Annonce

Annonce

Svar: Umulig? - 2 år, 11 mdr.


26. oktober 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære trætte mor

Tak for dit brev. Det er rigtig godt at høre, at I taler med leder af institutionen og har fået sat nogle forskellige ting i værk. For der er ingen tvivl om at jeres dreng har brug for hjælp og støtte og man skal naturligvis forsøge at finde årsagen til at han er så urolig som han er :)

Der kan være mange årsager til at han reagerer som har gør og derfor er man også meget påpasselig med at pådutte ham specielle diagnoser. Børn udvikler sig også rigtig meget de første år og generelt er man forsigtig med at give børn prædikater eller diagnoser meget tidligt, fordi der netop sker så meget med deres udvikling og ting kan ændre sig.

Det er rigtigt, som jeres sundhedsplejerske har sagt, at jeres dreng måske har ADHD (damp). Det er en børnepsykolog / børnepsykiater som stiller diagnosen ADHD og derfor er det rigtig godt at jeres dreng er henvist videre til børnepsykolog.

Der findes 3 typer af ADHD:

1. ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse

2. ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

3. ADHD - som kombineret type med opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet/impulsivitet

Børn som har ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, vil have svært ved at holde opmærksomheden på en opgave eller en leg de er igang med. De hører ofte ikke efter, når man henvender sig til dem og de virker ofte 'sjuskede' i deres måde at løse opgaver på. Når man giver barnet en opgave, så går barnet måske igang med opgaven, men det lykkes sjældent at lave opgaven færdig. Barnet bliver ofte distraheret af andre ting og kan ofte også virke glemsom.

Børn som har ADHD med overvejende hyperaktivitet, vil ofte have meget svært ved at holde sig i ro. De har meget svært ved at sidde på en stol, de vrider og vender sig, snor sig i et væk og rejser sig ofte og går rundt i situationer, hvor det normalt forventes at man sidder stille. Barnet har ofte ofte svært ved at lege og engagere sig i leg med andre børn på en hensigtsmæssig måde, de snakker rigtig meget og de virker faktisk som om at de hele tiden er drevet af en "indre motor" - det er som om at der aldrig falder ro over dem.

Børn som er meget impulsive, vil ofte komme med et svar før spørgsmålet er blevet stillet, de afbryder andre børn, de har svært ved at vente på at det bliver deres tur og de afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser, ved at bryde ind i en samtale eller i en leg.

Der er sandsynligvis i dette ting du godt kan genkende hos din dreng og hvis det viser sig at han har ADHD, så er det vigtigt at han får den støtte og hjælp han har brug for, specifikt tilpasset ham. Han har brug for ros, han har brug for små successer i hverdagen, han har brug for at have en struktureret hverdag, så han ved hvad der skal ske osv. Ting som i øvrigt også er ganske gode at indføre allerede nu ...


Annonce

... :)

At det også overvejes, om han kan have øreproblemer og deraf er urolig, er også en rigtig god overvejelse. Der kan sagtens være en forklaring her og det er helt relevant at I får tjekket hans ører. I kan bestille tid hos en ørelæge, uden at behøve henvisning.

Man kan overveje om jeres dreng har det der hedder sanseintegrationsproblemer. De fleste børn vil naturligt fra fødslen kunne koncentrere sig om noget i kort tid. De vil spise indtil de er mætte, de vil vise velbehag ved at se deres forældre i øjnene og de vil nyde tæt fysisk kontakt med deres forældre. De fleste børn vil også kunne fordybe sig og koncentrere sig, selvom der er en vis uro i lokalet og de bliver ikke forstyrret eller 'stresset' af at være i et rum med flere mennesker, hvis de f.eks. er i favn hos deres mor. Man siger at børn normalt skal kunne modtage og bearbejde alle sanseindtryk, der er omkring dem.

Men nogle børn har rigtig svært ved det. De kan ikke sortere i de indtryk de får, de græder meget, de bliver meget urolige og de kan næsten virke angste i deres udtryk. Børn som har svært ved at sortere i de sanseindtryk de får, vil ofte have svært ved at koncentrere sig om en ting ad gangen, men vil blive forstyrret hele tiden, hver gang der sker noget nyt omkring dem, fordi de så får nye sanseindtryk. Derfor er koncentration og opmærksomheden ofte nedsat hos børn, der mangler evnen til at sortere i deres sanseindtryk.

Tegn på at barnet kan have problemer med sanseintegration kan være:

- Han er meget, nærmest overdrevent følsom for lys, lyd og lugte


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

- Hans balance virker dårlig, han vil helst ikke klatre op og I har fornemmelsen af at han lider lidt af højdeskræk og måske også nogle gange bliver svimmel, hvis han kommer højt op.

- Han virker vild og urolig i sin adfærd og kan nogle gange virke til at søge ekstrem sansepåvirkning. Det hele skal være voldsommere end man normalt ville forvente - det er vigtigt her også at sige, at børn med disse problemer også nogle gange trækker sig og bliver ekstra stille ...

- Han generes ofte at tøj der strammer, han kan ikke lide at få mudder på sine hænder eller lege med dej, modellervoks eller lignende. Det kan også være jeres berøring, han ikke bryder sig om - han kan ikke lide at I stryger ham på kroppen, kærtegner ham blødt.

- Han vil ofte hellere vil tilskuer til at andre børn leger, end deltage selv

Det er som sagt, rigtig godt at I nu har råbt vagt i gevær og bedt om hjælp og det er rigtig godt at der sættes så meget i værk, for at finde ud af, hvad der er årsag til, at jeres dreng har det som han har det. Kun på den måde kan alle få den hjælp som er nødvendig. For jeres dreng skal hjælpes, men I skal også have råd og støtte omkring, hvad der kan hjælpe ham bedst og hvordan I skal gøre.

Rigtig meget held og lykke med det hele! Knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce