvordan du har det, og de bekymringer du gør dig :) Og nej, dit spørgsmål er bestemt ikke dumt, det er rigtig godt du skriver!

Først - jeg tror bestemt ikke, at din dreng ikke har fået iltmangel. Han var på ingen måde blå, slap og lyder ikke til at have reageret på, at din dyne har ligget tæt på ham - du vågnede, opdagede det og reagerede med det samme, men det er helt naturligt, at forskrækkelsen sidder i dig :)

Hvis du gerne vil sove med jeres dreng i dobbeltsengen, så er der visse retningslinjer, som skal følges:

- Det er vigtigt, at jeres dreng sover på ryggen og du bør dreje hans hoved skiftevis mod venstre og højre, så du sikrer, at hans hovedfacon bliver så rund som muligt.

- Det er vigtigt, at han ikke bliver overophedet, får det for varmt, så hans påklædning og dyne skal passe til temperaturen i rummet, og det er vigtigt, at du sørger for at soveværelset er køligt.

- Det er vigtigt, at han har lige så meget plads at sove på, som hvis han lå i sin tremmeseng og han bør ikke ligge mellem jer forældre. Da han lige nu ligger på fars plads i sengen, så lyder dette ok.

- Han skal sove med sin egen babydyne, ikke din dyne. Og han må ikke have løse lagner, stofbleer, tæpper, bamser eller lignende omkring sig.

- Jeres dobbeltseng skal ære mindst 140 cm bred, og hvis du er meget overvægtig bør sengen være minde 180 cm bred. Samsovning på en briks, sovesofa, vandseng eller lignende frarådes.

- Madrassen i dobbeltsengen skal helst være en stor madras. Han må på ingen måde kunne trille ned i fordybningen mellem to madrasser og komme i klemme der.

- Hunde, katte, større søskende osv. bør ikke sove sammen med dig og lillebror i sengen.

- Hvis du på nogen måde er syg, meget træt, har taget sløvende medicin eller lignende bør lillebror ikke sove i sengen.

Derudover så fortæller du, at du har OCD, hvilket er blevet tricket efter fødslen af lillebror og at du konstant går og er urolig for, at der skal ske ham noget. Det er rigtig godt, at du atter skal igang med et forløb, hvor du kan få hjælp og forhåbentlig få reduceret eller slippe af med dine tvangssymptomer :)

Hvordan har du og din mand det? Der er ingen tvivl om, at han også bliver påvirket af din bekymring, og du skriver blandt andet, at det kun er dig selv og indimellem ham, som får lov ...


Annonce

... til at holde jeres lille dreng. Du fortæller også, at du ikke tør sove af frygt for, at der skal ske lillebror noget. Og så fortæller du, at far er rykket ud af soveværelset...

Jeg er med på, at situationen med en lille ny baby i familien kan gøre, at rutiner og vaner skal ændres, og at det nogle gange kan være nødvendigt, at far rykker ud af soveværelset, så han kan få sovet og være i stand til at møde på arbejde, eller fordi han så tager sig af den ældste... men, det er meget vigtigt, at far også kan tage sig af lillebror - han skal holde, nusse, putte, skifte ble, lege med, pludre med lillebror osv. Far skal og bør gøre det hele - det eneste han ikke kan er at amme.

Du/I skal være opmærksomme på, om din OCD gør, at I kommer ind i nogle vaner og rutiner, som faktisk er uhensigtmæssige for jer alle fire. Det er let at gøre det, som virker til at hjælpe dig lige her og nu, men på sigt er det måske med til at vedligeholde din OCD, og derfor ikke gøre situationen bedre. Jo mere jeres hverdag tilpasses din OCD, jo bedre "vækstbetingelser" får den.. og som du beskriver det lige nu, så kan du slet ikke holde til det i længden. Det dur ikke, at du slet ikke får sovet, og at du sætter alarmen til med 2.5 times mellemrum for hele tiden at holde øje med jeres lille dreng... Du har brug for din søvn, og du har også brug for pauser, og det er vigtigt, at du har tillid til, at far tager sig af lillebror, og du kan lave noget andet imens - måske bare få sovet :)


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Det er vigtigt, at I taler med nogen, som kan hjælpe dig, men også hjælpe din mand og jeres børn. Det påvirker dem naturligt, at du har OCD, og at det blusser op i øjeblikket. Det er sandsynligvis rigtig hårdt for din mand at mærke, at du er ekstra ramt i øjeblikket, og der er sandsynligvis ikke noget han hellere vil end at hjælpe dig - men han har naturligt brug for at vide, hvad han skal gøre, og det skal I tale med en behandler omkring.

Der er ingen tvivl om, at du er en god mor, og at du vil dine børn det allerbedste, at du ikke ønsker andet end at være der for dem, passe på dem, sikre at der ikke sker dem noget - og det er ligesom det skal være! Men du skal samtidig passe på dig selv, for at du netop kan være der for dem, og det lyder for mig som om, at du har brug for hjælp til det lige nu :)

Sender dig et stort knus med på vejen :) Og glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce