Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål fra farmor


2. juli 2023

Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære farmor

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker - og kæmpe stort tillykke med, at du er blevet farmor, hvor er det dejligt! :)

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært at finde din nye rolle. Jeg tænker dog, at du skal prøve ikke at bekymre dig så meget - du beskriver, at du har et tæt forhold til din søn, og du fortæller, at du elsker både ham, din svigerdatter og dit barnebarn højt, og det er jeg ikke i tvivl om, at de godt ved.

Det lyder som om, at I generelt har et godt forhold, og at I generelt har været gode til at tale om tingene. Som jeg læser dit brev, så har du også sat lidt ord på, at du rigtig gerne vil dem og deres lille familie - og jeg er sikker på, at du er medtænkt. Det er blot få uger siden, at din søn og svigerdatter blev forældre, og de er naturligt igang med at finde deres egen rolle og i gang med at finde ud af at være en lille familie - og derfor har de ikke overskud til at tage ret meget hensyn til dig, og hvad du gerne vil, og det skal de faktisk heller ikke. Det er vigtigt at du, som du også selv skriver, respekterer dette, og giver dem tid.

Når det så er sagt, så handler det jo rigtig meget om kommunikation. Det er vigtigt, at I taler om, hvordan I har det hver især. Du må meget gerne give udtryk for, at du gerne vil være involveret i deres liv, og det er vigtigt, at du udtrykker dine følelser på en kærlig måde, ikke konfronterende og ikke på en måde, hvor du udtrykker en form for rettighed, for du har ingen rettigheder - det er deres barn. Men du må gerne fortælle dem, at du gerne vil være der for dem. Og så skal du naturligvis også lytte til dem, og anerkende de tanker, behov og følelser, som de giver udtryk for - og måske vil de netop fortælle dig, at du er medtænkt, at du naturligvis får mere tid med dit barnebarn, når hun bliver ældre, men lige nu er hun for lille - og det er helt okay:)

Du skal respektere deres grænser. Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvad du har sagt til dem, eller hvordan, men måske har du nævnt, at du f.eks. gerne vil passe den lille, og for dem er det fulstændig utænkeligt lige nu, og det kan de godt føle som et pres. Det kan også være, at du kommenterer på den lilles påklædning, spisning, måske kommenterer du på deres indkøb af babyudstyr osv. Det vigtigt, at du respekterer, at de træffer nogle valg omkring deres barn, som du måske ikke er enig i, men det er deres barn og deres valg. At vise respekt for deres valg er også med til at opbygge et godt og givende forhold.

Det er vigtigt, at du viser dem naturlig og oprigtig interesse, når I er sammen. Stil spørgsmål til, hvordan det går, og hvordan den lille trives og har det - vis empati og undlad at komme med en masse gode råd til, hvad de skal eller ikke skal. Prøv at sige til dig selv, at du ikke kommer med nogen gode råd, hvis ikke de spørger dig direkte. Er du i tvivl om de har behov for råd, så kan du spørge dem - men ofte er det bedre blot at lytte, anerkende og vise dem forståelse.

Vær tilgængelig. Du skal prioritere dem, hvis de pludselig ringer og har brug for dig eller gerne vil se dig. Jeg ved naturligt ikke, hvad du laver til dagligt, men hvis du gerne vil være en del af deres liv, og gerne vil have, at de bruger dig, så skal du også være der, når de kalder.. Det er vigtigt, at de faktisk føler sig prioriteret, og at de kan regne med, hvad du siger - når du nu har sagt, at du gerne vil hjælpe og være en del af deres liv, så skal du naturligt også leve op til dette og ikke sige nej gang på gang, fordi du skal andre og for dig tilsyneladende vigtigere ting:)

Jeg ved ikke, hvor tæt i bor på hinanden, og hvor let det er at komme forbi, men det vil være rigtig ...


Annonce

... godt, at du ikke bare dropper forbi dem, fordi du kan, men aftaler med dem, at du kommer. Når man er nybagte forældre, så er overskuddet ikke altid så stort, og især i forhold til din svigerdatter, så kan det være meget grænseoverskridende, hvis du pludselig banker på, og hun står træt efter en dårlig nat, og hun måske ikke har haft tid til bad eller lignende. Det kan også være, at hun er på vej ud af døren, fordi hun har en aftale med lægen, mødregruppen eller lignende, eller måske blot skal have handlet lidt ind. Så vil det naturligvis forstyrre hende, at du kommer, og hun vil naturligt kunne blive lidt irriteret, men det betyder ikke, at hun ikke gerne vil dig:)

Hvis du gerne vil hjælpe, så send en sms og spørg, om de har brug for, at du kommer forbi og hjælper med noget - måske også noget praktisk, som at få ordnet vasketøjet eller du kan komme forbi med aftensmad... Igen er kommunikationen og respekten for deres grænser vigtig... og det kan være bedre at sende en sms end at ringe. Måske har den nybagte mor lige lagt sig for at få en lur, og så vil dit opkald forstyrre, hvor en sms kan hun svare på, når hun har tid og overskud... Dermed ikke sagt, at du skal bombardere dem med sms´er...;)

Du nævner ikke mormor... går dine frustrationer også på, at du føler at mormor bliver prioriteret højere end dig? Det kan nogle gange være rigtig svært at være farmor. Din svigerdatter vil sandsynligvis ringe mere til sin egen mor, end hun ringer til dig - og det er naturligvis helt naturligt og igen helt okay. Du skal dog ikke tvivle på, at farmor også kan bruges, og når dit barnebarn bliver ældre, så vil du naturligt være en fantastisk ressource for den lille familie - især fordi du jo elsker dem alle så højt og vil dem så gerne:)

Du kan give masser af støtte og rådgivning undervejs. Du har sikkert mange erfaringer, når du har stået som alenemor i mange år, og din livserfaring kan være guld værd. Så hvis du allerede nu stiller dig til rådighed, viser dig tilgængelig med respekt for dem og deres valg, så vil de naturligt også spørge dig, når de i tiden frem måske bliver i tvivl om visse ting.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Du kan på samme måde også passe dit barnebarn, når de i perioder har travlt, eller måske har brug for et par timer, hvor de kan nyde hinanden uden barn. Måske kan du være der, hvis den lille en dag har brug for en ekstra dag hjemme efter sygdom.

Du kan også deltage i bedsteforældredage i vuggestuen og børnehaven. Du kan vise interesse for deres hverdag og liv og f.eks. deltage i sportsarrangementer, skoleforestillinger, eller hvad fremtiden nu bringer, hvor du kan støtte og heppe på dit barnebarn. Det er også med til at vise, at du interesserer dig for dem og for deres liv og vise dit barnebarn, at hun, og det hun gør, er vigtigt for dig.

Som farmor har du også en rolle i at videregive forskellige traditioner og værdier. Det kan være forskellige årstider - fastelavn, påske, jul.. Du kan klippe/klistre, bage, pynte op, lave lækker mad - gerne sammen med dit barnebarn i takt med, at hun bliver gammel nok og naturligt kan deltage i disse aktiviteter. Du kan være med til at organisere forskellige familieaktiviteter og igen tale med dem om, hvad de har af tanker og ønsker for at skabe traditioner. Nu hvor de er blevet en lille ny familie, har de måske nogle drømme og ønsker for netop højtider, og hvordan de ser disse. Tal om det og tag aktivt del i deres ønske om traditioner. På den måde kan du også være med til at skabe et vigtigt led mellem dig og den lille familie - og jeg er sikker på, at de vil elske det! :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke, og stort knus fra mig til dig:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce