Annonce

Annonce

Svar: Vanvittige skrigeanfald


1. juni 2017

Kategori:
Alder:
3 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære du

Tak for dit brev og fine åbne og ærlige beskrivelse :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig...

Når man er 3.5 år gammel, så er man rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og i mange situationer, vil din dreng virke stor, moden og fornuftig. Det babyagtige udtryk er forsvundet, han er en aktiv dreng nu. Det er også rigtig dejligt, at han sprogligt er godt med og har et godt ordforråd - det er naturligvis en fordel i forhold til, at finde ud af, hvad han vil eller ikke vil, så I kan tale lidt om tingene. MEN hjernemæssigt er han stadig en lille dreng og det kan være rigtig svært at finde balancen mellem, hvad du kan stille af krav til ham, hvornår og hvordan - og hvornår du faktisk ikke kan kræve noget af ham...

Din dreng får anfald af fortvivlelse - og det får han fordi hans hjerne stadig er umoden. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 år - og han er stadig kun 3.5... så selvom han er god til at sætte ord på og bruge sit sprog, så er det feks. svært at sige, hvis han føler noget er uretfærdigt, føler sig overset, har brug for at føle sig forstået osv. Det kan han ikke forklare dig - her kan han kun reagere ved at sige at noget er dumt eller ved at reagere fysisk og smide sig i gulvet eller kaste med tingene, græde højt og fortvivlet.

Når han har anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over, at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen, bananen knækker og falder på gulvet osv. Det er ofte små bitte ting som i dine øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget. Og her har han brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at du forstår ham. At du forstår, at det er rigtigt irriterende, når han ikke kan overskue at tage tøj på, ikke kan få lynet sin jakke, at banan knækker for ham osv.

Det er meget vigtigt, at du i sådanne situationer ikke bliver vred på ham, ikke kalder ham hysterisk og ikke sender ham på værelset eller i seng - det kan godt få ham til at holde op med at græde lidt, men det hjælper ham ikke på sigt. I stedet skal du lytte til ham, være der, holde om ham og tale med ham - også selvom du vil noget andet end han vil, så han føler, at du forstår ham.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i tre dele:

Storhjernen, som også kaldes den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

Mellemhjernen, som også kaldes Pattedyrhjernen eller det Limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, de skal styres af storhjernen. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.

Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen der styrer, at vi kan bevæge os og kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.

Når man er 3.5 år gammel, så fungerer forbindelserne mellem storhjernen og mellemhjernen ikke optimalt - og din dreng er styret af sin mellemhjerne. Det er derfor han nogle gange kan virke næste "dyrisk" og smider sig ned i gulvet, græder voldsomt, spytter, sparker, hvæser, bider.... Der sker en aktivering i pattedyrhjernen og den skal styres af den rationelle del af hjernen. Derfor er det vigtigt, at det er den rationelle del af hjernen, som du aktiverer med din reaktion. Det er vigtigt, fordi du med din reaktion netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

Derfor skal du vise ham det, som du gerne vil lære ham. Det betyder, at hvis du gerne vil lære ham, at bevare roen, så er du nødt til selv at bevare roen. Hvis du gerne vil lære ham at lytte til dig, så er du nødt til at lytte til ham... Når verden bryder ...


Annonce

... sammen for ham, så er han ikke i stand til at lytte til dig, han kan slet ikke høre, hvad du siger eller forstå din forklaring - han bryder bare sammen. Derfor hjælper det ham ikke, hvis du kræver at han f.eks. "skal høre efter, hvad du siger" eller kræver at han "skal prøve at forstå, hvorfor du siger nej" eller lignende. Du skal i stedet vise ham, at du forstår, at han er ked af det og at du forsøger at sætte dig ind i hans situation. Og nogle gange vil han naturligt så godt kunne rette dig - hvis du f.eks. siger "såå skat, bliver du bare så ked af det lige nu?" eller lignende, så kan han sige "nej, jeg er ikke ked af det, jeg er sur!" og så kan I tage udgangspunkt i den følelse...

Når han siger "dumme mor", så er det ikke fordi han tænker, at du er dum, men derimod højst et udtryk for, at situationen er dum eller udtryk for, at han netop har brug for, at du forsøger at forstå ham. Det er hans fortvivlelse og afmagt, som kommer til udtryk. Og i stedet for, at du så f.eks. skælder ham ud og siger "du skal ikke kalde mig dumme mor!" eller lignende, så kan du i stedet sætte ord på det, som han nok giver udtryk for "jeg kan godt forstå du synes det er dumt at..." så han igen føler sig forstået.

Her kommer nogle gode råd ved fortvivlelsesanfald

1: Det vigtigste er, at du bevarer roen og overblikket. Din dreng skal føle sig fuldstændig tryg, han skal have trøst og mærke ro og sikkerhed. Når verden bryder sammen for ham og når han ikke kan overskue situationen, så er det vigtigt, at han kan mærke, at du har styr på det.

2: Giv ham ikke for mange valg. Han vil naturligt, med den alder han har, stadig nogle gange vælge meget impulsivt. Det betyder, at hvis du spørger "vil du have æble, pære eller banan", "vil du have mælk, saft eller juice?", "vil du have den røde, den blå eller den stribede bluse på?" så vælger han impulsivt og lystbetonet og få minutter efter vil han så hellere have haft noget andet. Prøv derfor at være den, som træffer valg for ham.

3: Giv ham fysisk kontakt og nærhed. Når du tager ham på skødet, holder om ham og samtidig selv er afslappet, så hjælper du ham med at finde roen. Når han mærker dine arme og din nærhed, så udløses der hormonet oxytocin, som virker beroligende og han vil begynde at slappe af.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 22. okt.: Sådan får du dit barn til at sove, Esbjerg

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


4: Giv ham tid. Nogle gange kan han ikke klare, hvis du med det samme vil tage ham på skødet. Han har dog stadig brug for, at du er i nærheden. Hvis du går fra ham, så vil du sandsynligvis opleve, at han går grædende efter dig - og det gør han netop, fordi han har brug for dig. Sæt dig derfor i nærheden, vis dig tilgængelig, tal beroligende og stille. Vis ham, at du er der og at du er parat til at hjælpe, når han er klar.

5: Sæt ord på de følelser, som du fornemmer, at han har, så han hører, at du forstår ham. Jo mere han føler sig lyttet til, jo mere han føler sig forstået, jo mere vil han falde til ro. Jo mere du skælder ud, afviser ham, ikke gider ham - jo mere puster du til ilden.

6: Brug ikke time-out overfor et barn, der har et fortvivlelsesanfald. Det er vigtigt, at du behandler ham, som du gerne selv vil behandles. hvis din bedste veninde eller din kæreste lå og græd opløst og hulkende på gulvet, tydeligt var i oprør – så ville du aldrig gå fra ham eller hende eller sende ham eller hende væk... Det er vigtigt, at du ikke sender din dreng væk eller går fra ham, når han har anfald af fortvivlelse. Det er vigtigt, at du hjælper ham med at regulere de stærke følelser, som han har, netop ved at være der.

7: Tro på, at hans følelser er ægte. Han bryder ikke sammen bevidst eller fordi han på nogen måde er udspekuleret. Han ønsker ikke at gøre dig frustreret eller opleve at du bliver irriteret på ham - han gør som han gør, fordi han lige nu ikke kan gøre andet. Og når hans verden bryder sammen, når han oplever at noget er svært, så er det vigtigt at møde ham i den følelse og anerkende det.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre. Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god pinse!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Pas godt på dig selv: Du er det vigtigste i dit barns liv

Når du bliver forælder, kan dit liv hurtigt komme til kun at dreje som én ting – dine børn. I en ny kampagne sætter Miljømærkning Danmark fokus på småbørnsforældre, og understreger, at det er vigtigt også at passe på sig selv i den travle hverdag med børn.

Danske forældre er ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. juni 2018 | Opdragelse | 5 år, 11 mdr.

6 årig Dramaqueen

Hej Helen. Tak for dit svar ang. vores store pige. Det giver stof til...

Læs hele brevet og Helens svar


17. juni 2018 | Opdragelse | 9 år, 2 mdr.

Særlig sensitiv 9 årig

Kære Helen Jeg har nu i mange år brugt din hjemmeside som guide, uden at...

Læs hele brevet og Helens svar


12. juni 2018 | Opdragelse | 4 år

Overgearet 4årig når der er gæster

Kære Helen Tak for dit sidste svar. Det var dejligt og gav lidt ro på......

Læs hele brevet og Helens svar


4. juni 2018 | Opdragelse | 2 år

2 år

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi jeg simpelthen søger nogle råd. Lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


31. maj 2018 | Opdragelse | 12 mdr.

Begyndende opdragelse

Kære Helen Vi har været så glade for dine forringe svar - så her kommer der...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Fordøjelse

Barnets første afføring kaldes meconium og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve og man kan på afføringen således se om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer som kun får brystmælk vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn der ammes kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer der både får brystmælk og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 24% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 189,95

Du sparer: 59,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annoncer

Annonce