Annonce

Annonce

Svar: Når en 11mdr smider maden på gulvet


16. februar 2017

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære jer fra Spanien

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres knap 1 årige dreng :)

Jeres dreng er stille og roligt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer og derfor igang med at undersøge - han undersøger maden, prøver at finde ud af, hvordan den føles, hvordan den ser ud, når den er tygget, hvordan det lyder, når den rammer gulvet osv. Og han undersøger også jeres reaktion - ser på jer, forsøger at finde ud af, hvordan I synes om det han gør osv.

Han bliver nu mere og mere bevidst om, at han ved at gøre noget bestemt kan få jeres opmærksomhed. Han ved nu, at når han f.eks. at når han smider med de små bidder af mad, som ligger foran ham, så reagerer I med et "Nej!", "ikke på gulvet, spise" osv. Han hører, hvad I siger, studerer jeres ansigtsudtryk, forsøger at fornemme, hvad det han gør, gør ved jer - og han afprøver det igen og igen.

Han lærer ved at bruge alle sine sanser - han lærer ved at føle, dufte, smage, lytte, se, og han lærer ved at gøre tingene igen og igen. Han afprøver hypoteser "hvad mon der sker, hvis jeg smider maden på gulvet?" - Han prøver, og du siger nej. Ny hypotese afprøves "hvis jeg smider med mad, så siger mor nej?"- ja det gjorde hun. Ny hypotese "hvis jeg smider med mad, så siger far også nej?" - ja det gør han....

Det er sådan små børn lærer - de afprøver hypoteser igen og igen og det skyldes alt sammen en iboende trang i ham til at lære verden at kende. Han har en indre lyst og trang til at udforske, til at undersøge og derved lære, og det er vigtigt at I anerkender dette. Samtidig må I naturligvis gerne have lidt regler for, hvordan måltiderne foregår hos jer og stille og roligt begynde på opdragelsen - men det er f.eks. opdragelse, at han sidder på sin høje stol, hver gang han skal spise. Det er opdragelse, at han får vasket hænder og bliver tørret om munden. Det er opdragelse at han stille og roligt lærer at spise selv. Det er opdragelse, at han stille og roligt lærer at spise samme mad som I voksne og ikke får specialretter osv. Så I er naturligt allerede igang med opdragelsen af ham :)

Her kommer et par gode råd:

- Det vil være rigtig godt, hvis I kan have en fast dagsrytme med faste spisetider. Jo mere fast spisetiderne ligger, jo større sandsynlighed er der for, at han føler sig sulten og parat til at spise, når I sætter jer til bords - og dermed er der større sandsynlighed for at maden havner i munden og ikke på gulvet :)

- Vær opmærksomme på mellemmåltider og sørg for at give ham et sundt tilbud. Undgå saft og for søde fødevarer, der øger blodsukkeret og nedsætter appetitten. Giv i stedet gerne lidt af den mad, som I alligevel skal spise. Hvis han har spist lidt grøntsager imens du gør aftensmaden klar, så betyder det ikke noget, hvis det så mest er kød og pasta, der glider ned, når I sidder ved middagsbordet.

- Giv ham kun lidt af gangen, så han kan overskue måltider. Mange børn har svært ved at overskue maden, hvis der er for meget på tallerkenen. Han kan altid få mere, hvis han spiser op - og der er naturligt også lidt positiv psykologi i, at han "spiser op", selvom det kun er en lille portion".

- Det kan også være en god idé med en tallerken, der er inddelt i rum, så I kan ligge små brødhapsere i et rum, pastaskruer i et andet, lidt kød/fisk i et tredje, lidt sovs/dyppelse i et fjerde rum, lidt kogte grøntsager i det femte rum. På den måde kan han bedre overskue maden og vælge det, som han vil spise først.

- Det er vigtigt ikke at skælde ud, men i stedet forsøge at have fokus på maden og det at spise. Så i stedet for at sige "Nej!" eller "Ikke smide med maden!" eller lignende, så kan det være en god idé at forsøge at gøre maden og selve spisningen interessant. Det er vigtigt at han hører, at I godt kan lide maden "Mmmm Mam-Mam mmm, smager godt". Prøv at sige det, I gerne vil have ham til "ind i munden ...


Annonce

... skat, ind i munden". Prøv at dele mad - "må mor smage, mor smage din mad?", "vil du smage mors mad?" osv. Så fokus hele tiden bliver på det at spise maden fremfor at lege med den.

- Nogle gange vil han måske afvise maden eller vil give tegn til at ville ned - og så er han måske alligevel mere sulten. Her er det vigtigt, at du giver ham lov til at komme over på skødet, sidder lidt hos mor eller far, mærker jer, får jeres nærhed - og måske så spiser lidt mere, evt. fra jeres tallerken. På den måde lærer han at sidde ved bordet i lidt længere tid og hjælpes til at holde koncentrationen lidt længere. Det er naturligt svært for ham at sidde der særlig længe, med den alder han har.

- Hvis han ikke virker sulten, leger med maden og bliver frustreret af at sidde der, så lad ham gå væk fra bordet og lege lidt selv - igen er de faste spisetider vigtige her, ligesom det betyder noget, hvad han har fået at spise op til aftensmaden :) Når det er spisetid, så vil det være rigtig godt, hvis du/I kalder på ham og lader ham selv komme hen til spisebordet - og I ikke tager ham, løfter ham op og sætter ham... så han føler sig selvstændig og inddraget. Når han bliver ældre, kan han selv kravle op på sin høje stol, det kan han ikke endnu - men han kan godt selv komme hen til bordet, når det er spisetid:)

- Han er stadig lidt for lille til at være med til borddækning og madlavning, men han må gerne være i nærheden, når I laver mad. Det at ha kan dufte maden og måske få lov til at smage lidt undervejs, vil være med til at øge hans appetit og hans lyst til at spise. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan komme til skade i køkkenet :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


- Det er også vigtigt, at du anerkender hans lyst til at lege og finde ud af, hvordan verden fungerer - uden for spisebordet. Sørg for at aktivere ham godt imellem måltiderne. Hvis det f.eks. interesserer ham at skabe lyd og han derfor banker sin tallerken hårdt i bordet eller smider den på gulvet, så anerkend hans lyst til at udforske lyd ved at give ham en tromme, hammerbræt eller noget andet, som han kan banke på og med. Hvis han er glad for at vælte sit glas, synes det er sjovt at se vandet løbe ud over bordet osv. så giv ham legetøj i badekaret, små bøtter, en vandkande osv. så han får sin lyst til dette styret andet sted og derfor gør det mindre ved bordet. Hvis det er meget spændende at røre ved maden, slå fingrene i grøden, smatte maden ud i hånden - mere end at smage på maden - så anerkend hans lyst til at mærke og fornemme uden for middagsbordet. Når du bager boller, så giv ham bolledej i hånden. Lad ham lege med vand, sand osv. :)

- Det er også vigtig at give ham madro. Og hvis han sidder for bordenden og med mor og far på hver side, så er der stor risiko for at I sidder og drøfter, hvad I nu skal gøre, når han leger med maden - hen over hovedet på ham. Og han mærker tydeligt, at han nu er blevet centrum for jeres opmærksomhed, hvilket naturligt også er spændende at udforske. Prøv derfor, om I kan finde balancen mellem at hjælpe ham og guide ham, men også lade ham spise selv uden at I kikker for meget på ham eller taler om, hvad han spiser, hvordan han spiser eller hvor meget han spiser...:)

Du må fortsat gerne tilbyde ham lidt mos og grød som supplement til mad i stykker og små hapsere. Ligesom du gerne må have gang i to gafler, så han sidder med en gaffel og du med den anden, du hjælper ham maden på den ene gaffel, I bytter, han spiser, du hjælper maden på den anden gaffel, I bytter igen, og han spiser :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og derudover vil jeg anbefale jer rigtig meget min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan I læse meget mere om hvornår og hvordan, I begynder med opdragelsen, hvordan I lærer ham gode manerer, sociale kompetencer, kommunikerer, så han hører, hvad I siger osv. osv.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Pas godt på dig selv: Du er det vigtigste i dit barns liv

Når du bliver forælder, kan dit liv hurtigt komme til kun at dreje som én ting – dine børn. I en ny kampagne sætter Miljømærkning Danmark fokus på småbørnsforældre, og understreger, at det er vigtigt også at passe på sig selv i den travle hverdag med børn.

Danske forældre er ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

20. november 2017 | Opdragelse | 4 år, 11 mdr.

Fjolleri... og er han klar til skole?

Kære Helen, Vi skriver fordi vi har en søn, som vi er i tvivl, om er klar...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2017 | Opdragelse | 19 mdr.

Gør ikke, som jeg siger. Spaghetti i benene.

Hej Helen, nu er vi nået dertil, hvor vi har brug for hjælpe til opdragelse....

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2018 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Vredes udbrud

Hej Helen Min søn på 2 år og 6 mdr er begyndt at få voldsomme vredes udbrud...

Læs hele brevet og Helens svar


18. april 2018 | Opdragelse | 3 år

At blive storebror - 3 år

Hej Helen. Vi har jo som sagt fået lillesøster som er 5 uger i dag og...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2018 | Opdragelse | 4 år

Dårlig samvittighed overfor min søn

Hej Helen, Min mand og jeg har en dejlig dreng på 4 år. Han er en kærlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex

Hår

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår er der ingen garanti for at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår som er udviklet da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår som vokser frem er ofte tynde og fine i forhold til det hår som barnet blev...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 20% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,95

Nu: 199,96

Du sparer: 49,99

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annoncer

Annonce