Annonce

Annonce

Brev:

Vores barn hader både barnevogn og autostol


5. oktober 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Vores barn hader både barnevogn og autostol

Kære Helen,

Jeg har skrevet til vdr. vores datters søvn, og da vi også har udfordringer med barnevognen og autostolen, kommer det lige her i et brev for sig.

Vores dejlige lille pige er nu 12 uger gammel, og bryder sig hverken om at ligge i barnevognen eller sidde i autostolen i bilen.

Det er en kæmpe stressfaktor at tage ud efterhånden, da vi kun kan køre, hvis hun sover når vi sætter hende i bilen. Vågner hun under køreturen, skriger og græder hun så meget, at hun bliver helt varm, rød og hiver efter vejret. Det gør så ondt i mit hjerte. Flere gange har vi måtte holde ind i nødsporet og tage hende op. Jeg prøver selvfølgelig at tale med hende, smile til hende og nusse hende, og jeg sidder altid på bagsædet ved siden af hende under køreture, men det er ikke nok.

Vi har kørt mange gange, da vores familie bor over en halv time væk, og de fleste gange har hun heldigvis sovet hver vej (fordi vi fik hende til at sove, inden vi kørte) - Men jeg sidder alligevel med hjertebanken og svedige håndflader, da jeg frygter, hun vågner og går amok, og vi må stoppe bilen.

Mht. barnevognen har vi prøvet både at gøre den kølig i sommers, lun her til efteråret, åbne kalechen så hun kan se os, lukke den så der er hyggeligere, dyne, ...


Annonce

... ingen dyne, white noise, hænge legetøj op tale til hende imens. Hun bliver SÅ ked af det, så snart hun ligger i den, og bliver god igen, så snart hun kommer op i armene. Bæresele fungerer nogengange, ikke altid.

Hun elsker at ligge på ryggen i alle andre situationer end i barnevognen, smiler stort ved ble- og tøjskift hver eneste gang, leger og sover på ryggen, så hun har ikke ondt nogen steder, der udløser den reaktion i barnevognen, tænker jeg.

Kan vi gøre noget for, hun vil kunne lide barnevognen eller autostolen bedre? Hun elsker generelt bevægelse, så vi kan virkelig ikke lure hendes frustration til de to ting. Kan det mon blive bedre med tilvænning eller kun med alderen?

Kombinationen af dette gør, vi føler os meget isolerede hjemme i lejligheden, hvilket er rigtig hårdt især for to naturelskere, der havde forestillet sig at tage hende med ud og vise hende en masse, men nu føler, vi ikke kan lave noget med hende, fordi hun jo kun vil bæres i armene og ikke kan falde i søvn i hverken barnevognen eller bilen. Frygter nogengange vi aldrig vil kunne komme ud og lave ting med hende…

Hvis du har nogen tanker, gode råd eller opmuntrende ord tager jeg meget gerne imod!

På forhånd mange tak!

Bedste hilsner herfra

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Forskellige putteritualer?

Hej Helen Jeg har et spørgsmål vedrørende putteritualer. Min dreng er 4...

Læs hele brevet og Helens svar


31. januar 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvor meget mad og hvornår? - 4 mdr.

Hejsa Helen Så skriver jeg lige igen:) Min dreng får fuld flaske og er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce