Svar: Hvorfor bider min dreng? - 12 mdr.

---

Kære Lise

Tak for dit brev og tillykke med 1 års fødselsdagen :)

Det er meget frustrerede, når børn bider - og netop bideri kan give ekstra problemer. Der er ingen tvivl om, at det er rigtig svært at være forældre til et barn, som bider - og det er naturligt også svært at være forældre til et barn, som bliver bidt. Derfor kan jeg godt forstå, at du bekymrer dig omkring det og gerne vil stoppe det.

Det er dog vigtigt, at du ved, at det at bide er helt naturligt. Når børn bider, så sker det ofte i den alder, hvor de mangler sprog. Jeres dreng kan ikke verbalt sætte ord på sine følelser, og bideriet bliver derfor en måde at gøre opmærksom på sig selv. Når børn mangler sprog, så reagerer de ofte fysisk - det kan f.eks. falde sammen på gulvet, de kan sparke, rive i hår, slå ud efter den anden, slå sig selv - og de kan f.eks. også bide.

Der kan være flere grunde til, at børn bider:

- Vrede. Det kan være en netop opstået vrede, eller det kan være frustrationer, der bygger sig op, og hvor vreden derfor løber af med barnet, som bider.

- Forsvar. Barnet kan føle sig trængt op i en krog, og når barnet føler, at det ikke kan komme væk og dermed føler sig presset, så kan det udløse bid.

- Føler sig ikke lyttet til. Hvis barnet føler, at man ikke lytter, ikke ser barnet, ikke hører, hvad barnet vil, så kan barnet føle sig nødsaget til at bide for at blive set.

- Det virker. Børn kan også bide, fordi de ved, at dette øjeblikkeligt udløser en reaktion og en opmærksomhed, som barnet søger. Negativ opmærksomhed kan være bedre end ingen opmærksomhed...

- Erfaring. Børn kan bide og også slå eller reagere fysisk, fordi det har lært, at man kan gøre sådan. Det kan være voksne, som tager fat i barnet, eller måske bider barnet for at lære barnet, at det må man ikke, det gør ondt. Det er i øvrigt forbudt.

- Imitation. Børn kan også bide, fordi de efterligner andre børn, og mange børn vil i alderen 1-3 år have en periode, hvor de har tendens til at bide. De spejler sig i hinanden og kan derfor efterligne hinanden og deres måde at reagere på.

- Rollen barnet får. Nogle gange kan man komme til at irettesætte barnet på en måde, som faktisk forstærker bideriet, hvorved barnet får rollen, som den der bider, og derfor bliver barnet ved med at bide.

- Impulsivitet. Nogle gange kommer ...

---

---

... bideriet ud af den blå luft, præcis som du beskriver, og hvor ingen rigtigt kan forklare, hvorfor. Men barnet bider...

- Kærtegn kammer over. Børn kan faktisk også bide, fordi de har svært ved at vise kærtegn, og når man så sidder og krammer, knuser, kæler, kysser - så sidder der pludselig et tandsæt i skulderen, kinden, låret. Det er således kærtegn, der bliver til bid, og der er intet ondt i det, tværtimod.

Hvad kan du gøre?

Det bedste du kan gøre er faktisk at forhindre, at din dreng kommer til at bide. Det betyder, at du skal forsøge at undgå situationer, hvor han forløber sig. Jo færre gange han bider, jo mere vil det trænge i baggrunden, og jo mindre vil han generelt bide.

---

---

Derfor skal du holde ekstra øje med ham. Nu ved du, at han kan finde på at bide. Så når du ved, at det f.eks. kan ske, når I sidder og kysser og krammer, så skal du sørge for at trække ham væk fra dig, før han når at sætte tænderne i dig. Du skal naturligvis stadig give ham masser af nærhed og tæt kontakt, men vende ham på en måde, holde ham på en måde, kærtegne ham på en måde, hvor han ikke så let kan bide dig.

Det samme, når han f.eks. trækker sig op af dig og pludselig bider dig i benet. Når han kravler hen til dig, og du står og er igang med at lave mad, så vend dig om, sæt dig ned på hug, give ham et knus og et kram, så han føler, at du ser ham og giver ham kærtegn og nærhed - og på den måde får ham til at glemme det at bide. Og hjælp ham så videre med en leg, så du kan komme videre med maden. Så du på den måde anerkender hans behov for at mærke dig og vise kærtegn, men samtidig viser ham en mere hensigtsmæssig måde, at I er sammen på.

Hvis han kommer til at bide dig, så er det meget vigtigt, at du ikke skælder voldsomt ud. Hvis det virkelig gør ondt, og han virkelig tager fat, så må du naturligvis gerne sige AV! og f.eks. ryste på hovedet for at signalere nej. Du kan også nogle gange være nødt til at sætte ham fra dig, fordi han på den måde bedre vil fornemme, at det her gjorde ondt, og det bryder du dig ikke om. Men som udgangspunkt er det bedst, hvis du kan forsøge at aflede ham og forandre at det kommer til at ske. Så hans bide-adfærd ikke forstærkes, men naturligt kommer til at fylde mindre og mindre.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---