Brev:
Reaktion på flytning
Kære Helen,
vi har brug for gode råd til at håndtere det skift der er sket i vores datters adfærd. Hun er knap 20 måneder og har indtil nu overordnet set været glad og mild de fleste dage - hun er som regel altid blevet ked af det, når mor eller far skal lave mad, og hun skal underholde sig selv, men ellers har hun været en glad lille trold, som elsker at være i tæt kontakt med mor og far og læse bøger, lege og være udenfor.
Men - nu er der sket et gevaldigt skift. Og vi kan godt forstå, hun reagerer, men samtidig aner vi ikke, hvordan vi skal tackle det bedst muligt.
Sagen er den, at vi for en uge siden flyttede fra lejlighed til hus. Dermed er hun også stoppet i sin vuggestue og startede for fem dage siden langsomt op i ny dagpleje. Så hendes hverdag er ændret fuldstændig, og det kan jeg godt forstå er svært for hende. Og hun viser det - meget.
Fra det øjeblik hun står op, står den på gråd og kasten sig på gulvet over de mindste ting. Nogen gange kan vi ikke engang se, der er en grund til det. Der skal intet til at udløse gråden, og der skal ret meget til at trøste hende.
Men det der især volder os problemer er spisesituationer. Pludselig NÆGTER hun pure at sidde i sin egen stol, når vi skal spise, hvilket hun ellers fint har gjort indtil videre. Hun VIL sidde hos mor. I starten prøvede vi at lade hende sidde i stolen og forklare, at når vi spiser, skal mor sidde på sin stol, far skal sidde på sin stol, og Iben skal sidde på sin egen stol. Men hun SKREG indtil hendes stemme nærmest forsvandt, og hun lignede en, der var ved at dejse om. Så fra da af har hun fået lov til at sidde hos mor og spise. Hun spiser meget lidt, når hun sidder hos mig - i går til aftensmad blev det bare til et par oliven. Hun har altid været ...
... småtspisende, men det her er alligevel meget lidt også for hende. Og selvom hun så sidder hos mig, kalder hun pludselig på far og rækker armene ud efter ham, og når far så kommer over og vil tage hende op, går hun totalt i flitsbue og klamrer sig til mor. Det er virkelig frustrerende - både for hende og os, og vi har svært ved at genkende vores datter.
Jeg må indrømme, at jeg er presset i øjeblikket. Jeg kan jo med min voksne, fornuftige hjerne godt forstå, at der sker rigtig meget nyt i vores datters liv, og at det må være enormt svært at håndtere for hende. Og samtidig bliver jeg mere og mere irriteret, når jeg for 30. gang på en formiddag skal samle et skrigende barn op fra gulvet, fordi bamse lå det forkerte sted.
Samtidig synes vi forældre, at det er helt vildt svært at vurdere, hvor meget af det der er reaktion på flytning, og hvor meget der måske er en spirende selvstændighed. Vi vil selvfølgelig gerne give hende den tryghed, hun har brug for i øjeblikket, og samtidig vil vi meget nødig have, at det med at sidde hos mor og spise udvikler sig til en dårlig vane og kommer til at handle om, at hun vil have sin vilje. Kan du følge mig? Den balance kæmper vi voksne helt vildt meget med.
Det vi egentlig har brug for er at forstå, hvad der sker med vores lille pige? Er det mon primært på grund af flytningen eller er det også selvstændigheden, der spiller os et puds?
Hvordan hjælper vi hende, når hun igen og igen og igen får et grådanfald, hvor hendes verden tilsyneladende ramler?
Og hvordan skal vi tackle det, når hun nægter at sidde i sin egen stol og spise? Skal vi lade hende sidde hos mor eller insistere på, at vi sidder på hver vores stol?
Vi håber, du kan hjælpe, så alle i husstanden kan komme lidt mere i balance.
Hilsen Ibens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.
Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...
5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.
Rutiner og weekend, del 2 - Lur
Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!