Annonce

Annonce

Brev:

30-minutters lure og trætte forældre


13. august 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

30-minutters lure og trætte forældre

Hej Helen

Vi har en søn, Bertram, på 3,5 mdr. som konsekvent ikke tager lure længere end 30-40 min. i løbet af dagen. Vi kan næsten sætte uret efter det. Han slår bare øjnene pludseligt op, gnider sig i dem og signalerer, at han stadig er træt. Vi forsøger derefter at genputte ham, hvilket (efter lang tid) også lykkedes nogle gange, og han kan tage 30 min. mere. Det lykkes os kun at genputte, hvis vi kan sidde og hoppe på en pilatesbold med ham svøbt i sin dyne.

Vi er noget frustreret over det, da vi ikke får en “pause” i løbet af dagen og bruger meget tid på at putte mange gange. Problemet opstår især i, at han selvsagt er meget træt og virker overstimuleret efter kort vågentid, hvilket viser sig ved gedigne skrigeture, hvor det også her ofte kun er pilatesbold eller mor, der hopper, der kan få ham til at finde ro og stoppe med at græde. I hans vågne tid er der ikke meget overskud til leg og mavetid, fordi det hurtigt bliver for meget for ham, og vi er bange for, at det kan gå ud over hans udvikling på længere sigt.

Der er prøvet nogle forskellige ting ift. dagslurene; barnevognstur, hvor vognen er i konstant bevægelse, slyngevugge med motor, at putte med samme ritual som til nat, at sidde med ham i armene under lur. Men intet virker. Efter 30-40 min. slår han øjnene op. Vi har forsøgt at vikle ham og bruge bæresele (det brugte vi meget i hans spæde tid), men her slår han i et skrig efter kort tid og virker ikke til at synes om at sidde i disse.

Han sover fint igennem om natten, hvor vi plejer at putte ham omkring kl. 21 og så vågner han først omkring kl. 6-7. Ind imellem med urolige timer, hvor vi skal svøbe ...


Annonce

... ham på ny eller lægge en hånd på maven, men han vågner sjældent. Vores rutine til natten består i, at vi giver trykmassage, dæmper lyset i etaper, giver flaske, bøvser af, lægger ham i sin seng og synger, nusser og giver sut indtil han sover. Det tager mellem 5-20 minutter at putte ham og han er generelt dygtig til at falde i søvn.

Problematikken omkring de 30 min lure opstod efter ca. 1 måned. Inden da kunne han sove 3 timer i barnevognen og vågne til mad, social kontakt og leg for derefter at sove 3 timer igen.

Det skal nævnes at han har fået MME siden uge 1, da amningen ikke blev etableret efter et hårdt fødsels- og efterfødselsforløb (hos mor). Der har aldrig været problemer med hans trivsel og han følger alle vækstkurver som han skal. Ind imellem er han så urolig, at han spiser dårligt (spilder, vrider sig, græder og virker meget ufokuseret imens), ofte ender det med en afføringsble. Der har været lidt med maven, og han er på movicol efter vejledning af vores SP.

Vores frustration består i, at vi synes, vi altid har en dreng, der er ked af det og i underskud pga. manglende søvn om dagen. Dette bevirker, at vi ikke kommer meget ud, fordi det ofte ender i skrig og skrål. Vi har endnu ikke lykkes med at transportere ham i hverken barnevogn, sele eller vikle uden skrig, så vi føler os lidt fanget herhjemme i en søvnjagtende hverdag.

Endvidere er vi kede af, at yogabolden er det eneste, der virker, da den er besværlig at have med rundt og ikke så rar for vores rygge - selvom vi selv er skyld i det, håber vi på, at man kan vænne ham af med den på en måde?

Hvad gør vi?

Kærlig hilsen
Forældrene til Bertram

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Forskellige putteritualer?

Hej Helen Jeg har et spørgsmål vedrørende putteritualer. Min dreng er 4...

Læs hele brevet og Helens svar


31. januar 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvor meget mad og hvornår? - 4 mdr.

Hejsa Helen Så skriver jeg lige igen:) Min dreng får fuld flaske og er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce