Brev:
Når børn går og klynker
Hej Helen,
Vores ene datter har alle dage klynket en del og virker små utilfreds - hun synes tingene blive hurtig lidt hårdt.
I starten da hun var helt lille troede vi der var pga hendes mave gjorde ondt, så troede vi det var pga ørerne hvad begge pigers har haft problemer med, så troede vi det var tænder, så troede vi det var udvikling, og ja måske det også var det - men nu er hun 2,5år, og vi kan se andre jævnaldrende og hendes søster ikke er udfordret på samme måde, eller kommunikere det ihvertfald ikke på samme måde <3
Hun skulle ikke fejle noget, udmiddelbare.
Hun trives også, hun har god tid og lege godt både med søster, og er god til at lege selv og koncentrere sig, Hun er glad, sjov, tålmodig, fræk, lattermild, når ellers alt går hendes vej, hvad dagene ikke gør når man er lille og i rasende udvikling <3
Men hun har mange situationer igennem dagen som hun synes er svære, som vi prøver at støtte hende i, og lære hende at sådan er det også noglegange, ja pyt og videre.
Vi prøver også at fylde hendes depoter op, selvfølgelige med kram, kys og nus, og ja give plads til noget også kan være svært.
Jeg er på nedsat tid, og pigerne har aldrig lange dage i mini børnehaven, som de ellers elsker at være i.
Men hun bliver generelt hurtig utilfreds og går og klynker, hvad frustrere mig, da jeg ønsker hende glad.
Feks. Hun går 20meter og vil ikke gå mere, og begynde at klynke og brokke sig, også nået børnehaven har kommenteret, at vi genre må øve med små succeser. Men det hjælper ikke det store endnu - for vi når næste ikke ud af døren før hun er utilfreds.
Vores anden datter/tvillinge søster elsker at gå selv, så er os en stor kontrast. Men forskelligheder er jo også en god ting.
Vi deler os også ofte op, så hende som elsker at komme afsted, kan komme afsted, også kan den anden tage sig tid med E, som synes det hele med at skulle noget, er lidt meget træls.
Også er det alt muligt forskelligt hun synes er svært, kan ikke engang sætte finger på et konkret eksempel, for det er feks ikke det med at få tøj på, men det at nu skal vi have tøjet på, det er som om det er hele optakten, scene skiftet, at der er en krav til der skal ske noget andet, selvom vi forberede, indrager og snakker med pigerne om alt vi gør. Det hjælper også, kontra ikke at forberede pigerne.
Men stadigvæk synes hun det bare er træls at skulle noget andet. Noglegange er det også en lang klynken fra det ene til det andet, måske hun er træt, fyldt, ikke så omstillings parat, måske hun ja, jeg ved ikke, hun føler meget og klynker er nok hendes svar.
Vi prøver at gør det hele let, naturligt og sjovt, sætte baren lidt lavere, give luft og pauser, siger pyt, men også bare sidde og kramme og prøver at finde et leje hun kan være med på. Men utilfredsheden og pivelyden følger ...
... bare med i det meste.
Mest af alt synes jeg jo det er synd for hende, For jeg ønsker hende jo glad. Måske hun også er glad, måske bare en måde hun kommunikere på.
Men ærligt synes jeg også det er hårdt hele tiden at skulle forholde mig til den utilfredse lyd, vil jo gerne hjælpe hende - men er som om det ikke kan hjælpes og det er enormt frusterende. Det eneste tidspunkt vi har rigtig ro, er med TV og iPad, og det får børnene også lov til som hyggestunder. Men er ikke en heldags eller hverdags aktivitet.
Vi har overvejet om hun har en mere sensitiv side, og derfor reagere sådan - men jeg har også læste nogle børn kunne pga manglende sprog udtrykke sig med piven/klynken eller andre lyde. Ved dog intet om det, men tænkte da over sammenhænget.
Og pigernes sproget er I voldsom udvikling.
Og N går også og laver mærkelig lyde, men med en mere fjollende tone.
Kan også bare være hun er fyldt, hun bliver også hurtigere træt, og hun er slet ikke så social som vores anden datter, eller ihverfald mere genert/tilbageholdende. Hvad også er okay.
Men da de er enæggede, havde jeg troede de ville være mere lign hinanden, men de er meget forskelllige.
Men fik os til at tænke på, måske hun er mere sensitiv, og går og klynker og synes tingene bliver hurtigt hårdt, fordi hun ikke kan rumme mere. Ja hvad ved jeg - jeg vil bare så gerne hjælpe hende ❤️
Er der nogle forklaring hvorfor nogle børn går og klynker (som burde have der fint ellers, og jo egentlig trives)?
Kan mærke du kunne være dejligt med noget sparring, så jeg bedre forstår hende❤️
Håber du vil dele lidt tanker, selvom det jo er svært når man ikke kan opleve barnet <3
Med venlig hilsen
E’s mor
PS: Det er også mange andre situationer som gør det udfordrende for hende.
Hvor hun bliver piv/frustreret.
Som hun bryder sammen over at hun skal have ny ble på, eller hun gerne vil have sko på, og kan se se af søster tager på, men hun kan ikke se sine egen og bryder sammen inden vi når at fortælle at de ligger bag hende.
Det er store verdens problemer vi kan stå med, og søsteren gør det også, gør alle børn nok i denne alder. Men er klynken/piv/ked over disse ting på en anden måde for hende, end hvad vi ikke ser hos andre jævnaldrende og søsteren mm. Uden at sammenligne men mere spejle.
PPS: Eller E ser N danse og hoppe rundt, og synes hun er vældig sjov, jeg spørg om hun ikke vil være med. Og så klynker hun, men lidt tøvende, prøver hun at være med i legen. Hvad ofte går så fint og de starter en leg sammen.
Men vejen derhen er åbentbart svært, og der kan være mange sådan nogle bump på en dag.
Ja håber det gav et billede af forskellige situationer.
Og undskyld for de små ekstra tilføjelser. Men synes ligesom der manglede noget til at forstår situationen.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.