Annonce

Annonce

Brev:

3 årig: Kan ikke falde i søvn om natten når hun vågner


26. august 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

3 årig: Kan ikke falde i søvn om natten når hun vågner

Kære Helen.

Vi skriver til dig angående vores yngste datter Maya på tre år, som har meget svært ved at lægge sig til at sove igen, når hun vågner om natten.

Lige lidt historie, idet hun faktisk altid har sovet dårligt:
Da hun var helt spæd havde hun vendt op og ned på dag og nat. De første 14 dage opførte hun sig som om hun havde væske på ørene, og på det ene øre kunne der ikke måles hørelse, hvorfor vi var henvist til høreklinik for mere grundige målinger. Da hun var 6 mdr fandt vi ud af at hun havde væske på ørene, og hun fik dræn, som hun stadig har. Drænet var ingen mirakelkur, men betød dog, at hun sov 3-4 timer af gangen i stedet for 1-2 om natten.

Fra hun var helt lille arbejdede vi på at lære hende, at falde i søvn af sig selv, så hun er aldrig blevet vugget eller ammet som ren rutine. Dog er hun ofte ammet eller vugget i søvn det første halve år, sandsynligvis pga. væsken i ørene. Hun har også virket utryg om natten, idet hun vågnede, hvis jeg vendte ryggen til hende – hun skulle helst kunne mærke mit ansigt og bryst. Hun blev ammet til hun var godt 2 år og hun stoppede ikke frivilligt. Selv i dag er hun meget glad for at søge tryghed ved at stikke næsen i brystet.

Ved lur om dagen har vuggestuen døjet meget med at få hende til at finde ro. Voksipose og sovepose har periodevist hjulpet, men efter hun blev 2,5 måtte de opgive at putte hende, da hun ikke kunne falde i søvn indenfor.

For at lære hende at falde i søvn i egen seng, og fordi vi vækkede hende når vi gik i seng, blev hun flyttet i eget værelse lige inden hun blev et år. Vi har siddet meget hos hende, idet vi simpelthen ikke har kunnet gå, uden at det har resulteret i meget ulykkelig gråd - som nogen gange er startet i det øjeblik man vendte ryggen til hende for at gå ud i værelset. I en periode ville hun slet ikke op i sengen ved puttetid (men gerne om dagen). Vi lavede et fast putteritual med boglæsning, som blev afsluttet med en sove-bog, men hun havde stadig MEGET svært ved at finde ro og vi har siddet derinde i timevis. VI prøvede også at gå fra hende, hvor vi sagde klart og tydeligt at nu går vi. Det fik hende til at reagere med gråd og ...


Annonce

... klamre sig til os, dog har vi holdt fast og sagt, at vi kommer igen efter en tur på toilettet (for eks.).

Vi forsøgte også at lade døren stå åben så hun kunne høre og se os. Oftest endte det i et overtræt barn, som vi til sidst blev nødt til at holde i hånden til hun sov. Vi købte så en kædedyne, som virkede fantastisk i starten, men siden er effekten aftaget. Dog sover hun stadig med den og er glad for den om aftenen og vi har nu fået styr på putterutinen, idet hun falder i søvn til sovebogen om Fililumbur og bliver puttet kl. 19 - 19.30. Enkelte gange skal vi holde i hånd til hun sover helt, men det tager 5 min. Men hun kan ikke falde i søvn alene.

Og nu til selve problemet: Hun vågner hver nat (tror maks hun har sovet igennem 10 gange i egen seng), og der løber hun selv ind til os. Her udviser hun igen stort behov for tryghed – jeg kan f.eks. ikke vende ryggen til hende, da hun helst vil kunne rører mit ansigt. Hun vil heller ikke sove i sin gamle seng, der står helt op af dobbeltsengen i min side – det er ikke fysisk nær nok. Ofte er hun op til 2 timer om at finde ro igen, hvilket betyder at hun ikke får dækket sit søvnbehov og nogle gange reelt er vågen fra kl 4, selvom hun stadig har behov for at sove. Det resulterer i manglende søvn til os alle og efter en time bliver vi alt for sure og frustrerede når hun karter rundt i dobbeltsengen eller sparker rytmisk med foden. Ofte vil hun ikke have sin kædedyne på og det virker som om hun holder sig selv vågen ved at pille ved øjne/næse/væg/mig/osv.

Vores spørgsmål er: Hvad kan være den underliggende årsag til det store tryghedsbehov/angst for at sove vi oplever (ud over ørene) og hvordan hjælper vi hende til at være tryg? Hun er aldrig blevet efterladt til græde sig i søvn, selvom frustrationerne nogen gange løber af med os.

Jeg er i mod at læse eller synge om natten når hun vågner og ikke kan sove, men kunne det være en løsning? Eller skal vi tage kampen og lære hende at falde i søvn alene? Min fornemmelse er at hun stadig er for bange og ikke kan give slip, så det vil give rigtig dårlig indsovning, som ellers fungerer nu.

Med venlig hilsen
Mayas mor og far

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce