Annonce

Annonce

Svar: Baby ondt i maven!


2. februar 2020

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev og tillykke med den lille pige - og velkommen til :)

Det er rigtig godt, at I har fået jeres datter grundigt undersøgt, og det er godt, at børnelægen har scannet hendes mave og konstateret, at hun ikke har forstoppelse. I hvert fald er der ingen hårde knolde, som står og spærrer for vejen...

Har I indtryk af at movicol/Lacrofarm virker? Det gives jo mod forstoppelse, som lægen umiddelbart har sagt, at hun ikke har.. og jeg kan derfor godt forstå, hvis du er forvirret...

Hendes maveproblemer kan sagtens skyldes umodne tarme, og hvis det er umodenhed, som er skylden, så er der ikke ikke så meget andet at gøre end lade tiden arbejde. I kan dog godt forsøge med forskellige typer erstatning for at se, om hendes mave bedre kan kapere noget end noget andet.

Jeg ved ikke, hvilke typer erstatning I har forsøgt jer med, men I kunne f.eks. prøve med Allomin Syrnet SensiPro 1. Den anbefales til børn med fordøjelsesbesvær. I kan også forsøge med NAN Sensilac 1, den er udviklet specielt til børn med kolik og fordøjelsesbesvær. Begge disse erstatninger indeholder mælkesyrebakterier, som kan have en positiv effekt på jeres datters mave. Det vil være godt, hvis I forsøger at bibeholde en erstatning i ca. 7 dage før I vurderer, om det har nogen effekt...

Har børnelægen haft andre forslag eller tanker f.eks. mælkeallergi, intolerance eller lignende. Intolerance er sjældent hos så lille et barn, men jeg tænker umiddelbart, at det ikke kan udelukkes, at hun måske reagerer på mælkeproteinerne, og det kan derfor også være et forsøg værd at prøve med en specialerstatning. Mælkeallergi forekommer og starter ofte omkring 2 måneders alderen og barnet reagerer på de proteiner, der findes i komælk. Specialerstatning kunne f.eks. være Althera eller Nutramigen, som købes på apoteket. I kan også forsøge med NAN H.A. som har delvist hydrolycerede proteiner, det kan ikke gives til børn med komælksallergi, men den købes i supermarkedet og kan godt være et forsøg værd. De delvist spaltede proteiner har nogen børn lettere ved at kapere og nedbryde...

Det er også vigtigt, at I ved, at børn som får modermælkserstatning ofte vil presse ekstra meget, når de skal af med afføring - og det er ikke ensbetydende med, at de har maveproblemer eller ikke kan komme af med afføringen. Deres afføring kan også være mere grønlig og tynd, det er ikke altid at afføringen er fastere....

Det er vigtigt at I måler pulver og vand korrekt af, ligesom det er vigtigt, at vandet ikke er for varmt, når I blander pulveret i. Hvis produktet indeholder mælkesyrebakterier, så må vandet ikke være mere end max 40 grader varmt, når ...


Annonce

... I kommer pulveret i - da højere temperature vil ødelægge mælkesyrebakterierne, og derved får I ikke virkningen af disse. Jeg vil også anbefale jer, at I lige nu kun tilbereder én flaske af gangen.

I skal naturligvis også sikre jer, at hun ikke har problemer andre steder. Når børn har ondt, så viser de ofte dette ved at græde, trække benene op under sig, spænde i kroppen - også selvom de ikke har ondt i maven. De kan f.eks. gøre det fordi de har smerter fra nakke, skuldre, kraveben... I skriver, at hun er set af både zoneterapeut, kiropraktor og osteopat, så jeg går ud fra, at hun er tjekket grundigt igennem og man har sikret sig, at hendes smerter og ubehag stammer fra maven...

Så skal I også være opmærksomme på hendes spisemønster og hvordan hun spiser af flasken. Det er vigtigt, at hun ikke sluger for meget luft, når hun spiser - I kan evt. forsøge med en "anti-kolik" flaskesut eller sikre jer, at ventilen i sutten fungerer rigtig godt, så luften let kommer ud af flasken undervejs i måltidet. Nogle børn har glæde af at få en pause undervejs i måltidet, hvor hun måske spiser ½ flaske, skiftes og derefter spiser ½ flaske.. andre børn har større glæde af at spise færdig og få tid til at bøvse godt af efterfølgende. For meget luft der skal igennem mave- og tarmsystem vil også kunne gøre ondt og give maveproblemer...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det vil være rigtig godt, at I hjælper hende med at cykle med benene, sparke fra og bruge sine ben. I må gerne hjælpe hende med at trille omkring, give hende lidt babymassage, give hende et bad, som også kan få mave- og tarm til at slappe lidt af, så hun måske bedre kan finde ro. Hun skal sove på ryggen, når hun ligger for sig selv, men hos jer må hun gerne være på maven. Det at ligge på maven på jeres brystkasse (når I er vågne) eller at I bærer hende rundt, hvor hun ligger på maven hen over jeres arm, kan også være en god måde at hjælpe hende til at slappe lidt af i maven på. Og det kan give hende en større ro i maven. Hvis du har en ammepude, må du også gerne lægge hende på maven hen over den, når hun er vågen i løbet af dagen - den kan sagtens stadig bruges:)

Du skriver, at hun generelt har svært ved at sove - både svært ved at falde i søvn og svært ved at sove sammenhængende, nr hun endelig sover. Du kan evt. forsøge med en sovepose, som kan give hende fysisk ro og hjælpe hende til en følelse af at holde lidt sammen på sig selv...

Læs også meget gerne "Helens bog om Gråd & Trøst", som også kan give jer lidt idé om, hvad jeres datters gråd og uro måske kan skyldes, og hvordan I kan hjælpe hende videre:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce