Brev:
Utallige opvågninger om natten
Kære Helen.
Tusind tak for en fuldstændig uundværlig brevkasse! Når min mand og jeg er i tvivl om noget, læser vi altid med succes dine svar til andre og får utrolig meget ud af det. Du bliver i øvrigt altid omtalt ved fornavn blandt mine veninder med børn (”Helen siger” osv. :-) ) Nu er det dog blevet vores tur til at stille dig lidt spørgsmål.
Vores søn på 7 måneder har helt utrolig mange opvågninger om natten. Han bliver lagt omkring kl. 19.30 med et ritual, han heldigvis er rigtig glad for; vi læser bog, synger sang og giver ham trykkemassage. Herefter falder han meget let i søvn, mens vi sidder ved siden af ham – ofte indenfor 15 minutter. Det er jo alt sammen meget godt, men så starter et kæmpemæssigt væld af opvågninger.
Inden vi går i seng, er det værst – her vågner han gerne i 30-minutters-intervaller, og her er han – til forskel fra den ”første” putning – svær at få til at sove igen. Dette medfører selvsagt en meget afbrudt aften for både min mand og jeg, hvor vi konstant render frem og tilbage fra stue til værelse (han sover stadigvæk i vores soveværelse, men i egen seng), hvis altså ikke vi sidder inden ved ham og forsøger at få ham til at sove igen. Dette kan til tider tage op til 45 minutter (vi taler blidt til ham, aer ham på hovedet, holder ham i hånden osv. Hvis han bliver rigtig ked af det, tager vi ham op, indtil han er rolig, hvorefter vi lægger ham tilbage i sengen). Når vi er gået i seng (ofte ved 22.30-tiden), har han færre opvågninger, men ofte vågner han stadigvæk mindst én gang hver anden time, og til tider hver time.
Vi har hørt fra andre, at det måske kan gøre en forskel på hans opvågninger, hvis han lærer at falde i søvn alene, således at han – når han vågner fra en let opvågning – ikke føler sig snydt (oplever at mor er ”gået fra ham”), men kan fornemme at situationen er den samme, som da han faldt i søvn (at mor ikke er der). Derfor har vi eksperimenteret med en model, hvor vi efter ritualet går ud af rummet, mens han stadigvæk er vågen. Men hold op, hvor er det svært! Vi lader ham aldrig græde derinde, men går frem og tilbage, så han ved, vi er der, og hvis han alligevel begynder at græde, tager vi ham op, til han er rolig, lægger ham tilbage og prøver igen. Dog er det kun lykkedes os én gang på de sidste 8 dage at få ham til at sove på denne vis, og han var godt nok ikke glad for det og brokkede sig lige til det sidste. Mange gange bliver han til sidst så ked af det, at han ikke engang vil tilbage i sin egen seng, hvilket har resulteret i, at vi har puttet ham i vores seng.
Et af vores spørgsmål er derfor: Giver det overhovedet mening at bruge denne metode? Og kan det mon overhovedet mindske opvågningerne, tror du? Er han måske for lille til den? For hvis ikke det kan mindske opvågningerne, er vi jo egentlig ret glade for putteritualet som det er, altså uden at vi går ud af rummet.
Kort om dagslure: Han har aldrig været en god ”sover”. Og i dagstimerne ...
... har vi også siden han var ret lille kæmpet med opvågninger, når han var i sin lette søvn (altså efter 30-45 min.). Efter mange måneder med utallige hjælpemetoder til at få ham til at sove bare én længere lur i midten af dagen, er det faktisk lykkedes nu at få ham til at sove en middagslur på halvanden til to timer. Nogle gange vågner han stadigvæk og skal trilles en smule, men ofte sover han bare videre. Det er virkelig rart. Han er desuden blevet god til at blive lagt vågen i barnevognen efter amning og selv falde i søvn uden hjælp, hvilket har været utænkeligt en stor del af hans liv. Dette vil vi jo meget gerne overføre til natten, men spørgsmålet er, om man bare kan det? Hans lure er nogenlunde fordelt sådan her: 30 min om formiddagen, halvanden til to timer til middag og en turbolur på 25 min om eftermiddagen (som han til tider springer over).
Jeg har ofte tænkt, om hans opvågninger kan skyldes sult. Vi følger din dagsplan fra ”Børn og mad”. Dog den plan der gælder 6-måneders-barnet, da han først bliver 7 måneder om tre dage. Dog er der to afvigelser fra planen:
1) da hans første lur allerede ligger omkring kl. 9 (han står op lidt i 7), giver vi ham kun frugt og mælk inden middagsluren og så først frokost efter middagsluren, da frokosten ellers kommer til at ligge vældig tidligt (omkring 9.30), hvis den ikke skal lægge sig for tæt op af amningen inden middagsluren. Dermed får han som regel først frokost omkring 13.30-14.00. Kan det mon have betydning for hans følelse af mæthed og senere hans opvågninger om natten?
2) Vi er stadigvæk IKKE kommet af med natamningen desværre, men jeg ammer ham bestemt ikke ved hver opvågning, men ca. på følgende tidspunkter: kl. 22.30, kl. 2 og kl. 5. Før i tiden forsøgte jeg enkelte gange at lægge ham til brystet hver gang han vågnede, men mange gange faldt han i søvn, så snart jeg lagde ham på ammepuden, så dermed tolkede jeg det ikke sådan, at han var vågnet grundet sult. Jeg har i øvrigt tidligere forsøgt at amme ham mere om dagen i håb om, at han så skal have mindre om natten, dog uden held.
I det hele taget får han altid alt det han kan spise, men han spiser aldrig særligt meget (omkring ¾ dl mad pr. måltid). Og havregrøden om morgenen kan være ret svær at få i ham. Vi vil forsøge øllebrød snart. Han har aldrig været en stor dreng, men både læge og sundhedsplejerske siger, at han følger sin kurve, som han skal (han vejer pt. ca. 7,5 kg).
Generelt er han en dreng, der virker til at trives, han er lattermild, interesseret og særdeles aktiv. Om aftenen kan han dog (som andre babyer) blive meget pylret og på en og samme tid både virke sulten/interesseret i maden samtidig med til tider helt at afvise den. Som regel får vi dog maden i ham på en eller anden måde.
Det blev en lang smøre. Håber du kan bruge noget af det.
Mange hilsner A
Jeg glemte at skrive, at vi netop har fået tjekket hans øre, fordi vi havde mistanke om vand i ørene, men de var fine :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...
11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...
10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...
10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.