Annonce

Annonce

Svar: Har svært ved at rumme storesøster


22. december 2022

Kategori:
Alder:
4 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Katrine

Tak for dit brev og stort tillykke med lillebror - hvor dejligt, at I har fået sådan en lille størrelse, og nu er en familie på fire, velkommen tilbage :)

Jeg kan sagtens forstå, at du synes det er svært at rumme, når storesøster pludselig har ændret adfærd. Det er naturligt svært at opleve, at hun pludselig opfører sig på en helt anden måde end tidligere, og du har naturligt bare et ønske om, at I kunne hygge er alle fire...

Det er vigtigt, at du ved, at det er helt naturligt, at hun reagerer. Og det er rigtig godt, at hun som udgangspunkt ikke reagerer overfor lillebror, men faktisk virker glad for ham. Ikke desto mindre, så gør det naturligt noget ved hende... Man sammenligner det ofte med den situation, at din mand kom hjem med en ny kvinde - erklærede, at hende elskede han, og når de sad sammen i sofaen, så kunne du se, at de to havde noget sammen, som du ikke var en del af. Du kunne se, at han kikkede på hende på en særlig måde, talte til hende på en særlig måde, han så faktisk helt forelsket ud, når han kikkede på hende, og så skulle hun tilmed sove i soveværelset...

Når man ser dette billede for sig, så giver det ofte et indblik i, hvordan jeres datter har det og de følelser, som nok kører rundt i hende. Og der er især tre store følelser på spil:

Sorg - det er sorgen over, at hun ikke længere har mor og far for sig selv

Vrede - det er vreden over, at hun er bragt i denne situation. Ofte går vreden ud over mor, fordi det er mor, som har været gravid, og mor som ammer.

Angst - det er angsten for at lillebror vil tage hendes plads. At I vil elske lillebror lidt mere, end I elsker hende.

Sorg, vrede og angst er meget stærke følelser, og det er vigtigt, at I tager disse følelser alvorligt. Storesøster er lige nu rigtigt usikker på det hele, hun er usikker på sin plads i familien, hun er usikker på sin rolle og usikker på, hvad I føler for hende. Og det er denne usikkerhed, som kommer til syne nu. Så når hun pludselig råber op og er blevet meget højlydt i sin måde at være på, så er det fordi hun på den måde føler sig sikker på, at I ser hende. Når hun gør det, når der kommer gæster, så er det fordi det er rigtig hårdt, når gæster kommer på besøg og med det samme kikker på lillebror og siger "ih, hvor er han sød", og "hvor er han dejlig", og måske har de gaver med til ham.. og hun står på sidelinjen og føler sig naturligt overset.

Det er ikke fordi, hun ikke kan lide lillebror, eller fordi hun ikke kan lide jer forældre og den situation hun er sat i - det handler mere om, at hun lige nu er rigtigt usikker på det hele. Og selvom hun er 4.5 år og derfor godt kan sætte ord på nogle af sine følelser, så er det jo svært at sige, at hun savner, at det bare var jer tre, og at hun faktisk nogle gange synes, at lillebror er irriterende, eller at hun føler sig overset, forkert, usikker.

Det er derfor vigtigt, at du forsøger at sætte dig ind i hendes sted og prøver at forestille dig, hvordan du ville have det, hvis din mand f.eks. kom hjem med en ...


Annonce

... anden kvinde...

Storesøster føler måske at hun ikke længere er den foretrukne, at hun nogle gange måske er usynlig i forhold til lillebror, at hun ikke længere kan være helt så sikker på din kærlighed, at pladsen i dit hjerte måske er lidt usikker.. Alt sammen helt naturlige følelser, men som hun ikke kan sige, men godt kan vise med sine reaktioner. Og når du så i afmagt ender med at råbe af hende, så bliver dette jo forstærket. Derfor er det rigtig godt, at du så fint kan mærke, at det ikke dur, og at I også igen og igen forsøger at undgå negativ kommunikation, men i stedet har fokus på alt det gode, som hun gør og kan. Det er nemlig rigtig vigtigt, at hun lige nu igen og igen føler sig som noget særligt:)

Jeres datter har brug for at I sætter ord på, hvorfor det er dejligt at have hende, at ingen nogensinde vil kunne tage hendes plads, og at I altid vil elske hende. At hun er den bedste i hele verden, og at I slet ikke ved, hvad I skulle gøre, hvis I ikke havde hende.

Prøv at lægge mærke til, hvordan hun reagerer, når I sidder med lillebror. Hvor er hun, hvordan er hendes kropssprog, hvad laver hun.. sørg for at invitere hende med, så ammesituationen med ham ikke kun er med lillebror, men bliver en fælles byggetid for jer alle tre.

Prøv også at prioritere tid med storesøster alene, så hun oplever, at hun stadig bliver prioriteret. Brug f.eks. gerne tid ved sengekanten om aftenen, læs godnathistorie osv. så hun der føler sig prioriteret og får sagt farvel til dagen på en god og hyggelig måde.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Gør det legalt at være lidt træt af lillebror. Det er helt okay at sige f.eks. "det er også irriterende, at lillebror græder" eller "vil du bare så gerne være sammen med mig?" eller "du kunne godt tænke dig, at det bare var dig og mig igen?" eller lignende. Så hun hører og mærker, at du forstår hende - og at det er helt okay. Lav også aftaler med hende "når lillebror sover, så vil jeg rigtig gerne.. med dig" - men overhold jeres aftale, ellers dur det ikke.

Giv hende masser af fysisk kontakt og nærhed. Det er helt naturligt, at I sidder meget med lillebror, nusser, kysser, krammer, giver hud-mod-hud-kontakt osv. Hun har brug for også at få ekstra nærhed og tæt kontakt lige nu, så prioriter dette i hverdagen.

Vis hende billeder og fortæl hende historier om dengang, hun var en lille baby. Fortæl hende om alle de sjove og skøre ting, som hun kunne finde på. Sæt også ord på forskellen på at være en baby og være 4 år - hvor lidt han kan, og hvor meget hun har lært og kan nu - og hvor dejligt det er, at hun netop kan alt det.

Inddrag hende i hverdagens gøremål omkring lillebror, hvis hun har lyst til at hjælpe. Det kan være at finde det tøj frem, som han skal have på, hente en ren ble, finde en sut, hans putteklud osv. så hun får en rolle i forhold til ham - uden at hun føler sig presset, men så hun stadig føler sig vigtig.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig glædelig jul til jeres lille familie - glæder mig til at følge jer endnu engang :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce