Annonce

Annonce

Brev:

Nærhed med et rastløst barn - hvordan?


22. august 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Nærhed med et rastløst barn - hvordan?

Kære Helen

Jeg har skrevet til dig vedr. amning – tusind tak for dit svar, du har jo selvfølgelig ret – selvom det ikke var dét svar, jeg havde håbet på. Men det er nok tid til at stoppe – så brystpumpen er nu pakket væk.

Håber at det er i orden, at jeg spørger nærmere ind til den del af dit svar, der handler om, hvordan man så kan få nærheden på andre måder. For det er jo dét, der gør det ekstra svært at slippe amningen – at det virker, som om min søn overhovedet ikke har brug for eller lyst til nærhed med mig mere.

Du foreslår, at jeg lader ham sove hos mig i sengen, så jeg kan ligge hos ham og holde ham i hånden. Det har jeg forsøgt nogle gange, men har opgivet det, for han ligger ikke stille mere end få sekunder – heller ikke når han er træt. Han kravler rundt, rejser sig op i sengen og vil pille ved alting – ved sengelampen, gardinet, forsøger at kravle op i vindueskarmen og kaster sig ud over kanten på sengen, hvis ikke jeg hindrer ham i det. Han tumler så vildt rundt, at han ofte knalder hovedet ind i mit hoved og i væggen. Så jeg ender altid med at lægge ham i tremmesengen igen, for at han ikke skal komme til skade. Han vender sig også ofte 180 grader i søvne, og jeg ville ikke kunne få lukket et øje af angst for, at han faldt ud over kanten.
Han vil heller ikke holde mig i hånden. Hvis han har grædt om aftenen, når han skulle sove, har jeg forsøgt at sidde hos ham og tilbudt ham min hånd, men han skubber den væk.

Også om dagen er det svært for mig at få nogen nærhed med ham. Babymassage (ja, han er jo ikke nogen baby mere, så det er nok også passé), sanglege, tumleøvelser, læse i bog … alt dette virker umuligt, da han protesterer mod at blive holdt eller taget op og holder ikke fokus længe nok til, at jeg kan synge en sang færdig. ...


Annonce

... Jeg når som regel kun at synge få linjer – så mister han interessen og kravler afsted.

Vi har tidligere gået til tumlastik – og det var rigtig hyggeligt og sjovt for os begge to – så jeg har forsøgt at tumle videre med ham herhjemme. Men det virker som om, han ikke rigtig gider mere – han vrider sig løs – eller også virker han bare ligeglad og kravler væk, så snart jeg slipper ham.

Det gør mig rigtig ked af det – jeg føler efterhånden ikke, at han har brug for mig mere andet end som praktisk gris, der skal sørge for mad og vaske hans tøj og rydde op etc. Den nærhed vi havde under amningen er fuldstændig væk.

Er det normalt for hans alder (55 uger) at være sådan – eller har jeg mon bare en søn, der er meget aktiv og ikke så meget til det der med at kramme og nusse?
Kan jeg måske have overstimuleret ham (hans legetøj ligger stort set altid fremme på gulvet – og der er meget af det) med det resultat, at han har svært ved at holde fokus på noget særlig længe?

Jeg er meget usikker på, hvordan jeg skal tolke hans ”afvisninger”, og hvordan jeg skal reagere på dem – skal jeg bare lade ham være i fred, begrænse vores kontakt til det rent praktiske og så håbe på, at han selv kommer og rækker ud efter mig, hvis han har brug for mere kontakt?

Den måde, jeg har været sammen med ham på hidtil, har været sådan, at jeg har siddet på gulvet med ham og dels ladet ham selv undersøge ting og legetøj, men at jeg også selv har sat en aktivitet i gang – feks. pustet en ballon op eller stablet nogle klodser eller ladet hans bamse gøre nogle ting. Men her på det sidste har jeg bare sat mig på gulvet og ladet ham selv kravle rundt og eksperimentere – tænker om jeg måske bare skal lade ham tage initiativerne?

Med venlig hilsen,

Jonahs mor (en ældre alenemor)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce