Svar: Stop med flaske og opdragelse af 3årig

---

Hej med dig

Tak for dit brev om både lillebror og storesøster - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Med hensyn til lillebror, så er det meget vigtigt, at du trapper ud af flasken - det betyder ikke, at du skal stoppe med flaske, for det vil være rigtig godt, at han får flaske, til han er 1 år, men det vil være passende med 3 flasker i døgnet, nu hvor han er 8 måneder gammel. Det er meget vigtigt, at du skærer antallet af flasker ned, for på den måde at skabe plads i maven til mere ernæringsrigtig god mad.

Det er meget vigtigt, at du giver ham mange små måltider hele dagen igennem, så du ikke havner i situationer, hvor han bliver for sulten. Han skal tilbydes lidt og tit. Faktisk skal han ofte spise med måske kun 1.5-2 timers mellemrum - han skal have 3 hovedmåltider morgen, frokost og aften. Og så skal han have 3 mellemmåltider som ligger formiddag, eftermiddag og aften lige før sengetid.

Jeg ved fra dine tidligere breve, at du kan føle det uoverskueligt at skulle lave grød til ham flere gange dagligt, og du må her forsøge at variere mellem mad i stykker og grød og mos. Ligesom du kan variere mellem hjemmelavet mad og færdiglavet babymad, som passer til hans alder. Det er bedre, at du giver ham færdiglavet grød, som blot skal blandes op med kogt vand, og at du giver ham middagsretter på glas - end at han ikke spiser noget - og ved siden af dette, kan du så supplere med jeres egen mad, så han naturligt også får dette.

Det er vigtigt, at du forsøger at følge en fast dagsplan med fast stå op tidspunkt om morgenen, faste tidspunkter for leg og aktivitet, faste spisetider, sovetider osv. Jo mere fast en dagsrytme I har, jo mere vil han naturligt føle sig parat til at spise, når han sættes ved bordet. Den faste dagsrytme påvirker hans indre ur og fornemmelse for f.eks. mæthed og sult.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Pandekage med banan som nu, og du supplerer med lidt havregrød og vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden og du supplere med lidt frugtmos på en ske. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur direkte efter mellemmåltidet - og skal ikke tilbydes mælk først

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, godt kogte pastaskruer, små bidder af en frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende rester fra aftensmaden. Og tilbydes også en middagsret fra glas med kød eller fisk, og som du hjælper ham med at spise. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske ca kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, og du supplerer igen med frugtmos på en ske. Vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er mere og mere familiemaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker, som han selv kan sidde og gumle på, og der skal også gives mos. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød ca kl 19.30, vand eller mme af kop og får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.

Det bliver rigtig svært for jer - og jeres lille dreng - at skulle undvære flaskerne, da I har lært ham, at han kan få flaske flere gange i døgnet. Men du er nødt til at holde fast i, at du ved, at mere rigtig mad er bedre for ham - også selvom han protesterer. Du er derfor nødt til at droppe den tanke med, at "du må give ham flaske og ikke kan droppe den, da han stadig er sulten" - det er ikke rigtigt. Du er nødt til at fjerne mælken for at sikre plads i maven til mere rigtig mad. De tre flasker sikrer hans mælkebehov fint, og når de ligger før middagslur, aften og sen aften, så giver de plads til anden mad i maven, hvilket han har behov for.

Det er også sådan, at man i forhold til mad og det at lære at spise, taler om et vindue i 7-8 måneders alderen. Dette er et udtryk for, at børn netop i denne alder er parate til at smage, spise mere varieret osv. Og det er meget vigtigt at udnytte dette. Hvis I passerer dette tidspunkt, så bliver det meget sværere for jer at vænne ham til at spise. Jo ældre han bliver, jo mere lukker vinduet i... Derfor er det nu, at I skal sætte ind og gøre en aktiv indsats for at få ham til at spise rigtig mad. Og du må forsøge at finde det overskud det kræver og rumme de frustrationer, som naturligt kan følge med hos jer begge...

Med hensyn til hans pludren, og at han ikke pludrer, så er du nødt til at tale med sundhedsplejersken eller lægen omkring dette. Han bør ikke stoppe med at pludre og skal med den alder han har, have mange pludre lyde, begynde at kommunikere mere og mere bevidst. Da han ikke gør dette - og du tydeligt oplever forskel fra din datter, da hun var samme alder, så skal han undersøges. Det er vigtigt f.eks. at sikre sig, at han hører som han skal...

Med hensyn til at kravle, så er der mange børn som ikke kravler i 8 måneders alderen. De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 9-12 måneder... Du skal dog have en oplevelse af, at han bruger sig selv motorisk, og at han er fysisk aktiv. Der skal ske en udvikling med ham, og han må ikke virke til at mangle styrke i kroppen....Når man er 8 måneder gammel, så skal man helst have god styrke i kroppen, han ...

---

---

... skal kunne sidde kortvarigt selv, han skal dreje om sig selv, sparke fra med benene, hoppe med benene på dit skød og lignende - han må ikke ligge passivt og uden at bruge sin krop og sine ben...

Og så med hensyn til jeres datter.. Der er ingen tvivl om, at hun lige nu gennemgår en svær alder og er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed. Og samtidig er hun jo blevet storesøster og skal finde sin nye rolle i familien - det er svært at være den store, når man stadig på mange punkter er en lille pige :) Og det reagerer hun naturligt på. Jeg tænker at hendes frustration og voldsomme reaktion på at gå igennem selvstændighedsfasen lige nu, kan handle om at hun et eller andet sted har rigtig svært ved at finde ud af både at være lille og være stor.

Når man er knap 3 år gammel, så er ens følelser ikke særligt nuancerede, og hendes reaktioner kan virke meget urimelige i forhold til, hvad der udløser dem. Hun kan således blive utroligt vred over noget, som du synes er en bagatel, og det kan godt skabe en situation, hvor du synes hun må tage sig sammen og opføre sig som den store pige hun er, men hvor hun på grund af alle de ting der sker i hende, faktisk har rigtig svært ved at leve op til de krav. For i mange situationer er hun faktisk stadig meget lille.

Hun har en meget umoden hjerne - man siger, at 90% af hjernen dannes de første 5 leveår, og hun er stadig kun knap 3 år. Hendes hjerne er altså stadig under stor opbygning. Der er masser af hjerneceller, men forbindelserne mellem dem fungerer ikke særlig godt.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske osv.

---

---

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Jeres datter er styret af sin mellemhjerne - I voksne er styret af jeres storhjerne. Og det er en vigtig forskel, for det betyder, at når jeres datter oplever modstand, når skoene driller, når du siger nej til noget, som hun gerne vil eller ikke vil, når du ikke længere har tid til at hjælpe hende, fordi lillebror græder, når du kræver, at hun skal gå selv osv. osv. så sker der en reaktion i hendes mellemhjerne - og hun vil reagere fysisk. Det betyder, at hun f.eks. kan begynde at kaste med tingene, hun løber måske sin vej, smider sig ned i jorden, begynder at sparke, slå, spytte. Hun er i tydeligt fysisk oprør. Man kan sige, at hun næsten reagerer dyrisk, netop fordi der sker en aktivitet af pattedyrhjernen.

Pattedyrhjernen eller mellemhjernen styres af den rationelle hjerne/storhjernen. Og for at få dannet de vigtige forbindelser mellem disse to hjernehalvdele, så skal du reagere på en måde, der aktiverer hendes rationelle hjerne. Det gør du, når du viser hende det, som du gerne vil lære hende. Det vil sige, når du viser hende, at du kan bevare roen, når du viser hende, at du godt kan rumme, at hun er gal, ked af det, frustreret, vred osv. Og når du sætter ord på det der sker, så hun føler sig forstået og mødt. Det skal være lige så legalt at være vred og frustreret som at være glad og sjov...

Din datter er ikke psykotisk, og hun er ikke hysterisk. Hun er ikke ude på at være imod dig og er ikke igang med at føre krig mod sin mor og far... Hun reagerer som hun gør, fordi hun ikke kan gøre andet. Og det hjælper hende ikke, hvis I f.eks. siger "hold op med at være så strid", eller hvis I ignorerer hende. Tværtimod. Det er som at smide brænde på bålet, og hun hjælpes ikke til at skabe de vigtige forbindelser i hjernen, som på sigt vil hjælpe hende til at kunne bevare roen, når verden går hende imod. Det hjælper hende desværre ikke, når I råber "stop så!", fordi I selv har fået nok... og det lyder faktisk heller ikke som om, at det hjælper jer... :)

Som forældre kan vi ikke trylle og ingen af os kan garantere vores børn lykke senere i livet, vi kan ikke beskytte dem mod tab og afvisninger, men vi kan gøre vores bedste for at gøre dem trygge, og vi kan gøre, hvad vi kan, for at give dem et dejligt og indholdsrigt liv. Vi kan lade dem vide, at de er elsket, og at vi er der for dem - altid, uanset tidspunkt på døgnet, uanset hvad alder de har, uanset hvad problemer de står i - og det er det vi skal som forældre, det er det, vi skal have fokus på.

Det er ikke et spørgsmål om, at opstille regler og sætte krav, have faste rammer osv. Det er et spørgsmål om at kunne rumme hende, og de store følelser hun har, og selv bevare roen og overblikket. I skal spørge ind til hendes følelser og vise forståelse "ssååå bliver du bare så ked af det, sååå", så hun ved at spejle sig i jer og jeres ro, kan slappe af, selv finde roen, og de vigtige forbindelser i hendes hjerne kan dannes.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Rigtig meget held og lykke med dem begge fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---