Annonce

Annonce

Svar: Fravænning - fra mor! - om natten del 3


28. oktober 2018

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor til Silas

Tak for dit brev, og jeg vil naturligvis gerne uddybe mine tidligere svar :)

Det er rigtig godt, at du fornemmer, at du nu kan putte Silas om dagen, uden at han behøver bryst. Det er okay, at du en overgang vælger at trille ham en tur eller putter ham i slyngevuggen - det bør han gradvist også trappes ud af, men lige nu er det vigtigste, at hans mælkeindtag bliver nedsat, så han begynder at spise mere rigtig mad. Det er naturligt en forudsætning for at kunne undvære bryst om natten, at han spiser og drikker tilstrækkeligt hele dagen igennem :)

Når det er svært ved måltiderne, så skyldes det sandsynligvis både, at Silas ikke rigtigt at kommet igang med skemaden, men har dækket størstedelen af dit behov ved brystet. Og det er derfor en ny situation for ham, at skulle spise på denne måde. Det kræver betydeligt mere koncentration for ham at spise mad i stykker, sidde med mad i hånden, gumle og sutte selv og også blive madet med en ske, end det gør at blive lagt til brystet og die hos dig.. så han bliver træt, mister koncentrationen og bliver ked af det og frustreret...

Det er dog rigtigt godt, at du starter med at sætte ham i den høje stol, giver ham mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på - det vil også være med til at styrke ham mundmotorisk - og så bør du følge efter med lidt skemad. Giv ham lidt skemad i munden imens hans sidder og sutter på noget, dyp evt. rugbrødsbjælken eller agurken i skemaden, så han på den måde også sutter lidt grød og mos i sig og kan smage, hvad det er du tilbyder og forsøg at holde et nogenlunde tempo, så han ikke lader sig forstyrre alt for meget, men hjælpes med at koncentrere sig om at spise. Det gør ikke noget, hvis måltidet ikke varer mere end 10 min, så længe han får noget indenbords og stille og roligt begynder at fornemme behovet for mad på denne måde :)

Nogle gange kan de lyde han kommer med undervejs i et måltid også være udtryk for tilfredsstillelse, at han synes det er spændende eller smager godt - at han nyder maden, eller den nye mad du serverer. Du må meget gerne begynde at sætte ord på og f.eks. sige "mam-mam", når du giver ham mad. Hans knurre og pylrelyde kan også være udtryk for, at det går for langsomt, så du skal sætte tempoet lidt op...

Han vil normalt ikke have behov for jern eller vitaminpiller, hvis du varierer hans kost, så han får forkellige fødevarer - kød, fisk, kartofler, grøntager, gryn, brød, ris, pasta... Udgangspunktet må meget gerne være den mad, som I andre spiser :) Du bør også bruge mme i hans grød og mos, så han sikres ekstra jern den vej igennem.

Hvis det ikke fungerer med aftengrøden, så kan I forsøge med en moset banan i stedet og vælling er også okay. Men hvis han ikke vil have det og virker tilfreds med "kun" at have fået aftensmad lige nu, så er det naturligvis helt okay :) Vær opmærksom på at grøden eller aftenmåltidet skal ligge EFTER aftenbadet.

For at få far på banen, vil det være rigtig godt, at det er far som giver jeres dreng bad om aftenen. Så far bader ham, tørrer ham med håndklædet, giver ham lidt babymassage, giver ham nattøj på osv. og på den måde gør ham klar til natten. Det vil være rigtig godt, at far er den som fast sørger for dette, fordi det er en måde at gøre fra til en del af putteritualet.

Det lyder dog som om, at det er for hårdt for jer, hvis far skal putte. Jeres dreng bliver ulykkelig, far bliver naturligt ked af det, når han ikke føler, at han kan hjælpe, og du bliver lige så ked af det, når du kan høre på afstand, hvor svært det er... Det har ingen af jer glæde af. ...


Annonce

... Derfor lyder det som om, at du lige nu skal putte jeres dreng, og du må gerne amme ham aften og sen aften - men derefter skal du forsøge at undgå brystet, give ham nærhed og tæt kontakt, men holde en t-shirt på, så han ikke selv kan søge brystet. Du må altså gerne være der for ham og give ham masser af nærhed - at han skal undvære brystet betyder ikke, at han også behøver undvære mor :)

Hvis han ikke vågner af sig selv sen aften, og du ikke kan få ham til at tage imod brystet ved at lægge ham til, før du selv går i seng, så lad ham sove og læg ham så til første gang han selv vågner og melder sig. Det kan godt være, at det så først er mellem kl. 01, men det er okay. Det kan så måske netop være med til at gøre, at han efterfølgende sover mere sammenhængende og netop kan klare sig uden brystet til næste morgen, hvor han så kan starte dagen med morgengrød.

Hvis han er helt ulykkelig, og du på grund af dine problemer med hovedpine og lignende på grund af din tidligere skade er nødt til at amme ham, så må du naturligvis gøre det - det er trods alt menneskeligt :) Men det er vigtigt, at du forsøger at trække brystet til dig og afkorter amningen, så han ikke fylder sig med mælk, men kun får lidt trøst og ro. Og samtidig med at du gør dette, vil det være rigtig godt, at du holder en beroligende hånd på ham, luller ham ind i søvnen med kærtegn, hænder, beroligende ord, evt. en putteklud eller lignende, så han stadig mærker, at du er der, passer på ham og ikke forsvinder fra ham, men så disse ting samtidig kan tage mere og mere over i takt med at amningen, og brystet trappes ud.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Din mand kan ikke være legeonkel, og det kan du ikke forlange af ham.. Han lyder ikke til at være til barselspleje, men hører måske til de forældre, som synes børn er lidt sjovere, når de begynder at gå rundt, har mere verbalt sprog, og man kan lave flere ting sammen og dele oplevelser på en anden måde - og det er helt okay. Vi er alle sammen forskellige, og børn har naturligt glæde af denne forskellighed. På den måde kan mor og far give jeres dreng noget forskelligt :)

Lad dog gerne far være den, som putter til lur, da dette ofte lyder til at gå rigtig godt, og så kan mor godt tage Silas op, når han vågner. Jo flere små successer far og søn har sammen, jo bedre er det for deres forhold på sigt, og jo mere vil far naturligt kunne tage over. Det er derfor vigtigt, at far og søn ikke kæmper med at få det til at fungere og at far ikke tager over af princip, eller følelsen af at han skal eller bliver nødt til det, men at det bliver en gradvis tilvænning, som føles godt for dem begge :) Du har helt ret i, at hvis de har gode stunder sammen, så bliver det naturligt lettere for far at tage over, når mor ikke er der. Men hvis hver gang de er sammen ender med gråd og frustration hos alle parter, så er det ikke godt for noget eller nogen :)

Og så er det som tidligere nævnt en rigtig svær alder netop nu.. jeres dreng er i separationsfasen, og mange forældre oplever især 8-10 måneders alderen som udfordrende.. så på den måde arbejder tiden naturligt også for jer. Når det er sagt, så er det dog stadig en god idé at forsøge at skabe nogle rutiner, som også vil fungere for jer, når jeres dreng bliver 10 måneder - f.eks. at han lærer at sove uden bryst og antallet af amninger skrues betydeligt ned. Skal han passes ude, vil det naturligt være rigtig dejligt for både Silas og den der skal passe ham, at han kan spise sammen med de andre børn og også puttes uden problemer :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce